Of tl|C

Tae Estci,te of the late Dr. W.H. Lohse

Digitized by the Internet Archive

in 2010 with funding from

University of Toronto

http://www.archive.org/details/haandensoghjaernOOkrop

HAANDENS OG HJÆRNENS ARBEJDE

P. KRAPOTKIN

HAANDENS OG HJÆRNENS ARBEJDE

LANDBRUG, INDUSTRI OG HAANDVÆRK I NUTID OG I FREMTID

EN UDVIKLINGSHISTORIE

AUTORISERET OVERSÆTTELSE AF EMMY DRACHMANN

■■>■ J . ^'J_^.MP ^5

GYLDENDALSKE BOGHANDEL

NORDISK FORLAG

KØBENHAVN 1904 KRISTIANL\

Trykt hos J. Jørgensen & Co. (M. A. Hannover)

INDHOLDSFORTEGNELSE.

Pag. Forord af Forfatteren.

Kapitel I. Industriens Decentralisation 1

Arbejdets Deling og Arbejdets Koncentration. Dygtigheden paa det industrielle Omraade breder sig. Hver Nation bør blive sin egen Producent af Fabrikvarer. England, Frankrig, Tyskland, Rusland. Tysk Konkurrence.

Kapitel II. Industriens Decentralisation (fortsat) 24

Italien og Spanien. Indien, Japan, Nord-Amerikas Fristater. Bomulds-, Uld- og Silke-Industrien. Det bliver stedse mere og mere nødvendigt, at hvert enkelt Land fornemlig regner med Hjemme-Forbruget.

Kapitel III. Landbrugets Udsigter 42

Landbrugets Udvikling. Overbefolknings-Fordommen. Kan Eng- lands Jord ernære Befolkningen? Englands Landbrug sammen- lignet med Frankrigs og Belgiens. Lønner det sig at dyrke Hvede i Storbritannien? Amerikansk Landbrug. Intensiv Kultur i Staterne.

Kapitel IV. Landbrugets Udsigter (fortsat) 86

Malthus' Lære. Fremskridt i Hvedeavl. Øst-Flandern. Jersey. Kartoffelhøsten før og nu. Vanding. Major Hallefs Forsøg. Hvedeplantning.

Kapitel V. Landbrugets Udsigter (fortsat) 108

Fremgang i Havebrug og Frugtavl i Frankrig og i De forenede Stater. Kultur under Glas. Køkkenhaver under Glas. Drivhus- Kultur paa Guernsej og i Belgien. Resultater.

Jiapitel VI. Den lille Industri og Landsbyer, hvori der drives Industri 130 Industri og Landbrug. Den lille Industri. Forskellige Typer. Den lille Industri i Storbritannien: Sheffield, Lake-Distriktet, Bir-

VI

Pag^ minghara. Den lille Industri i Frankrig. Vævning og andre Virksomheder i Egnen om Lyon. Paris som Samlingssted for den lille Industri.

Kapitel VII. Den lille Industri og Landsbyer, hvori der drives Indu- stri (fortsat) 166

De smaa Haandværk i Tyskland. Betragtninger over dette Emne og de Resultater, vi derved kommer til. Smaa Haandværk i Rusland.

Kapitel VIII. Haandens og Hjærnens Arbejde 189

Den store Kløft, der efterhaanden er opstaaet mellem Videnskab og Haandværk. Teknisk Uddannelse. En fuldkommen Opdragelse. Moskva-Systemet bragt i Anvendelse i Chicago, Boston og Aber- deen. Konkret Undervisning. Hvorledes vi nu bortøder Tiden. Videnskab og Teknik. De Fordele, Videnskaben vilde have af, at aandeligt og legemligt Arbejde forenedes.

Kapitel IX. Slutning 215

Tillæg.

A. Fransk Import 227

B. Industriens Opblomstring i Rusland 228

C. .Jærnindustrien i Tyskland 228

D. Maskinindustrien i Tyskland 229

E. Bomuldsindustrien i Tyskland 230

F. Mine- og Tekstilindustrien i Østerrig 232

G. De Tal, som Giffens og Flux har opstillet for at belyse Englands Stilling i Verdenshandelen 233

H. Bomuldsindustrien i Indien 235

I. De overrislede Enge i Italien 236

J. Kanaløerne 237

K. Plantet Hvede: Rothamsted-Udfordringen 245

L. Udplantet Hvede • • • 247

M. Import af Grøntsager til England 249

N. Handelsgartneri i Belgien 251

O. Den lille Industri i Lyon-Distriktet 252

P. Den lille Industri i Paris 257

Q. De smaa Haandværk i Tyskland 258^

FORORD.

Nationalokonomerne har under Navn af Profit. Grundrente, Kapitalrente, Merværdi og deslige ivrig drøftet de For- dele, som Grundejere eller Kapitalister eller enkelte særlig gunstigt stillede Nationer kan drage enten af Lønarbejdernes underbetalte Arbejde eller af andre'Samfundsklassers under- legne Stilling eller endelig af andre Nationers lavtstaaende økonomiske Udvikling.

Om disse Fordele gælder det, at de er meget ulige for- delt mellem de forskellige Individer, Klasser og Nationer, som er medvirkende i Produktionen, og man har derfor gjort sig megen Umage med at undersøge, hvorledes disse Goder nu om Stunder fordeler sig, hvilke økonomiske og moralske Følger denne Fordeling drager med sig, og hvilke Foran- dringer i den nuværende Samfundsorden, der kan medføre en mere ligelig Fordeling af den hurtigt voksende Rigdom.

Det er Spørgsmaalene angaaende Retten til denne for- øgede "Velstand, der fremkalder de heftigste Kampe mellem NationaløKonomerne af de forskellige Skoler.

Imidlertid har det store Spørgsmaal om, hvad vi skal producere og hvorledes, nødvendigt maattet træde i Baggrun- den. Efterhaanden som Nationaløkonomien hæver sig over sit nuværende pseudo-videnskabelige Standpunkt, tragter den mere og mere efter at blive en Videnskab med den Opgave

VIII

at studere Menneskets Fornødenheder samt Midlerne til at tilfredsstille disse med det mindst mulige Spild af Energi — med andre Ord en Slags Samfunds-Fysiologi.

Hidtil har dog kun faa Nationaløkonomer erkendt, at dette er Økonomiens rette Felt og forsøgt at forske ud fra dette Sj'nspunkt. Hovedkærnen i Samfundsøkonomien, nemlig Læren om, hvorledes man skal holde Hus med den Energi, der er nødvendig for al kunne tilfredsstille Menneskets For- nodenheder, er som Følge deraf det Spørgsmaal, man sidst venter at finde behandlet i konkret Form i økonomiske Undersøgelser.

Nærværende Bog er et Bidrag til en Del af dette om- fattende Emne. Den indeholder en Redegørelse for de For- dele, et civiliseret Samfund vilde kunne drage af at forbinde industrielle Opgaver med intensiv Landbrug og Haandens Arbejde med Hjærnens.

Betydningen af en saadan Forbindelse har ikke undgaaet at vække Opmærksomhed blandt en Del af dem, der beskæf- tiger sig med Samfundsvidenskab. Spørgsmaalet blev for et halvt Aarhundrede siden ivrig drøftet under Navn af 5 har- moniseret Arbejde«, »integral Opdragelse« og deslige. Det blev den Gang fremhævet, at den største Totalmængde Vel- stand kan naaes, naar en Del forskellige agrikulturelle, indu- strielle og intellektuelle Opgaver bliver forenet i hvert enkelt Samfund, og at Mennesket kan yde sit højeste, naar han har Anledning til samtidig at anvende sine forskellige Evner i forskellige Virksomheder — i Landbruget, i Haandværket, i Fabrikarbejdet, i Studereværelset eller i Atelieret — i Stedet for som nu hele Livet igennem kun at beskæftige sig med en enkelt af disse Opgaver.

Noget senere — i Halvfjerserne — gav Herbert Spencers Evolutions-Theori Anledning til, at der i Rusland fremkom et interessant Arbejde af M. M. Mikhailovsky : »Fremskridtets Theori«.

IX

Saa vel den Del af den fremskridende Evolution, der skyldes DifJ'erentiationen, som den Del, der sk3ides Inteyra- tionen af Evner og Virksomheder, blev af den russiske For- fatter behandlet med dyb Forstaaelse og Grundighed, og Spencers Differentiations-Formel blev fuldstændiggjort.

Tilsidst maa jeg endnu blandt en Mængde mindre Mono- grafier nævne en lærerig lille Bog af J. R. Dodge — Statistiker under De forenede Stater — »Farm and Factor}': Aids deri- ved by Agrieulture from Industries«, New York, 1886. I denne Bog drøftedes det samme Spørgsmaal fra den prak- tiske Amerikaners Synspunkt.

Et halvt Aarhundrede før vilde en F"orening af agrikultu- relle og industrielle Beskæftigelser og i lige Maade en For- ening af Haandens og Hjærnens Arbejde kun været et fromt Ønske. De Betingelser, hvorunder Fabriksystemet hævdede sig, og de forældede Former, der karakteriserede den Tids Agerbrug, gjorde en saadan Forening umulig.

Synthetisk Produktion var en Umulighed. Men denne Synthese er senere bleven mulig, fordi de tekniske Frem- gangsmaader baade i Landbrug og Industri er blevne saa beundringsværdigt simplificeret, hvilket delvis skyldes den stadig tiltagende Arbejdsdeling — i Lighed med, hvad vi har oplevet i Biologien. Og allerede nu viser der sig i den mo- derne Økonomis Udvikling afgjort Tendens til en Synthese af de menneskelige Virksomheder.

Det er denne Tendens, jeg i de følgende Kapitler af min Bog har søgt at belyse, idet jeg navnlig har lagt Vægt paa det moderne Landbrugs Udsigter, illustreret ved en Række Eksempler, som jeg har samlet fra forskellige Lande, samt paa den lille Industri, som gennem de nye Metoder for Kraftoverførelse har faaet et nj^t Stød fremad.

Hovedindholdet af de her samlede Betragtninger har været ofi"entliggjort i 1888—1890 i »Nineteenth Century« og — for en enkelt Artikels Vedkommende — i »Forum«. Men de i

X

disse Afhandlinger antydede Tendenser er i Løbet af de sidste ti Aar blevne stadfæstet gennem en saadan Mængde Fakta, at jeg har været nødsaget til at vedføje en Del nyt Stof, medens de Kapitler, der behandler Landbruget, er blevne skrevet helt om.

Jeg griber denne Lejlighed til at sige de Venner og Korre- spondenter, der har hjulpet mig med Oplysninger om Land- bruget og de smaa Erhvervsgrene, min bedste Tak.

P. Krapotkin.

Bromley, Kent, 1898.

Beteonelser I'or engelsk Mønt, Maal o«; Væst,

anvendt i Oversættelsen.

1 £ (Pund Sterling) å 20 sh. = 18 Kr.

1 sh. (Shilling) å 12 d. = 90 Øre.

1 d. (Penny) = l^/^ Øre.

1 engelsk Mil (Mile) å 1760 Yards = 5128 dansk Fod (lidt

over Vs Mil). 1 Yard å 3 Feet = 2;., dansk Fod. 1 Foot å 12 Inches (Tommer) = lidt mindre end en dansk

Fod. 1 Acre = 10,271 dansk Kvadratfod (lidt mindre end yj Td.

Land). 1 Ton = 20 Centner 32 S^ dansk Vægt. 1 Ib. = 0,r,i Pund (dansk).

1 Quarter å 8 Bushels = 2 Tdr. 210/11 Fjerdingkar. 1 Bushel a 8 Gallons ^ lidt over to danske Skæpper. 1 Quart = omtrent IY2 Pot.

KAPITEL I. Industriens Decentralisation.

Arbejdets Deling og Arbejdets Koncentration. Dygtigheden paa det industrielle ■Omraade breder sig. Hver Nation bør blive sin egen Producent af Fabrik- varer. England. Frankrig. Tyskland. Rusland. Tysk Konkurrence.

HVEM husker ikke det glimrende Kapitel, hvormed Adam Smith indleder sin »Undersøgelse af Nationalvelstan- dens Natur og Aarsager« ? Selv de iblandt vore nulevende Nationaløkonomer, der sjældent kommer tilbage til de Ar- bejder, der skjddes Nationaløkonomiens Fader og hyppigt glemmer, hvilke Ideer det var, der inspirerede dem, kan dette Kapitel næsten udenad. Det er blevet til en Troess- artikel, og Økonomiens Historie i det Aarhundrede, som er forløbet, siden Adam Smith skrev sit berømte Kapitel, har saa at sige været en levende Illustration af det.

Arbejdets Deling var dets Motto. Og Deling og atter Deling — fortsat Deling i nye Underafdelinger — indenfor alle Virk- somheder er bleven drevet saa vidt, at Menneskene derved er blevne delt i Kaster, der er næsten lige saa skarpt afsondrede som de gamle Inderes. Først har vi den store Afdeling, som omfatter Producenter og Forbrugere: sroaat-forbrugende Pro- ducenter paa den ene Side og smaat-producerende Forbru- gere paa den anden. Saa er der blandt den første Klasse en hel Række yderligere Underafdelinger: Haandens Arbejder og Hjærnens Arbejder, skarpt adskilte til Skade for begge.

Der er Landarbejderne og Fabrikarbejderne, og iblandt disse sidste igen en Mængde Underafdelinger — saa ubetyde- lige, at man skulde tro, det moderne Ideal af en Arbejder var en Mand eller Kvinde, ja et Barn uden Kendskab til Haandværk og uden ringeste Begreb om den Industrigren, han eller hun var beskæftiget i, men kun i Stand til, en hel Dag igennem, hele Livet at udføre den samme Brøkdel af et eller andet større Hele, f. Eks. fra sit tret- tende til sit tresindstyvende Aar at trille Hjulbøren frem og tilbage paa et bestemt Sted i Kulminen, at lave Fjeren til en Pennekniv eller »en Ottendedel af en Knappe- naal«. Det vil med andre Ord sige en Arbejder, der optræder som Tjener for en bestemt Maskine eller er en levende Del af et eller andet uhyre Maskineri, uden at han har ringeste Begreb om, hvorledes eller hvorfor dette Ma- skineri udfører sine rhytmiske Bevægelser.

Dygtig Haandværkskunst fejes bort som Overresterne af en Fortid, der er dømt til at forsvinde. Thi den Kunstner, som før havde en æstetisk Nydelse af det Arbejde, han ud- førte med sine Hænder, er nu erstattet af en Slave af Kød og Blod, der betjener en Slave af Jærn.

Ja, endog Landarbejderen, der plejede at finde et Slags Vederlag for sit møjsommelige Arbejde ved at bo i det Hus, hans Fader havde beboet, og hvor hans egne Børn en Gang skulde bo, ved at pløje den Mark, han elskede, og ved altid at leve i et inderligt Samkvem med Naturen, selv han er dømt til at forsvinde — og kun paa Grund af Arbejdets Deling.

Han er en Anakronisme, siger man, han maa vige Pladsen for en tilfældig Arbejder i en Bonanza Farm*), antaget for

*) Saaledes benævnedes de kæmpemæssige Landbrug paa Amerikas Prærier, hvor der kun blev arbejdet i Sommerhalvaaret, mens de om Vinteren laa forladte hen, kun vogtede af en eller maaske et Par Mænd.

Sommeren og afskediget igen om Efteraaret — en Landstryger^ som aldrig mere faar den Mark at se, paa hvilken han en Gang var med til at indbjærge Høsten.

»Der behøves kun nogle faa Aars Arbejde for at faa Agerbruget omdannet i Overensstemmelse med de sande Principer for Arbejdets Deling og for den moderne Industries Organisation,« siger Landøkonomerne.

Blændet af de Resultater, der er indvundne ved vort Aarhundredes vidunderlige Opfindelser — navnlig i England — er vore Nationaløkonomer stadig gaaet videre i deres Drømme om Arbejdets Deling. Det er nødvendigt, paastaar de, at hele Verdenen deles i nationale Værksteder, hvoraf hvert enkelt har sin Specialitet. Saaledes lærte de os f. Eks., at Ungarn og Rusland af Naturen var bestemt til at producere Korn til Fabriklandene, at Storbritanien skulde forsyne Ver- densmarkedet med Bomuldstøjer, Jærnvarer og Kul, medens Belgien skulde sørge for Klædet, og saa fremdeles. Ja, i det enkelte Land skulde endog hver enkelt Egn have sin Spe- cialitet.

Saaledes har det allerede været ordnet en Tid, og saa- ledes burde det vedblive at være. Der er bleven skabt Formuer paa denne Maade, og der vil vedblivende skabes Formuer ad samme Vej.

Idet man gik ud fra, at Nationernes Velstand maatte be- regnes efter den Indtægt, de faa havde, og at man fik de største Indtægter ved at specialisere Arbejdet, faldt det ingen ind, at det Spørgsmaal ogsaa maatte opstaa, om menneskelige Væsener altid vilde være villige til at under- kaste sig en saadan Specialisering, eller om Nationer kunde specialiseres som isolerede Arbejdere.

Theorien passede for Dagen i Dag, hvorfor saa bekymre sig om den i Morgen? Det blev dens Sag at sørge for sin egen Theori.

Og det var det, den gjorde !

En Livsopfattelse, der var saa begrænset, at den hvilede paa »Profit« som det eneste ledende Motiv for Menneskenes Handlinger og gik ud fra, at hvad der stod i Dag skulde blive staaende for bestandig, viste sig snart at være i Uover- ensstemmelse med Livets Tendenser, og Livet tog derfor en anden Retning.

Ingen kan nægte, at Produktionen ved Hjælp af Speciali- sering kan naa et højt Udviklingstrin. Men paa samme Tid som det Arbejde, der fordres af den enkelte i den moderne Produktion, bliver simplere og lettere at lære og derfor og- saa mere ensformigt og trættende at udføre, vil ogsaa den enkeltes Fordring om Afveksling i Arbejdet og om at finde Anvendelse for alle sine Evner blive mere og mere højlydt.

Menneskene vil forstaa, at det ikke er til Gavn for Sam- fundet at lænke et menneskeligt Væsen for hele Livet til en given Plet i en Kulmine eller en Fabrik, at det ikke er for- delagtigt at fratage ham et Arbejde, der bringer ham i nær Berøring med Naturen, gør ham til en bevidst Del af et stort Hele og til meddelagtig i de ædle Nydelser, som Videnskab og Kunst, selvstændigt Arbejde og Skaberkraft giver et Menneske.

Men ogsaa Nationerne modsætter sig at specialiseres. Hver enkelt Nation er et samlet Indbegreb af Smag og Til- bøjeligheder, Ønsker og Hjælpekilder, Evner og Opfindelses- talent. Og det Land, som hver enkelt Nation beboer, er igen en højst afvekslende Blanding af Jordbund og Klima, Høje og Dale og af Skrænter, der fører til endnu større Uensartethed af Land og Race.

Afveksling er Særtrækket baade for Jorden og dens Be- boere, og dette fordrer atter Afveksling i Virksomhederne. Agerbrug skaber Fabrikdrift, og denne støtter igen Agerbruget. Begge er uadskillelige, og de største Resultater naaes ved deres Integration, deres Samling til et Hele. Efterhaanden

som teknisk Viden bliver hver enkelts Ejendom, bliver inter- national og ikke længer kan forbeholdes de laa, gør hver Nation Fordring paa at kunne finde Anvendelse for alle Former af sin Energi i alle Former af Industrien og Land- bruget.

Kundskab respekterer ikke kunstigt afstukne politiske Grænser. Og det gør Industrien ikke heller. Vor Tids Ten- dens gaar i Retning af at samle saa mange forskellige Indu- strier som muligt i hvert enkelt Land, hver enkelt Egn — Side om Side med Agerbrug.

De Fornødenheder, som de forskellige Menneskegrupper har, svarer saaledes til det enkelte Individs Fornødenheder, og medens en midlertidig Deling af Virksomheder yder den sikreste Garanti for, at hvert enkelt Foretagende skal lykkes^ er den vedblivende Deling dømt til at forsvinde og til at erstattes af de mest forskelligartede Virksomheder — paa Industriens, Aandslivets og Agerbrugets Omraade — alle igen svarende til Individets forskellige Evner saa vel som til de forskellige Evner, der findes indenfor hver enkelt Menneske- gruppe.

Naar vi derfor frigør os for vore Lærebøgers Pedanterier og undersøger Menneskelivet som et Hele, ser vi snart, at det er paa høj Tid, vi fordrer de Goder, der opnaaes ved at samle Arbejdet til et harmonisk og fuldendt Hele, samtidig med, at vi holder fast ved de Goder, der opnaaes ved ea midlertidig Arbejdsdeling. Vort Program er de forskellige Virk- somheders Integration; vi hævder, at Samfundsidealet — det vil sige den Form for Samfund, vi allerede øjner — er et Samfund, hvor hvert enkelt Individ yder baade manuelt og intellektuelt Arbejde, hvor hvert normalt og sundt Menneske arbejder baade paa Marken og i Værkstedet, hvor hver enkelt Menneskegruppe, som er stor nok til at raade over en vis Mængde uensartede naturlige Hjælpekilder — det være sig en Nation eller en enkelt Egns Befolkning — selv producerer

og selv forbruger Størstedelen af sine egne Landbrugspro- <lukter og Fabrikvarer.

Selvfølgelig kan en saadan Forandring ikke helt gennem- føres, saa længe Samfundet er organiseret paa en Maade, der tillader Ejerne af Land og Kapital, under Beskyttelse af Stat og historiske Rettigheder, at tilegne sig det aarlige Overskud af Produktionen. Industriens nuværende Organisa- tion, der er baseret paa en permanent Specialisering af Virk- somheder, bærer allerede i sig Spiren til sin egen Ruin. De industrielle Kriser, som stadig bliver voldsommere og af længere Varighed, og som yderligere forværres ved det nu- værende Systems militære Udrustninger og Krige, gør dettes Bestaaen mere og mere vanskelig. Dertil kommer, at Ar- bejderne tydeligt tilkendegiver, at de ikke længer taalmodigt vil finde sig i den Misere, som er Resultatet af hver enkelt Krise. Og hver Krise fremskynder den Dag, da de nu- værende Institutioner, som er baserede paa individuel Ejen- ■domsret og Produktion, bliver rystet i deres Grundvold ved indre Kampe, hvis Heftighed kommer til at afhænge af, med hvor megen eller hvor liden sund Fornuft de nu privi- legerede Klasser optræder.

Men vi hævder tillige, at et hvilket som helst Forsøg fra Socialisternes Side paa at forandre de nu bestaaende Forhold mellem Kapital og Arbejde vil blive et Misgreb, hvis der ikke tages tilbørligt Hensyn til de ovenfor nævnte Tendenser til Samling. Efter min Mening bliver disse Tendenser endnu ikke tilstrækkelig tagne i Betragtning af de forskellige Socia- listskoler; det er imidlertid nødvendigt, at dette sker.

Et reorganiseret Samfund maa bort fra den Fejlslutning, at Nationer skal specialiseres til at producere enten Landbrugs- produkter eller Fabrikvarer. Det maa selv kunne frembringe sine Fødevarer og det meste af — for ikke at sige alt — det Raamateriale, det behøver. Det maa sørge for at finde de bedste Midler til at forene Landbrug med Fabrikdrift — Ar-

bejdet i Marken med en decentraliseret Industri — , og det maa sørge for, at Opdragelsen bliver ledet i det Spor; thi kun en Opdragelse, hvor Individet fra den tidligste Barndom gøres bekendt med baade Videnskab og Haandværk, kan skaffe Samfundet de Mænd og Kvinder, det trænger til.

Hver Nation maa l)live sin egen Landmand og Fabrikant — hvert enkelt Individ maa kunne arbejde paa Marken og i et eller andet Industrifag, maa være hjemme i Videnskabens Resultater saa vel som i et Haandværk — dette er, paastaar jeg, den Tendens, der for Tiden spores hos de civiliserede Nationer.

Industriens Vækst i England og den internationale Tra- fiks Udvikling, hvorved Transporten af Fødemidler og Raamaterialer foregaar efter en kæmpemæssig Maalestok, har fremkaldt den Opfattelse, at nogle faa af Vesteuropas Nationer er udsete til at være hele den øvrige Verdens Fabriklande. De behøver kun at forsyne Markedet med Fabrikvarer, menes der, saa faar de til Gengæld rundt om fra hele Jordens Overflade tilsendt de Fødevarer, som de ikke selv kan producere og det Raamateriale, de behøver til deres Fabriker. Den stadig tiltagende Hurtighed, hvormed Kommunikationen over Verdenshavene foregaaer, og Søfarts- Forholdenes bekvemme Ordning har bidraget til at bestyrke denne Opfattelse.

Naar vi læser de begejstrede og mesterlige Skildringer, som Statistikeren Neumann-Spallart — jeg kunde fristes til at kalde ham Verdenshandelens Digter — giver os af den internationale Trafik, saa er vi tilbøjelige til at falde i Hen- rykkelse over de opnaaede Resultater. »Hvorfor skal vi avle Korn, opdrætte Okser og Faar, djrke Haver og udføre Markarbejderens og Bondens besværlige Gerning, ængsteligt vogte paa Skyerne i Frygt for en daarlig Høst, naar vi med langt mindre Besvær kan skatTe os hele Bjærge af Korn fra Indien, Amerika, Ungarn eller Rusland, Kød fra Ny-Zealand,

8

Grøntsager fra Azorerne, Æbler fra Kanada, Druer fra Malaga og saa videre?« spørger Vesteuropæeren.

»Vor Føde bestaar allerede nu, selv i de beskedneste Husholdninger, af Produkter, hentede fra alle Jordens Egne,« siger han endvidere. »Vore Klæder er lavede af Planter, der er vokset, eller Uld, der er klippet i alle Dele af Verden. Amerikas og Australiens Prairier, Asiens Bjærge og Stepper, Polaregnenes frosne Ørkener, Tropernes og Midnatssolens Lande — alle er de vore Leverandører. Alle Folkeslag yder deres for at skaffe os vor daglige Føde, vore Delika- tesser, vor Hverdagsklædning og vor Festdragt, medens vi til Gengæld sender dem Produkterne af vor højere Intelli- gens, vor tekniske Viden og vort sjældne Organisationstalent i industriel og kommerciel Retning. Er det ikke et stort Syn, denne travle, mangeartede Udveksling af Produkter, der pludselig i Løbet af nogle faa Aar er kommen i Gang over hele Jorden?«

Jo vist kan det være et stort Syn, men beror det allige- vel ikke nærmest paa en Indbildning? Er det nødvendigt,. at Forholdene er saaledes? Hvad har det ikke kostet at nåa saa vidt, og hvor længe vil denne Tilstand vare?

Lad os gaa firsindstyve Aar tilbage i Tiden ! Frankrig \aa blødende under de sidste Napoleon'ske Krige. Dets unge Industri, som var begyndt at vokse i Slutningen af Aarhundredet, var slaaet til Jorden. Tyskland og Italien var magtesløse paa det industrielle Omraade. Den store Repu- bliks Hære havde rettet et dødeligt Slag mod Livegenskabet paa Kontinentet, men med den tilbagevendende Reaktion gjordes der Forsøg paa at genopvække de hendøende Institu- tioner — og Slavedom betyder ikke Industri, i hvert Fald ingen, der er værd at tale om.

De frygtelige Krige mellem Frankrig og England — om hvilke det saa ofte er blevet forklaret, at de udelukkende skyldtes politiske Aarsager — havde en langt dybere Grund

9

— nemlig en økonomisk! Det var en Krig om Overherre- dømmet paa Verdensmarkedet! En Krig imod Frankrigs Handel og Industri — og det blev England, der vandt Slaget. England blev den overlegne paa Havet. Bordeaux var ikke længer Londons Rival, og den franske Industri syntes at være kvalt i Svøbet. Begunstiget af det mægtige Opsving, Naturvidenskaben og Tekniken fik gennem den store Æra af Opfindelser, og uden alvorlige Konkurrenter i Europa be- gyndte England nu at udvikle sin Fabrikinduslri.

At producere efter en stor Maalestok i umaadelige Kvan- titeter blev Løsenet. Den nødvendige Menneskekraft var til Stede blandt Landbefolkningen, som delvis blev drevet bort fra Jorden, delvis lokket ind til Byerne ved de høje Løn- ninger. Det fornødne Maskineri skaffedes til Veje, og den britiske Produktion af Fabrikvarer steg efter en kæmpemæssig Skala. I Løbet af mindre end halvfjersindstyve Aar — fra 1810 til 1878 - gik Kuludbyttet op fra 10 til 133,000,000 Tons. Indførslen af Raamaterialer steg fra 30 til 380,000,000 Tons og Udførslen af Fabrikprodukter fra 46 til 200,000,000 Pund. Handelsflaadens Tonnage forøgedes til det tredobbelte,' og der blev bygget 15,000 Mile (eng.) Jærnbaner.

Det er overflødigt at sige, hvor dyrt disse Resultater købtes. Parlaments-Kommissionernes uhyggelige Afsløringeri

— fra 1840—42 — af Fabrikbefolkningens frygtelige Vilkaar og de haarrejsende Beretninger om mennesketomme Ejen- domme og røvede Børn er endnu i frisk Minde. De vil blive staaende som varige Monumenter for at vise, ved. hvilke Midler den store Industri holdt sit Indtog i Stor- britannien. Men Ophobningen af Kapital indenfor de privile- gerede Klasser gik for sig med en Hastighed, man aldrig før; havde drømt om. De uhyre Skatte, der forbauser enhver Fremmed, som gæster en engelsk Rigmands Hus, samledes; den Gang, ligesom der ogsaa den Gang begyndtes paa den; overdaadige Levemaade, der er saa kostbar, at en Mand, deri

10

paa Fastlandet gaar for at være rig, i England kun bliver til en Mand med beskedne Midler. Summen af den beskattede Formue fordobledes i de sidste tredive Aar af den oven- nævnte Periode, medens der samtidig — i Aarene fra 1810 til 1878 — af engelske Kapitalister anbragtes ikke mindre end £ 1,112,000,000 i udenlandske Industrier eller i uden- landske Laan. Nu beløber denne Sum sig til £ 2,000,000,000.

Men England kunde ikke for bestandig monopolisere den industrielle Produktion. Hverken industriel Kundskab eller industriel Foretagsomhedsaand kunde bevares som et Privi- legium for Storbritannien. Naturligt og skæbnesvangert trængte disse to Magter over Kanalen og begyndte at brede sig over Fastlandet.

Den store Revolution havde i Frankrig skabt en talrig Klasse Gaardmænd, som i henved et halvt Aarhundrede nød en forholdsvis sorgfri Tilværelse — eller som i hvert Fald nød de Fordele, fast Arbejde giver. De hjemløse Byarbejderes Rækker forøgedes imidlertid langsomt. Men Middelklassens Revolution i 1789 — 1793 havde allerede draget en Skillevæg mellem Gaardmændene og Landsbyernes Proletarbefolkning, og ved at begunstige de første til Skade for de sidste blev de Arbejdere, der ikke ejede Hus eller Jord, dømte til at forlade deres Hjemstavn og kom saaledes til at danne den første Begyn- delse til den Arbejderklasse, der henvistes til Fabrikherrernes Barmhjertighed. Ydermere begyndte Gaardmændene selv — efter den korte Periode af ublandet Velvære — at føle Trykket af de daarlige Tider, og det blev snart deres Tur at søge Arbejde i Fakrikerne. Krig og Revolution havde hæmmet Industriens Vækst, men i sidste Halvdel af det forløbne Aar- hundrede begyndte den at arbejde sig op paa ny. Den ud- vikledes og forbedredes. Til Trods for Tabet af Elsass er Frankrig nu ikke — som det var for fyrretyve Aar siden — nødt til at hente sine Fabrikprodukter i England. Dets Ud- førsel af egne F'abrikvarer anslaaes til omtrent Halvdelen af

11

Storbritanniens, og deraf er de to Tredjedele Tekstilvarer. Dets Indførsel af denne Branche bestaar hovedsagelig kun af linere Bomuldsgarn og Uldgarn — for det meste igen ud- ført som Stoffer — samt af en forsvindende Del Uldtøjer. Med Hensyn til sit eget Forbrug saa viser Frankrig afgjort Tilbøjelighed til at blive et Land, der forsyner sig selv, og hvad Salget af dets Fabrikvarer angaar, ser det ud, som om det nærmest stolede paa sit eget rige Hjemme- Marked og ikke paa sine Kolonier.*)

Tyskland følger efter i det samme Spor. I de sidste fem og tyve Aar og navnlig efter den sidste Krig er der foregaaet en hel Omdannelse af dets Industri. Maskinerne er bleven forbedrede, og de nye Fabriker er forsynede med Maskiner, som i de fleste Tilfælde er Teknikens sidste Op- findelse. Det har Masser af Arbejdere og Fagfolk, der sidder inde med en overlegen teknisk og videnskabelig Uddannelse, og dets Industri har en mægtig og intelligent Støtte i en hel Hærskare af kundskabsrige Kemikere, Fysikere og Ingeniører. Gennemgaaende frembyder Tyskland nu Billedet af en Nation i Opgang — paa ethvert Omraade udrustet med alle de Kræfter, et nyt Frembrud giver. For tredive Aar siden var Tyskland en Kunde af England. Nu er det allerede en Konkurrent paa de sydlige og østlige Markeder, og med den nuværende hurtige Udvikling af dets Industri vil Konkurren- cen snart blive endnu mere brændende, end den allerede er. Den industrielle Produktions Bølge, som havde sit Udspring i det nordvestlige Europa, bevæger sig fremad imod Øst og Sydøst og breder sig stadig over større Kredse. Efterhaanden som den drager frem imod Øst og trænger frem til yngre Lande, vil den medføre alle de Forbedringer, der skyldes et Aarhundredes mekaniske og kemiske Opfindelser. Den laaner af Videnskaben al den Hjælp, som Videnskaben kan give

•) Se Tillæg A.

12

Industrien, og den finder, hvor den kommer frem, en Befolk- ning, som er ivrig efter at tilegne sig de sidste Resultater af moderne Viden. De nye Fabriker i Tyskland staar paa det Standpunkt, hvortil Manchester var naaet efter et Aarhun- dredes Eksperimenter og famlende Forsøg, og Rusland be- gynder dér, hvor Manchester og Sachsen nu staar. Rusland forsøger paa sin Side at frigøre sig for sin Afhængighed af Vest-Europa og begynder ilsomt at fabrikere alle de Varer, det tidligere indførte enten fra Storbritannien eller fra Tysk- land.

Toldbeskyttelse kan muligvis undertiden befordre nye Industriers Fødsel — dog bliver det altid paa Bekostning af andre opvoksende Industrier og altid hæmmende Udviklingen af dem, der allerede eksisterer. Men Fabrikindustriens De- centralisation gaar sin Gang fremad med eller uden Told- beskyttelse. Østrig, Ungarn og Italien følger i samme Spor; de udvikler den indenlandske Industri, og selv Spanien og Serbien er i Færd med at slutte sig til Indu.strilandenes Gruppe. Ja, endog Indien, Brasilien og Meksiko begynder — støttet af engelsk og tysk Kapital og Kundskab — at skabe sig en indenlandsk Industri paa egen Jordbund. Endelig er der i Løbet af de senere Aar vokset en farlig Konkurrent op for alle Europas Nationer i Nord-Amerikas Fristater. Efterhaanden som teknisk Kundskab breder sig videre og videre, er det uundgaaeligt, at Fabrikvirksomheden tager Vækst i Staterne, og den vokser med en saadan Hurtighed (helt amerikansk), at det kun "vil vare nogle faa Aar, før de nu neutrale Markeder er oversvømmede af amerikanske Varer.

Den førstkommendes Forret har ophørt at eksistere paa det industrielle Omraade. Og den vil aldrig komme til at eksistere mere, hvor krampagtige Forsøg der end gøres paa at genindføre Tilstande, der allerede hører Historien til. Der

13

maa søges nye Veje, nye Maal — Fortiden har været, men kommer ikke igen.

Førend jeg gaar videre, skal jeg med nogle faa Tal illu- strere Industriens Fremskriden mod Øst. Lad mig til en Begyndelse tage Rusland, ikke fordi jeg kender dette Land bedst, men fordi det var Rusland, der kom sidst med.

For fyrretyve Aar siden ansaas Rusland for at være et Ideal af en Landbrugs-Nation, af Naturen selv bestemt til at forsyne andre Nationer med Næringsmidler og til at hente sit eget Forbrug af Fabrikvarer fra Vesten. Saaledes var det i Virkeligheden for fyrretyve Aar siden, men — det er ikke mere saaledes.

I Aaret 1861 — Aaret for Livegenskabets Ophævelse — havde Rusland og Polen kun 14,060 Fabriker, hvis aarlige Produk- tion beløb sig til en Værdi af 296,000,000 Rubler (omkring Jg 36,000,000). Tyve Aar efter var Fabrikernes Antal vokset til 35,160, og den aarlige Produktion var omtrent fire Gange fordoblet. I 1894 havde den samlede Produktion naaet et Belob af 1,759,000,000 Rubler {£ 180,000,00) og det til Trods for, at Tællingen ikke medregner de mindre Fabri- ker og alle de Industrigrene, der betaler Acciseafgift — som f. Eks. Sukker, Sprit og Tændstikker.

Det mest nævneværdige Træk for den russiske Industri er, at medens Antallet af de Arbejdere, der anvendes i Fa- brikerne, næppe engang er fordoblet siden 1861, er hver enkelt Arbejders Produktion langt mere end fordoblet; for de vigtigste Industrigrenes Vedkommende er den naaet op til det tredobbelte. Gennemsnitstallet var i 1861 ikke fuldt jg 70 pr. Aar — nu er det <£ 163. Produktionens stigende Vækst skyldes saaledes fornemlig de forbedrede Maskiner.

Hvis vi nu tager de enkelte Brancher, navnlig Tekstil- industrien og Maskinfabrikerne, bliver Fremskridtet endnu mere slaaende. Naar vi betragter de atten Aar, der gik forud for 1879 (da Indførselstolden forhøjedes med næsten

14

30 Procent, og der oprettedes et Toldpoliti), finder vi, at Bomulds-Produktionen selv uden Toldbeskyttelse voksede til det tredobbelte samtidig med, at Antallet af de Arbej- dere, der beskæftigedes i denne Industri, kun steg med 25 Procent. Hver enkelt Arbejders Produktion i Penge- værdi steg saaledes fra £ 45 til £ 117 aarlig. I de føl- gende ni Aar fordobledes dette Tal, saa at Produktionen i Pengeværdi naaede det smukke Tal af £ 49,000,000, mens den i Mængde udgjorde 3,200,000 Centner. Det er værd at lægge Mærke til, at det indenlandske Marked for russiske Bomuldsvarer med en Befolkning af 130,000,000 Individer næsten er ubegrænset, og at enkelte Bomuldsvarer ogsaa eksporteres til Persien og Centralasien.*)

Vistnok maa de fineste Uldgarnssorter saa vel som Sygarn endnu stadig indføres; men Lancashire-Fabrikanterne vil snart sætte en Stopper for ^et; de anlægger nu deres Fabri- ker i Rusland. Forrige Aar anlagdes der i Rusland — for engelsk Kapital og ved Hjælp af engelske Ingeniører — to store Bomuldsspinderier for Tilvirkning af de fineste Garn- sorter, og for nylig har en bekendt Manchester-Fabrikant bygget en Fabrik i Moskva for Tilvirkning af fin Staaltraad til Bomuldskartningen.

Kapital er international og overskrider Landegrænser — med og uden Toldbeskyttelse!

*) Den aarlige Indførsel af Raabomuld beløber sig til 4,000,000 Centner. Deraf kommer de 3,000,000 Centner fra Centralasien og Transkaukasus. Dette er en ganske ny Industrigren. Det er Russerne, der har plantet de første amerikanske Bomuldsplanter i Turkestan, ligesom det ogsaa er dem, der har anlagt de første Sorterings- og Presnings-Anstalter. Den forholdsvis billige Pris paa de tarvelige Bomuldstojer saa vel som de trykkede Tøjers gode Kvalitet tildrog sig ved Udstillingen i Nishnej Novgorod den britiske Kommissærs Opmærksomhed, saa at han i sin Indberetning til den engelske Regering gav dette Emne en ret indgaa- ende Omtale.

II

Det samme, som er sket paa Bomuldsindustriens Omraade, gælder ogsaa for Uldindustrien. I denne Branche staar Rus- land forholdsvis tilbage. Dog anlægges der nu aarligt i Rus- land og Polen af engelske, tyske eller belgiske Fabrikanter Uldspinderier og Væverier, som bliver udstyret med de nyeste Maskiner. Allerede forrige Aar blev fire Femtedele af den ordinære Uld og saa meget, som der var at faa, af de finere Sorter, kartet og spundet i Rusland selv — kun en Femtedel blev sendt bort. De Tider er saaledes for bestandig forbi, da Rusland indtog Pladsen som Eksportør af Raauld.*)

Hvad Fabrikationen af Maskiner angaar, kan der ikke engang drages Sammenligning mellem nu og 1861 — ja, selv 1870, idet hele denne Industri er vokset op i Løbet af de sidste femten Aar.

I en fortrinlig Afhandling fremhæver Professor Kirpitcheff, at den indvundne Fremgang bedst kan bedømmes ved at be- tragte Rusland. Her har Udviklingen naaet en saadan Fuld- kommenhed, at de russiske Dampmaskiner og Fabrikationen af Vandrør staar fuldt paa Højde med, hvad Glasgov^' præ- sterer.

Takket være først engelske og franske Ingeniører og senere den tekniske Udvikling i Landet selv behøver Rusland nu ikke længer at indføre noget af sit Jærnbanemateriel. Og hvad Landbrugsmaskiner angaar, saa ved vi af adskillige Beretninger fra britiske Konsulater, at de russiske Meje- maskiner og Plove med Held kan konkurrere med baade amerikanske og engelske Produkter af samme Art. I den sidste halve Snes Aar har denne Fabrikbranche taget et mægtigt Opsving i det sydlige Ural og navnlig paa det store Sletteland, der falder ned mod det Asovske Hav. Det er om denne Landsdel, at Vicekonsul Green 1894 beretter følgende:

*) Det aarlige Udbytte ai Ruslands og Polens 1085 Lidvæverier ansloges i 1894 til at repræsentere en Værdi af ^ 12,000,000.

16

»Foruden otte eller ti betydelige Fabriker er hele Kon- sulatsdistriktet nu fuldstændig oversaaet med smaa indu- strielle Anlæg, der hovedsagelig beskæftiger sig med Tilvirk- ning af Landbrugs-Maskiner og -Redskaber, og de tleste af dem har deres egne Støberier — «.

Og han tilføjer: »Byen Berdyansk kan nu rose sig af at have den største Fabrikation af Mejemaskiner i Europa, den kan levere tre Tusinde Maskiner aarlig.«

De her anførte Tal gælder kun de Fabriker, der har et aarligt Overskud af mere end £ 200, og indbefatter ikke de mange forskellige smaa Virksomheder, der ligeledes har udviklet sig i den senere Tid — Side om Side med Fa- brikdriften. Hus-Industrien, der er saa karakteristisk for Rusland og saa nødvendig under et Klima som det russiske, beskæftiger nu mere end 7,500,000 Bønder, og dens samlede Produktion blev for nogle faa Aar siden ansat højere end den samlede Produktion af alle Ruslands Fabriker. Den oversteg i Værdi £ 180,000,000 pr. Aar. Jeg vil senere faa Lejlighed til at komme tilbage til dette Emne og skal derfor ikke nu trætte med Tal, men kun anføre, at selv i Ruslands vigtigste Fabrikegn — i Provinserne omkring Moskov — giver Hjemmevævningen et aarligt Overskud af £ 4,500,000, og at der i det nordlige Kaukasus, hvor den lille Industri dog er af en senere Dato, i Bøndernes Hjem findes 45,000 Væverstole, som giver en aarlig Produktions- værdi af £ 2,000,()00.

Hvad Bjærgværksdriften angaar, saa har Kulminerne ved Don — til Trods for Overbeskyttelse og til Trods for Kon- kurrencen med Brænde og Nafta*) — i de sidste ti Aar givet det dobbelte Udbj'tte, og i Polen er Udbyttet blevet fire Gange større. Næsten alt Staalet, tre Fjerdedele af Jærnet

*) Af de 124(5 Dampere, som sejler paa de russiske Floder, benytter en Fjerdedel Nafta som Brændselsmateriale og Halvdelen Brænde. Ogsaa .Tærnstøherierne og Jæriibanerne i Ural benytter væsentligst Brænde.

17

.« \

og to Tredjedele af det Raajærn, som bruges i Rusland, er

indenlandsk Produkt, og de otte russiske Støberier, der fabri- kerer Jærnbaneskinner, er tilstrækkelig produktive til aarlig at kunne sende 6,000,000 Centner Skinner paa Markedet.*) Intet Un- der derfor, at Indførslen af Fabrikvarer til Rusland er saa ube- tydelig, og at denne Indførsel fra Aaret 1870 — det vil sige ni Aar før den almindelige Toldforhøjelse fandt Sted — i Forhold til den øvrige Indførsel har været i stadig Tilbage- gang. Indførslen af Fabrikprodukter udgør nu kun en Femtedel af den samlede Import, og medens Englands Eks- port til Rusland i 1872 ansattes til en Værdi af i£ 16,300,000, takseredes den i 1894 kun til £ 6,884,500.' Af denne Sum faldt kun lidt over 2,000,000 paa Fabrikvarerne, det øvrige var enten Fødemidler eller Raamateriale eller kun delvis fabrikerede Produkter, som f. Eks. Metaller, Garn o. s. v.

I Virkeligheden er Indførslen af engelske indenlandske Produkter i Løbet af ti Aar fra en Værdi af £ 8,800,000 svundet ind til et Beløb af £ 5,000,000, saa at Værdien af de engelske Fabrikvarer, der nu indføres i Rusland, er redu- ceret til følgende ubetydelige Tal: Maskineri £ 2,006,600, Bomuldstøjer og -Garn £ 395,570, Uldtøjer og -Garn £ 287,900 o. s. V. Men Værdiformindskelsen af indførte engelske Varer er endnu mere paafaldende. Saaledes indførtes der i Aar 1876 til Rusland 8 Mill. Centner britiske Metaller, som betaltes med £ 6,000,00, mens der i 1884 for samme Mængde kun betaltes £ 3,400,000.

Den samme Nedgang spores for alle importerede Varers Vedkommende, skønt ikke allevegne i samme Forhold. Det vilde værs en stor Misforstaaelse at tro, at Nedgangen i den fremmede Import skyldtes de høje Toldtarifer. Den forklares langt rimeligere ved den indenlandske Industris Opblomstring. Uden Tvivl har Toldbeskyttelse — 1 Forbindelse med andre

*) Se Tillæg B.

18

Aarsager bidraget til at drage tyske og engelske Fabrikanter til Polen og Rusland. Lodz — Polens Manchester — er en fuldstændig tysk By, og i de russiske Handelsselskaber vrim- ler det med; tyske Navne. Engelske og tyske Kapitalister, engelske Ingeniører og Maskinmestre har omplantet deres- respektive Moderlandes højt udviklede Tekstilindustri til Ruslands Jordbund, og de er nu ogsaa i Færd med at for- bedre Uldindustrien og Maskinfabrikationen, medens Belgierne hurtigt fører Jærnindustrien frem i Syd-Rusland. Der er ikke længer Tvivl om, at en Frihandelspolitik ikke vil formaa at hæmme Industriens videre Udvikling i Rusland, ikke blot Nationaløkonomer, men ogsaa mange russiske Fabrikanter er af. denne Mening. Et Frihandelssystem vil kun ramme de Fabrikanter, der ikke sørger for gt forbedre deres Maskiner, og som hovedsagelig regner med billig Arbejdskraft og med en lang Arbejdstid. Dertil kommer, at Industrien i Rusland øjeblikkeligt vil tage et endnu kraftigere Opsving, saa snart det blot lykkes Landet at opnaa større Frihed.

Teknisk Uddannelse, som mærkeligt nok indtil for nylig, har været systematisk holdt nede af Regeringen, vil hurtig vokse og spredes.

I Løbet af nogle faa Aar vil Rusland med sine naturlige Hjælpekilder og sin arbejdsomme Ungdora, sora allerede nu forsøger at forene Haandværk med Videnskab, kunne se sin industrielle Kraft tifold forhøjet.

Det vil fabrikere alt, hvad det selv behøver og dog ved-- blive at være en Landbrugs-Nation. For Tiden er der kun 1 Million Mænd og Kvinder af en Befolkning paa 80 Millioner — i europæisk Rusland — , som er beskæftiget i Fabrikerne, og 7,500,000 driver Agerbrug samtidig med, at de udfører Fabrikarbejde. Disse Tal kan fordobles tre Gange, uden at Rusland derfor ophorer at være et agerdyrkende Land, men hvis det virkelig skulde blive tre Gange forstørret, vilde der ikke længer være Brug for indførte Varer — af den Grund,

19

at et agerdyrkende Land kan producere Varerne billigere end et Land, der lever af indførte Næringsmidler.

Det samme Forhold er i endnu højere Grad Tilfældet med andre europæiske Nationer, som er langt mere frem- skredne paa det industrielle Omraade, saaledes som f. Eks. Tyskland. Der er i den senere Tid bleven skrevet saa meget om den Konkurrence, som engelske Produkter har at bestaa med tyske, endog paa det engelske Marked selv, og man kan let gøre sig et Begreb derom blot ved et Besøg i Londons Butiker, saa jeg behøver ikke at skrive udførligere om den Sag.

Mange Artikler i landøkonomiske Tidsskrifter, talrige Kon- sulatsberetninger, som regelmæssigt offentliggøres i de ledende Blade, og endelig politiske Taler har atter og atter indprentet den offentlige Mening i England, hvor betydelig og mægtig den tyske Konkurrence er.*)

Endvidere har Fremskridtsmænd med levende Interesse for den tekniske Uddannelse i England saa ofte paapeget, hvilken Magt tysk Industri faar gennem sine faguddannede Arbejdere og Ingeniører og ved sine talrige Videnskabsmænd^ saa at det ikke længer kan overses, hvorledes Tyskland pludselig har udviklet sig til en industriel Magt af Rang.

Naar der igamle Dage behøvedes et halvt Aarhundrede til at udvikle en Industri, saa er nogle faa Aar tilstrækkelige nu til Dags.

I 1864 indførtes der kun 160,000 Centner Raa-Bomuld i Tyskland og eksporteredes kuu 16,000 Centner Bomulds- tøjer. Bomulds-Spinding og Vævning var for det meste en ubetydelig indenlandsk Industri. Allerede 20 Aar senere

*) Mange Fakta i saa Henseende er blevet samlede i en lille Bog tMade in Germany«, af E. E. Williams. Uheldigvis bliver de Fakta, der staar i Forbindelse med den moderne Industris Udvikling i Tyskland hyppigt benyttede i partisk Øjemed for at fremme Toldbeskyttelse, og den Betydning, de i Virkeligheden har, bliver derved ofte fejlagtig, bedomt.

2*

20

var Indførslen af Raa-Bomuld steget til 3,600,000 Centner, og 2 Aar efter steg den til 5,556,000 Centner. Udførslen af Bomuldsgarn og Tøjer beløb sig i 1883 til en Værdi af M 3,600,000 og i 1893 til £ 7,662,000. I mindre end tredive Aar skabtes der saaledes en stor Industri. Der blev sørget ft>r den fornødne tekniske Dygtighed, og nu behøver Tj'sk- iand kun at ty til Lancashire for at hente de allerfineste Garnsorter. Men selv paa dette Punkt vil der efter Hr. Franckes Mening*) snart ske en Forandring. Der er for nylig bleven anlagt særlig fine Spinderier i Tyskland, og der er Udsigt til, at man snart helt vil kunne løsrive sig fra Liverpool, idet der paatænkes oprettet en Bomuldsbørs i Bremen.

■^ I Uldindustrien er Tenenes Antal hurtig fordoblet, og i 1894 naaede Eksporten af Uld varer en Værdi af ig 8,220,300, hvoraf der sendtes for £ 907,569 til Storbritannien.**) ' -+

Linned-Industrien har udviklet sig i endnu hurtigere Grad, og hvad Tysklands Silkeindustri angaar, saa regnes den nu for at være næst efter Frankrigs, idet den beskæftiger 87,000 Væve og i Værdi giver et aarligt Udbytte af £ 9,000,000.

Det Fremskridt, Tyskland har gjort paa det kemiske Omraade, er vel kendt og føles kun altfor eftertrykkeligt af Skotland og Northumberland. Samtidig læser vi i de offici- elle Beretninger, som Jærn- og Staal-Kompagniet offentliggør, at Tysklands Produktion af Raajærn og af fabriktilvirkede Jærn varer er steget enormt i de sidste tyve Aarf). Intet Under derfor, at Indførslen af Jærn og Staal til Tyskland i de samme tyve Aar er svundet ind til Halvdelen af, hvad •den før var, medens Udførslen er vokset næsten fire Gange.

*) »Die neueste Entwickelung der Textil-Industrie in Deutschland«. **) Schulze Gaveriiitz: »Der Grossbetrieb etc. Se Tillæg E. t) Se Tillæg C.

21

Hvad Maskinindustrien angaar, maa vi indrømme, at selv om Tyskerne har begaaet den Fejl altfor slavisk at kopiere engelske Modeller i Stedet for selv at skabe nye, saaledes som Amerikanerne har gjort, saa er disse Kopier saa ud- mærkede, at de i Prisbillighed konkurrerer heldigt med de Redskaber og Maskiner, der fabrikeres i England. *)

Jeg behøver næppe her at omtale den Overlegenhed^ Tyskland udviser i Fabrikationen af videnskabelige Instru- menter. Alle Videnskabsmænd, selv de franske, kender den.

Som Følge af disse Forhold er Indførslen af Fabrikvarer til Tyskland i Nedgang. Den samlede Indførsel af Tekstil- varer (indbefattet Garn) staar saa lavt, at den næsten opvejes ved en tilsvarende Udforselsmængde. Og der er ikke Tvivl om, at det tyske Tekstilmarked ikke alene meget snart vil være lukket for andre Fabriklande, men ogsaa at den tyske Konkurrence vil føles mere og mere generende paa de neutrale og de vesteuropæiske Markeder.

Man kan let hoste Bifald hos et utilstrækkelig oplyst Auditorium ved med mere eller mindre Pathos at erklære, at tysk Produktion aldrig kan stilles ved Siden af den en- gelske! Men Faktum er, at tysk Produktion i Prisbillighed kan konkurrere med den engelske, ligesom den ofte — hvor det behøves — er lige saa god i Kvalitet, og dette Forhold skyldes mange forskellige Aarsager.

»Den billige Arbejdskraft«, som der saa ofte hentj'des til i Diskussioner, der fores her i Landet og i Frankrig ora tysk Konkurrence, vil vi her lade ude af Betragtning, efter- som det gennem den senere Tids nøjagtige Undersøgelser er tilstrækkelig bevist, at lave Lønninger og en lang Arbejds- dag ikke nødvendig betyder billig Produktion. Billig Ar- bejdskraft og Toldbeskyttelse betyder ikke andet end, at der

*) Se Tillæg D.

90

gives en Mængde Fabrikanter Anledning til at vedblive at arbejde med ufuldkomment Maskineri. I højt udviklede In dustrigrene — som Bomulds- og Jærnindustrien — opnaar man den billigste Produktion ved høje Lønninger, kort Ar- bejdsdag og ved at benytte de heste Maskiner. Naar Antallet af de Arbejdere, der anvendes ved hvert Tusinde Tene, varierer mellem 17 (i mange russiske Fabriker) og 3 (i England), saa vil ikke nogen som helst Nedgang i Arbejdslønnen kunne udjævne denne umaadelige Forskel. Som Følge deraf er Arbejdslønnen i de bedste tyske Bomulds- væverier og Jærnstøberier ikke lavere, end den er i Stor- britannien. Alt, hvad der kan siges er, at Arbejderne i Tysk- land faar mere for deres Løn end Arbejderne i England. England kan med Rette kaldes Mellemhandlernes Paradis, og det vil vedblive at være det, saa længe Landet hovedsage- lig lever af indførte Fødevarer.

Hovedaarsagen til Tysklands Held paa det industrielle Omraade er den samme, som gælder for de Forenede Stater. Begge disse Lande træder først nu ind i den industrielle Fase af deres Udvikling, og de begynder paa den med hele Ungdommens og Begynderens Energi. Begge Lande nyder Goderne af en vidt forgrenet videnskabelig-teknisk eller i hvert Fald konkret — videnskabelig Undervisning.

I begge Lande anlægges Fabriker efter de bedste og myeste Modeller, som allerede er prøvede og udarbej- dede andet Steds. Og begge Lande befinder sig i en Periode af aandelig Opvaagnen paa alle Felter — i Literaturen, Viden- skaben, Industrien og Handelen. De begynder dér, hvor Storbritannien stod i den første Halvdel af det forløbne Aar- hundrede — den Gang, da engelske Arbejdere opfandt saa meget af det epokegørende moderne Maskineri.

Vi har simpelthen foran os et Eksempel paa Nationer- nes gradvise Udvikling. Og i Stedet for at ignorere dette •eller opponere derimod, vilde det være bedre, om de to

23

Pionerer for den store Industri — England og Frankrig — forsøgte at finde nye Initiativer og gøre noget nyt igen.

Skulde der ikke for disse to Nationers Skaberaand være »nj'e Maal at finde i en ny Retning, nemlig den ved Udnyt- telsen af baade Jorden og af Menneskets industrielle Evner :at sikre hele Nationens Velfærd i Stedet for kun nogle »enkelte Individers?

KAPITEL II. Industriens Decentralisation fortsat.

Italien og Spanien, Indien, Japan, Xord-Amerikas Fristater. Bomulds-, Uld- og Silke-Industrien. Det bliver stedse mere og mere nødvendigt, at hvert enkelt Land fornemlig regner med IIjemme-Forbruget.

DEN industrielle Udviklings Bølge breder sig imidlertid ikke alene mod Ost, men gaar ogsaa mod Sj'dost og Syd. Østerrig og Ungarn kommer hurtigt med i Kapløbet om Overlegenhed paa det industrielle Omraade. Triple-Alliancen er allerede truet ved den voksende Trang hos østerrigske Fabrikanter til at forsvare sig imod tysk Konkurrence, og selv Dobbeltriget har set sine Søsternationer strides om Toldspørgsmaal. Østerrigs Industri er af moderne Oprindelse, men viser ikke desmindre et aarligt Overskud, der i Værdi ansættes til 300 MilHoner Pund Sterling.

I Løbet af nogle faa Aartier har Bøhmen udviklet sig til at blive et Industriland af nævneværdig Betydning, og de fortrinlige og originale Maskiner, som findes i Ungarns for nylig helt omkonstruerede Melmøller viser, at ogsaa dette Lands unge Industri er paa rette Vej — ikke alene til at blive en Konkurrent for sine ældre Søstre, men ogsaa til at yde sin Del til vor Belæring om Naturkræfternes Anvendelse. Lad mig her rent forbigaaende bemærke, at det samme til en vis Grad kan siges om Finland.

25

Med Hensyn til Osterrig-Ungarns samlede Industri mang- ler man endnu Tal for at kunne konstatere, hvorledes den nøjagtig staar, men det er værd at lægge Mærke til, hvor forholdsvis lidt der indføres af Fabrikvarer. For England er Østerrig-Ungarn i Virkeligheden kun en ubetydelig Kunde, og det begynder ogsaa hurtigt at emancipere sig fra sin tidligere Afhængighed af Tyskland.*)

Den samme Fremgang i Industrien spores i de sydlige Lande. Hvem vilde for tyve Aar siden have talt om itali- enske Fabrikvarer? Og dog hævder Italien nu sin Plads blandt P'abrikanterne — Udstillingen i Turin 1884 viste dette. En fransk Nationaløkonom skriver i »Le Temps« : »Overalt ser man, at der gøres betydelige Anstrengelser baade i Indu- strien og i Handlen. Italien stræber efter at kunne klare sig uden indførte Produkter. Det patriotiske Løsen er: Italien sig selv nok! Det inspirerer hele den store Mængde af Producenter. Der er ikke en eneste Fabrikant eller Han- delsmand, — selv i de mest beskedne Forhold — der ikke anstrenger sig for at frigøre sig for fremmed Formyn- derskab.«

Man kopierer de bedste franske og engelske Modeller og forbedrer dem ved at give dem en Tilsætning af national Smag og en kunstnerisk Fuldendelse, som er traditionel for Italieneren.

Man mangler nøjagtige statistiske Meddelelser, og det statistiske Blad »Annuario« maa gribe til inddirekte Oplys- ninger. Kulimportens hastige Stigning — 9 Millioner Tons i 1896 mod 779 Tusind Tons i 1871 — IVlineindustriens Fremgang — dens Produktion er i Løbet af 15 Aar fordob- let tre Gange — og den stedse tiltagende Produktion af Staal og Maskiner (i 1886 ansattes denne Industris Værdi til 3 Millioner £,) viser, hvorledes et Land, der ikke selv har

*) Se Tillæg F.

26

Brændsel eller Mineraller ikke desmindre kan oparbejde en betydelig Metalindustri. Endelig kan anføres, at Tekstilindu- strien, som det ses af Nettoimporten af Raabomuld og af Tenenes Antal, næsten er vokset til det dobbelte i Løbet af fem Aar.

Alt dette viser, at Italiens Ønske om at blive et Fabrik- land, stærkt nok til at tilfredsstille sit eget Behov paa Fa- brikindustriens Omraade, ikke er ren Drøm. Og med Hensyn til de Anstrengelser, Italien gør for at komme til at faa en livligere Andel i Verdens-Handelsmarkedet, saa er der ingen, der ikke ved, hvilke store traditionelle Evner det har i den Retning.

Jeg burde ogsaa omtale Spanien, hvis Tekstilindustri, Mineindustri og Metallurgi er i hurtig Fremgang, men jeg maa skynde mig at komme til at tale om de Lande, som endnu for nogle Aar siden betragtedes som evige og obli- gatoriske Kunder af de vestevropæiske Fabriklande. Lad os f. Eks. tage Brasilien! Var det ikke af alle Nationaløkono- mer udpeget som det Land, der skulde avle Bomuld og ud- føre det i raa Tilstand for saa at faa tilvirkede Bomulds- tøjer i Bytte? For tyve Aar siden var der i Brasilien kun ni daarlige Fabriker med ialt 385 Tene, men allerede i 1887 var der 46 Bomuldsspinderier, hvoraf de fem alene havde 40,000 Tene. Og Væverierne med deres 10,000 Væve bragte aarligt over 33 Millioner Yards Bomuldstøjer paa det brasili- anske Marked. Ja, selv Vera Cruz i Meksiko har, beskyttet af Toldembedsmænd, begyndt at fabrikere Bomuld og kunde i 1887 opvise 40,200 Tene med en aarlig Produktion af 287,700 Stykker Bomuldstøj og 212,000 Ibs. Garn. Fra det Aar af har Fremgangen været vedvarende og i 1894 skrev Vicekonsul Chapman, at nogle af Verdens smukkeste Maski- ner fandtes i Orizabas Garnspinderier, mens de trykkede Bomuldstøjer »nu« som Mr. Chapman skriver, »er lige saa gode, ja maaske endog staar over de indførtes

27

Det mest slaaende Bevis mod Eksporttheoriens Uholdbar- hed afgiver dog Indien. Dette Land er altid blevet betragtet som en fast Køber af engelske Bomuldsvarer og luir ogsaa været det indtil nu.

Af samtlige Bomuldsstoffer, eksporterede fra Storbritannien, plejede Indien at købe over en Fjerdedel, nærmest en Tredje- del. Men Forholdene har begyndt at forandre sig. De indiske Bomuldsfabriker, som af Grunde, der ikke er helt opklarede var saa uheldige i Begyndelsen, kom pludseligt ind paa den rette Vej.

1860 brugte Indiens Fabriker kun 23 Millioner Ibs Raa- bomuld, men i 1887 var Forbruget næsten lire Gange større, og i Løbet af de følgende ti Aar fordobledes det j'derligere tre Gange. Bomuldsspinderiernes Antal voksede fra 40 i 1877 til 147 i 1895, Tenenes Mængde fra 886,100 til 3,844,300 i Løbet af de samme Aar. Og mens der i 1887 beskæftige- des 57,188 Arbejdere i Fabrikerne, var der sjv Aar senere 146,240 Arbejdere. Den Kapital, som af Aktieselskaber var anbragt i Spinderier og Trykkerier, voksede fra 7 Millioner Ti-Rupier i 1882 til 14,600,000 i 1895.*)

Hvad Fabrikernes Godhed angaar, saa blev de rosende omtalte i Englands Blaabøger, og det tyske Handelskammer siger i sine Beretninger, at de bedste Spinderier i Bombay nu ikke staar langt tilbage for de bedste tyske. To saadanne Autoriteter i Bomuldsindustrien som Mr. James Platt og Mr. Henry Lee er enige om at udtale, at der ikke noget Steds i Verden — maaske med Undtagelse af Lancashire — findes Arbejdere, der har et saa udpræget Talent for Tekstilfabri- kationen som Inderne. <t **)

Udførslen af Bomuldsgarn steg i de fem Aar fra 1882 til ^7 til det dobbelte. Allerede i 1887 læser vi i »Tbe States-

*) En Ti-Rupie svarer som bekendt omtrent til 1 Pund Slerlin^ **) Se Schultze-Gavernitz »The CoUoa Tråde, etc, Pag. 123.

28

man«, at der blandt det indførte Bomuldsgarn bestandig fin- des mindre og mindre af de grovere Sorter, ja endog af Mellemsorterne. Et talende Bevis for at de indiske Garn- spinderier lidt efter lidt helt har erobret det hjemlige Marked.

Medens Indien vedblev at indføre omtrent samme Mængde af engelske Bomuldstøjer som tidligere det er dog senere noget reduceret) var det allerede i 1887 i Stand til at bringe egne Bomuldstøjer efter Lancashire-Mønstre paa de inden- landske Markeder til en Værdi af 3,635,510 £. Siden den Tid er Udførslen stadig steget, saa at der i Aarene 1891-93 eksporteredes henimod 80 Millioner Yards Bomuldsstoffer og ca. 189 Millioner Ibs Garn. Endelig kom i 1897 den samlede Værdi af indførte Tøjer og Garn oj) til et Beløb af 14,073,000 Ti-Rupier.

Antallet af Indiens Jute-Fabriker er vokset endnu hur- tigere, og Dundees en Gang saa blomstrende Juteindustri er bragt i Forfald, ikke alene ved Fastlandsmagternes høje Toldtarifer, men ogsaa ved Konkurrencen med Indien. I den senere Tid har man endog anlagt Uldvæverier i Indien, mens Jærnindustrien ]jludseligt tog et mægtigt Opsving, idet man efter en Mængde Eksperimenter og Fejlgreb endelig fandt et Middel, hvorved de lokale Kul kunde gøres tjenlige til Brændsel for Smelteovnen. Efter Sagkyndiges Udsagn vil Indien i Løbet af nogle faa Aar være i Stand til at forsyne sig selv med Jærn. Det er da ikke heller uden Ængstelse, at engelske Fabrikanter er Vidne til den stigende Import af indiske Tekstilvarer, mens Indien samtidig udvik- ler sig til en farlig Konkurrent for Moderlandet paa Mar- kederne i det fjærne Østen og Afrika.

Men hvorfor skulde Indien ikke det? Hvad kan forhindre Ud- viklingen af indisk Fabrikindustri? Mangel paa Kapital maa- ske? Men Kapitalen kender intet Fædreland, og hvis man har særlig Fordel af at lade indiske Kulier arbejde for sig —

29

deres Løn er kun halvt saa stor som de engelske Arbejderes, ja, endnu mindre — saa vil Kapitalen udvandre til Indien, soni den allerede tidligere er udvandret til Rusland, selv om denne Udvandring betyder Ruin for Lancashire og Dundee. Skulde det da være Mangel paa Kundskab, der forhindrede Industriens Udvikling i Indien? Længdegrader og Bredde- grader drager ikke Grænser for Kundskabens Udbredelse. Det er kun det første Skridt, der er vanskeligt at komme over, og hvad Arbejdsdygtighed angaar, saa kan ingen, der ken- der den hinduske Arbejder, tvivle om hans Evner i den Retning. Sikkert nok staar disse Evner ikke under, hvad der kan præsteres af de 6500 Børn under 13 Aar eller de 363.000 unge Mænd og Kvinder under 18 Aar, der nu arbejder i de engelske Tekstilfabriker.

Ti Aar er kun et kort Afsnit i Nationernes Historie, men ikke desmindre er der i de sidste ti Aar vokset en anden mægtig Konkurrent op i Østen. Jeg mener Japan. I Okto- ber 1888 omtalte »The Textile Recorder« i nogle faa Linier, at de japanesiske Spinderiers aarlige Produktion af Garn var 9,498,500 Ibs., og at femten nye Garnspinderier med 156,400 Tene var under Anlæg. *) To Aar senere spandtes der i Ja- pan 25,000,000 Ibs. Garn, og mens Japan i 1886—88 impor- terede fem eller seks Gange saa meget Garn, som der spand- tes i Indlandet, indførtes der de følgende to Aar kun to Tredjedele af hele Landets Forbrug. Fra den Tid er Pro- duktionen regelmæssigt tiltaget. I Løbet af ni Aar er den saaledes fordoblet fire og tyve Gange. Selvfølgelig faldt samtidig Indførslen af europæiske Bomuldstøjer fra en Værdi af £ 1.640,000 i 1884 til £ 849,600 i 1895, mens Importen af Silketøjer steg til et Beløb af £ 30,246,000. Yderligere er Kul- og Jærnindustrien vokset saa betydeligt, at det næppe varer længe, førend Japan ophører at være Køber af euro-

*) Se .Textile Recorder« 15. Oktober 1888.

30

pæiske Jærnvarer. Ja, Japanesernes Ærgerrighed stiler endog henimod at faa deres egne Skibsbyggerier, og forrige Som- mer forlod 300 Ingeniører Armstrongs Værfter i Elswick for at grundlægge Skibsbyggeriet i Japan. De var dog kun engagerede paa fem Aar. I Løbet af fem Aar mente Japa- neserne at have lært tilstrækkeligt til at blive deres egne Skibsbyggere.

Hvad en saa simpel Ting som Tændstikker angaar, saa har denne Industri, efter at den i 1884 slog fejl, rejst sig igen, og i 1895 eksporterede Japan over 15 Millioner Gros Tændstikker til en Værdi af £ 1,246,550.

Alt dette viser os, at Østens saa frygtede Invasion paa de europæiske Markeder er i hastig Fremgang. Kina slumrer endnu, men jeg er fast overbevist om, efter hvad jeg selv har set i Kina, at fra det Øjeblik Kineserne begynder at fabrikere ved Hjælp af europæiske Maskiner — og de første Skridt dertil er allerede gjort — vil det blive med mere Held og naturnødvendigt i en langt større Maalestok end Japaneserne.

Men lad os en Gang se, hvorledes det gaar med de For- enede Stater i Amerika. Man kan ikke beskylde dem for at benytte billig Arbejdskraft eller for at sende billige og daar- lige Produkter til Europa. Den store Industri derovre er af ny Dato, og dog sender Fristaterne Maskiner i stadig vok- sende Mængde til Europa samtidig med, at de ogsaa begynder at sende Jærn. I Løbet af tyve Aar (1870—90) er Antallet af de Personer, der beskæftiges i amerikanske Fabriker, fordoblet, og Værdien af Produktionen er steget tre Gange. Bomuldsindustrien, som støttes af fortrinlige indenlandske Maskiner, udvikler sig hurtigt, og Eksporten af indenlandske Bomuldsvarer naaede forrige Aar en Værdi af omtrent £ 2,800,000.

Det aarlige Udbytte af Raajærn og Staal overstiger alle-

31

rede Storbritanniens, og den Maade, hvorpaa denne Industri- gren er organiseret, overgaar ligeledes den engelske.

Alt dette har for det meste udviklet sig i Løbet af de sidste tyve-tredive Aar — fuldstændig nye Industrigrene er opstaaede siden 1860. Hvorledes vil da Amerikas Industri se ud om 20 Aar, støttet som den bliver af fortrinlig tek- nisk Kundskab, udmærkede Skoler og af en videnskabelig Uddannelse, der gaar Haand i Haand med den tekniske, samt endelig af den amerikanske Foretagsomhedsaand, hvis Lige ikke findes i Europa?

Der er skrevet hele Bind om Krisen 188(5—87 — en Krise, som, for at bruge Parlaments-Kommissonens Ord, i Virkeligheden havde varet fra 1875 kun afbrudt af en kort, heldig Periode indenfor visse Handelsbrancher, en Krise, tilføjer jeg, som strakte sig over alle de vigtigste Fabrik- lande i Verden. Man har søgt efter alle mulige Aarsager til Krisens Opkomst, og hvor forskellige Resultater man end er kommen til, var alle enige paa ét Punkt, og dette blev af Parlamentskommissionen udtalt med følgende Ord : Industri- landene finder ikke et saa kobedygtigt Publikum, at det kan regne med Profit.

Naar »Profit« er Basis for den kapitalistiske Industri, saa forstaar man let Følgerne af »lav Profit«. Den lave Pro- fit faar Fabrikherren til at nedsætte Lønnen eller til at ind- skrænke Arbejdernes Antal eller Arbejdsdagenes Mængde, eventuelt til at fabrikere en ringere Vare, hvilken selvfølgelig betales lavere end den gode. Det er, som Adam Smith siger: lav Profit betyder ogsaa et noget reduceret Forbrug for Driftsherrens Vedkommende, og begge Dele tilsammen bety- der lav Profit og reduceret Forbrug for den uhyre store Klasse Mellemhandlere, der er vokset op i Fabriklandene. Og af dette følger saa igen en yderligere Nedgang i Profilen for Driftsherrens Vedkommende.

32

Et Land, der fabrikerer hovedsagelig for Elcsport og der- for liovedsagelig lever af den Indtægt, det har gennem den udenlandske Handel, befinder sig omtrent i samme Stilling som Schweiz, der for en stor Del lever af den Indtægt, det har af de Fremmede, der kommer for at se dets Indsøer og Gletschere. En god »Saison« betj'der et Tilskud af mellem £ 1,000,000 og £ 2,000,000, bragt ind i Landet af Turist- strømmen, og en daarlig »Saison« har samme Følger som en fejlslaaet Høst i et agerdyrkende Land, nemlig almindelig Fattigdom. Paa samme Maade gaar det et Land, hvis Indu- stri er baseret paa Eksport.

Hvis »Saisonen« er daarlig, og de eksporterede Varer ikke sælges i Udlandet til en Pris, der er to Gange deres Værdi i Hjemlandet, saa vil Landet, der fornemlig lever af denne Handel, lide derved. Og naar Hotelværterne i Alperne tjener daarligt, saa betyder dette, at store Dele af Landets Befolk- ning kommer til at lide under trykkede Kaar.

Naar Fabrikanterne i Lancashire og Skotland samt en- gros Eksportørerne tjener daarligt, er det ensbetydende med at hele Storbritanniens Befolkning maa indskrænke sine Fornødenheder.

Aarsagen er i begge Tilfælde den samme.

I mange Aartier havde man ikke oplevet, at der blev be- talt saa lave Priser for Hvede og Fabrikvarer som for et Par Aar siden, og dog led Landet under en Krise. Selvfølgelig sag- des der, at Aarsagen til Krisen var Overproduktion. Men Overproduktion er et ganske meningsløst Ord, hvis det da ikke betyder, at de, som trænger til de forskellige Slags Pro- dukter, ikke har Raad til at købe dem, fordi de faar for lave Lønninger. Der er dog næppe nogen, der vil vove at paastaa, at der findes for meget Husgeraad i de Fattiges Hj^tter, for mange Senge og Sengklæder i Arbejdernes Hjem, eller at der brændes for mange Lamper i Hytterne, at Ar- bejderne har for mange Gangklæder; jeg tænker ikke alene

33

paa de Stakler, der sover paa Trafalgar-Square mellem to Aviser ; men ogsaa paa de Hjem, hvor en høj Hat hører med til Sønda- gens Kirkedragt. Og ingen vil vel paastaa, at der er for meget Mad i Hytten hos den Landarbejder, der tjener tolv sh. om Ugen eller hos Syersken, der tjener fra fem til seks Pence daglig ved at sy for Klædemagasinerne eller ved at arbejde i en af de mange smaa Virksomheder, som findes i enhver stor Bys Udkanter.

Overproduktion betyder slet og ret Mangel paa Købe- evne blandt Arbejderne. Og det var denne Mangel paa Ko- beevne blandt Arbejderne, der sporedes overalt paa Fastlan- det i Aarene 1885—87.

Efter at de daarlige Aar var forbi, fandt der en pludselig Genopvaagnen Sted af den internationale Handel, og da den engelske Eksport i fire Aar — fra 1886 til 1890 — steg med omtrent 24 ^o' begyndte man at sige, at der ikke var Grund til at ængstes over den fremmede Konkurrence, at Ned- gangen i Eksporten i 1885—87 kun var midlertidig og karak- teristisk for hele Europa, og at England nu som før hæv- dede sin fremragende Plads i Verdenshandelen. Det er sandt nok, at hvis vi udelukkende regner med Eksportens Penge- værdi i Aarene 1876 — 95, er der ingen konstant Nedgang, kun Svingninger.

Engelsk Eksport — saavel som Handel i det hele taget — viser Hang til periodiske Svingninger. Eksporten faldt fra £ 201,000,000 i 1876 til £ 192,000,000 i 1879, men steg saa igen i 1882 til £ 241,000,000. I 1894 faldt den atter til £ 216,000,000 for saa i det følgende Aar at gaa lidt op igen.

Ved at gaa ud fra periodisk Svingning som et Faktum kunde Hr. Giffin lade haant om tysk Konkurrence og hævde, at Storbritanniens Eksport i Virkeligheden ikke var gaaet ned. Ja, det kan endog fastslaaes, at den i Forhold til Befolk- ningen nu er den samme som for tyve Aar siden — og det

3

34

til Trods for alle Svingninger.*) Og dog, naar vi betænker hvilke Kvantiteter der eksporteredes og sammenligner denne Mængde med Eksportens Værdi i Penge, saa maa endog Hr. Giffin selv indrømme, at Priserne i 1883 var langt lavere end i 1873, saa at man, for at naa det samme Beløb, maatte eksportere fire Stykker Bomuldstøjer i Stedet for tre, og otte eller ti Tons Metalvarer i Stedet for seks.

»Englands samlede Eksport vilde, hvis Varerne vurdere- des til de Priser, man fik for ti Aar siden, beløbe sig til en Værdi af £ 861,000,000, i Stedet for at den nu kun er £ 667,000,000« fortælles der os af ingen ringere Autoritet end »Kommissionen for Undersøgelse af den kommercielle Krise. «

Dog bor det siges, at 1873 var et Undtagelsesaar paa Grund af den usunde Efterspørgsel, der fandt Sted efter den fransk-tyske Krig. Men den samme nedadgaaende Bevægelse vedbliver stadig. Naar vi f. Eks. tager de Tal, som opgives i »Statesmans Year-book« for 1896, ser vi, at mens Storbri- tannien i 1883 eksporterede 4,957,000,000 Yards Stoffer (Bom- uld, Uld og Linned) og 316,000,000 Ibs. Garn til en Eksport- værdi af £ 104,500,000, maatte det i 1895 eksportere ikke

*) Disse viser sig pr. Individ og udregnet i sh. paa følgende Maade :

1876 - 121 sh. 1886 - 117 sh.

1877 — 119 1887 - 121

1878 — 114 1888 - 127

1879 - 112 1889 - 134

1880 - 129 1890 - 141

1881 — 134 1891 — 131

1882 - 137 1892 - 119

1883 - 135 1893 — 114

1884 — 130 1894 — 111 V 1885 — 118 1895 — 112

35

mindre end 5,475,000,000 Yards af de samme Stoffer og 330,000,000 Ibs. Garn for at naa en Værdi af £ 99,700,000. I 1894, som var et Minimumsaar, var Forholdene endnu værre, og de stiller sig endnu uheldigere, naar vi tager Bom- uldsindustrien alene eller drager en Sammenligning med Aaret 1860. Den Gang vurderede man 2,776,000.000 Yards Bomuldstøjer og 197,000,000 Ibs. Bomuldsgarn til jg 52,000,000, men 35 Aar senere behøvedes der næsten den dobbelte Mængde for at komme op til en Værdi af £ 68,300,000. (Statesmans Year-book 1896 p. 78). Og vi bør vel betænke, at Tekstilvarerne udgør Halvdelen (i Værdi) af den engelske og irske Eksports Værdi.

Vi ser saaledes, at mens den samlede Værdi af Storbritan- niens Eksport i de store Træk nogenlunde viser sig uforan- dret i de sidste tyve Aar, saa er de høje Priser, man for tyve Aar siden fik og med dem den høje Profit for bestandig ophørt. Intet aritmetisk Kunststykke vil nogensinde faa en engelsk Fabrikant til at tro, at det ikke forholder sig saaledes. Han véd helt vel, at det indenlandske Marked stadig bliver mere og mere overfyldt, at de bedste udenlandske Markeder lukkes, og at England paa de neutrale Markeder underbydes. Dette er den uundgaaelige Følge af Fabrikindustriens Udvikling over hele Verden. (Se Tillæg G.)

Stort Haab nærer man nu til Australien som et Marked for britisk Eksport, men Australien vil snart gøre, hvad Ka- nada allerede har gjort — det vil fabrikere selv I Den sidste Kolonialudstilling har ved at vise Kolonisterne, hvad de er i Stand til at gøre, og hvorledes de skal gøre det kun fremskyndet den Dag, da enhver Koloni efter Tur vil blive sin egen Producent. Kanada og Indien er allerede begyndt derpaa, og med Hensyn til det saa meget omtalte Marked i Kongo og Hr. Stanley's Beregninger og Løfter om en Han- delsomsætning af £, 26 Millioner aarlig, hvis Lancashire Fa- brikerne kunde forsyne Afrikanerne med Lændeklæder, saa

36

hører den Slags Løfter ind under samme Kategori som Hi- storien om Kinesernes Nathuer, der efter den kinesiske Krig skulde gøre hele England rig. Kineserne foretrækker deres egne hjemmelavede Nathuer, og hvad Kongostatens Befolkning angaar, saa er der allerede hele fire Lande, der mødes i Konkurrencen om at fors\'ne den med dens beskedne Dragt — nemlig England, Tyskland, de Forenede Stater og. ikke mindst, Indien.

Der var en Tid, da England omtrent havde monopoliseret Bomuldsindustrien, men omkring 1880 ejede det kun 55 % af alle de Tene, der var i Arbejde rundtom i Europa, i de Forenede Stater og i Indien og kun lidt over Halvdelen af Væverstolene. I 1893 var Forholdet yderligere reduceret til 41 % af Tenene. England tabte Terrain, mens andre vandt. Sagen er ganske naturlig, og man burde have været forbe- redt paa den. Der er ingen Grund til, at England skal ved- blive at være hele Verdens Bomuldsfabrlk, naar man dér saavel som andre Steder maa indføre Raabomulden.

Det er ganske naturligt, at Frankrig, Tyskland, Italien, Rusland, Indien, Japan, de Forenede Stater, ja, selv Meksiko og BrasiUen begynder at spinde deres eget Garn og at væve deres egne Bomuldstøjer. Men naar Bomuldsindustrien eller en hvilken som helst Tekstil-Industri dukker op i et Land, bliver den rent naturnødvendigt Udgangspunktet for en Række andre Virksomheder. Kemisk og mekanisk Arbejde, Metallurgi og Mineindustri sporer øjeblikkelig den Bevæ- gelse, der opstaar ved, at der skabes nye Fornødenheder. Hele den indenlandske Industri saavel som den tekniske Uddannelse paa alle Punkter maa forbedres for at kunne til- fredsstille den nye Efterspørgsel — saa snart man blot har faaet Forstaaelsen af den.

Hvad der er gaaet for sig paa Bomuldsindustriens Oni- raade, foregaar ogsaa paa andre Felter af Industrien. Storbritannien og Belgien har ikke længer Monopol paa Uld-

37

handelen. I Verviers staar uniaadelige Klædefabriker stille, og de belgiske Vævere lever i stor Nod. Samtidig tager Tysklands Produktion af uldne Tojer til i et Omfang, saa at det nu eksporterer ni Gange saa meget som Belgien. Øster- rig har sin egen Klædefabrikation og eksporterer deraf. Riga, Lodz og Moskva forsyner Rusland med fint Klæde og Uldin- dustriens Udvilkling i hvert af de sidstnævnte Lande kalder atter Hundreder af andre dermed forbundne Virksomheder i Live.

I mange Aar havde Frankrig Monopol paa Silkeindustrien. Da Sydfrankrig var det Sted, hvor Silkeormen avledes, var det helt naturligt, at Lyon blev Midtpunktet for Silkefabri- kationen. Spinding, Vævning og Farvning udvikledes efter en større Maalestok. Men efterhaanden voksede Industrien saaledes, at den indenlandske Produktion af Raasilke blev utilstrækkelig, og man indførte derfor Raasilke. Fra Italien, Spanien, Syd-Østerrig, Lille-Asien, Kaukasus og Japan im- porteredes Raasilke til et aarligt Beløb af mellem 9 og 11 Millioner. Frankrig selv leverede kun Raasilke til en Værdi af £ 800,000. Tusinder af unge Mænd og Kvinder fra Landet blev ved de høje Lønninger lokket til Lyon og, dens Omegn. Industrien blomstrede. Imidlertid voksede lidt efter lidt nye Centrer op for Silkefabrikationen i Basel og i Landbefolkningens Hjem i Egnen omkring Ziirich. Franske Emigranter importerede Industrien, som navnlig udviklede sig efter Borgerkrigen 1871. Myndighederne i Kaukasus indbød Arbejdere og Arbejdersker fra Lyon og Marseille for at de skulde lære Russerne at avle Silkeorme og fabrikere Silketøjer, og snart blev Stavropol et nyt Centrum for Silke- vævning. Osterrig og de Forenede Stater gjorde det samme, og hvorledes er Resultatet nu? Schweiz har i Aarene fra 1872—81 mere end fordoblet sin Silkeindustri. I Italien og Tyskland er den vokset med en Trediedel. Lyondistriktet, som tidligere fabrikerede Silke for 454 Millioner

38

fr. om Aaret, producerede i 1877 kun for 378 Millioner fr. Eksporten af Lyoner Silketøjer, som i 1855—59 naaede en Gennemsnitsværdi af 425 Millioner fr. og i 1870—74 460 Millioner fr., faldt i 1887 til 233 Millioner fr., og franske Øko- nomer har beregnet, at for Tiden bliver en Trediedel af de SilkestofTer, som bruges i Frankrig, indført fra Ziirich, Krefeld og Barmen. Selv Italien, som i 1880 havde 2,000,000 Tene og 30,000 Væverstole (mod 14,000 i 1870), sender nu Silke- tøjer til Frankrig og konkurrerer med Lyon. De franske Fabrikanter kan raabe saa højt, de vil om Toldbeskyttelse eller gribe til at fabrikere billigere Varer af ringere Kvalitet, de vil dog aldrig nogensinde vinde den tabte Position tilbage. Italien, Schweiz, Tyskland, de Forenede Stater og Rusland har deres egne Silkevæverier og indfører kun de aller fineste Stoffer fra Lyon. Hvad de ringere Sorter an- gaar, saa har man nu et Foulardstof, som ret almindeligt bruges til Kjoler af Tjenestepigerne i St. Petersborg. Den nordkaukasiske Husindustri producerer delte Stof til en Pris, som vilde bringe Lj^onervæverne til Betlerstaven. Industrien er bleven decentraliseret, og mens Lyon endnu stadig er Centrum for den højere Kunstvævning, bliver det aldrig mere Hovedcentrum for hele Silkeindustrien, saaledes som det var for tredive Aar siden.

Lignende Eksempler kan anføres i Snesevis. Greenock forsyner ikke længer Rusland med Sukker, fordi Rusland har nok i sin egen Produktion og kan levere den til samme Pris som England. Urfabrikationen er ikke mere karakteri- stisk for Schweiz. Der laves nu Ure overalt.

Indiens 90 Kulgruber producerer to Trediedele af alt det Kul, der bruges i Landet. Den kemiske Industri, som paa Grund af de stedlige, ualmindelig gunstige Betingelser for Im- port af spansk Svovlkis, voksede op ved Bredderne af Clyde og Tyne og den stærke Ophobning af en Mængde forskellige Virksomheder, der grupperede sig omkring de to Flodmun-

39

dinger, er nu i Forfald. Spanien begynder, støttet af engelsk Kapital, at benytte sin egen Svovlkis til F'ordel for sig selv, og. Tyskland er bleven et stort Midtpunkt for Tilvirkning af Svovlsyre og Soda — ja, klager endog allerede over Over- produktion.

Men lad mig standse her! Jeg har saa mange Tal foran mig, alle fortællende den samme Histore, at jeg kunde præge Eksemplernes Anlal i det uendelige. Det er imidlertid paa Tiden at drage sine Slutninger af det samlede Materiale, og for enhver fordomsfri Læser vil disse være tydelige nok. Industrielle Virksomheder af alle Slags decentraliseres og spredes over hele Jordkloden ; alle Vegne vokser der en Mængde forskelligartede Virksomheder op i Stedet for den specialiserede Industri.

Dette er det karakteristiske ved vor Tids Udseende. Hver Nation bliver efter Tur et Fabrikland, og det vil ikke vare længe, før hver enkelt Nation i Europa, saavel som de Forenede Stater, ja selv de mindst tilgængelige Riger i Asien og Amerika vil fabrikere næsten alle de Varer, de selv be- høver. Krige og andre x\arsager kan for en Tid komme til at hæmme de forskellige Industrigrenes Fremgang, men de vil ikke formaa at standse den ; thi den er uundgaaelig. For enhver Begynder er det kun det første Skridt, der er vanskeligt. Saa snart Industrien har slaaet Rod, kalder den Hundreder af andre Virksomheder i Live, og saa snart det første Skridt er gjort og de første Hindringer overvundne, gaar Udviklingen for sig med stigende Fart.

Denne Kendsgerning føles saa tydeligt — selv om den ikke forstaaes — at Kappestriden om at tilrane sig Kolonier er bleven et Særkende for de sidste tyve Aars politiske Hi- storie. Hvert Land vil have sine Kolonier. Men Kolonier kan ikke hjælpe. Der er ikke i hele Verden et andet Indien, og de gamle Forhold gentager sig aldrig. Allerede nu truer enkelte af Englands Kolonier med at blive farlige Konkur-

40

renter for Moderlandet; andre, som Australien, vil ilike tøve med at følge efter i samme Spor. Hvad de neutrale Markeder angaar, saa kan Kina aldrig i nævneværdig Grad blive Europas Køber; thi det kan producere meget bil- ligere selv. Naar det en Gang føler Trang til Yarer efter europæisk Mønster, vil det selv flnde paa at fabrikere dem. Og Ve over Europa, hvis det endnu regner med udenlandske Forbrugere den Dag, da Dampmaskinen holder sit Indtog i Kina !

Hvad Afrikas Halvvilde angaar, saa kan ingen civiliseret Nation basere sin økonomiske Eksistens paa de elendige Vil- kaar, der findes iblandt dem.

Fremskridtet gaar i en helt anden Retning. Nemlig i den, at hver Nation producerer til sit eget Forbrug. De Konsumenter, der skal købe Lancashire Bomuld, Sheffield Knive, Lyoner Silke eller ungarsk Mel findes ikke i Indien eller i Afrika, men midt iblandt de hjemlige Producenter. Det er overflødigt at sende svømmende Butikker til Ny- Guinea med tyske og engelske Varer, naar der er nok, som vil være Købere i Hjemlandet.

I Stedet for at anstrenge vore Hjærner med at finde Midler til at skaffe os udenlandske Købere, vilde det være bedre, om vi forsøgte at besvare os selv følgende Spørgsmaal : Hvorfor er den engelske Arbejder, hvis industrielle Anlæg roses saa højt i politiske Taler og den skotske Haand- værker eller den irske Bonde, hvis udholdende Arbejde paa Marken ligeledes hyppigt fremhæves, hvorfor er ingen af disse Klasser Forbrugere af Lancashire Stofi'er, Sheffield- Knive, Northumberlandsk og Wallisisk Mineproduktion?

Hvorfor gaar Væverne i Lyon ikke med Silke, men har ofte ikke engang noget at spise? Hvorfor sælger de russiske Bønder deres Korn og maa i flere Maaneder af Aaret blande Bark og Steppegræs i det Mel, de bruger til deres eget Brød?

41

Hvorfor er Hungersnød saa almindelig iblandt dem, der dyrker Hveden og Risen i Indien?

Under det nuværende Klasse-SN'stem, hvor man skelner mellem Kapitalister og Arbejdere, Driftsherrer og de store Menneskemasser, der lever paa usikre Lønninger, vil Indu- striens Forplantning til nye Territorier stedse ledsages af de samme grusomme Følgesvende: ubamhjærtig Under- trykkelse, Barnemord, Fattigdom og Fare for Liv og Lemmer.

Den russiske Fabriksinspektion, Piauens Handelskammer og de italienske Kommissioner bringer os i deres Beretninger de samme Oplysninger, som Parlaments-Kommissionerne i 1840—42, eller som vi fik gennem en senere Tids Afsløringer af »Udsvedningen«, (sweating-system) i Whitechapel, Glasgow og Londons Fattigkvarterer.

Spørgsmaalet om Kapital og Arbejder bliver saaledes univer- selt, men paa samme Tid ogsaa simplificeret. At vende tilbage til Forhold, som betinger, at Kornet dyrkes og Varerne fa- brikeres til Brug for netop de selv samme Mennesker, der besørger Dyrkningen og Fabrikationen, bliver uden Tvivl det Problem, som skal løses i de kommende Aar af Europas Hi- storie.

Hvert Land vil blive sin egen Producent og sin egen Konsument af Fabrikvarer. Men dette betinger atter som en Nødvendighed, at det samtidig bliver sin egen Producent og Konsument paa Landbrugets Omraade, og det er om dette Forhold, jeg vil tale i mit næste Kapitel.

KAPITEL III. Landbrugets Udsigter.

Landbrugets Udvikling. Overbefolknings-Fordommen. Kan Englands Jord

ernære Befolkningen'' Englands Landbrug sammenlignet med Frankrigs og

Belgiens. Lonner det sig at dyrke Hvede i Storbritannien? Amerikansk

Landbrug. Intensiv Kultur i Staterne.

Ide sidste tredive Aar har Nationernes industrielle og kommercielle Historie været en Historie om Industriens Decentralisation.

Det var ikke kun en Forfl3'tning af det kommercielle Tyngdepunkt i Lighed med hvad Europa tidligere har set, den Gang da det kommercielle Førerskab udvandrede fra Italien til Spanien, Holland og sluttelig til Storbritannien. Nej, det havde en langt dybere Betydning, thi det ude- lukkede enhver Mulighed for kommercielt eller industrielt Førerskab. Helt nye Betingelser opstode, og disse fordrede atter nye Begreber. Det vilde være ganske ørkesløst at forsøge at kalde Fortiden til Live igen, de civiliserede Nationer bliver derfor nødt til at finde sig et nyt Udgangs- punkt.

Selvfølgelig vil der være dem, der mener, at man for enhver Pris maa holde paa de Rettigheder, der tilkommer Banebryderne. Man vil lægge disse Foregangsmænd paa Sinde, at tilegne sig saa stor Overlegenhed i teknisk Viden og i Organisationsdygtighed, at de vil være i Stand til

43

at overvinde alle yngre Konkurrenter, og at de om nød- vendigt maa bruge Magt for at naa dette Maal. Men Magt er et tveægget Sværd, og hvis det forholder sig saaledes, at Krigsguden altid stiller sig paa den Stærkestes Side, saa er de Batalioner de stærkeste, som kæmper for nye Rettigheder imod gamle og udlevede Privilegier.

Hvad den ærlige Trang til teknisk Dannelse angaar, saa lad os blot faa saa meget som muligt af den — det vil blive til Gavn for hele Verden, ikke for en enkelt Nation; thi Kundskab kan ikke dyrkes kun til Hjemmebrug. Kund- skab og Opfindelse, Tankedristighed og Initiativ, Geniets Sejre og Samfundsordningens Forbedring er blevne inter nationale Opgaver, og Udvikling — saavel intellektuel som industriel og social kan ikke holdes indenfor politiske Grænser. Den gaar sin Gang over Have og Bjærge og stanses ikke af Ørkner. Kundskab og Opfindelsesevne er nu saa absolut internationale, at hvis vi en Dag i en al- mindelig Avisartikel læser, at der et eller andet Sted paa Jordkloden er opfundet et Middel, hvorved man kan samle og ophobe Kraft, trj'kke uden Sværte, stj're et Skib gennem Luften eller lignende, kan vi være sikre paa, at det samme Problem, kun med nogle Ugers Mellemrum, vil loses omtrent paa samme Maade af saa og saa mange Opfindere rundt om i de forskellige Lande.

Gang paa Gang ser vi, at den samme videnskabelige eller tekniske Opfindelse gøres med kun nogle faa Dages Mellemrum i Lande, der ligger Tusinder af Mile fra hin- anden? Det er, som om selve Luften paa en given Tid befordrede en given Idés Fødsel. Og der findes saadan en Atmosfære: Dampen, Bogtrykkerkunsten og den almindelige Kundskabs Fremgang har skabt den.

De, som drømmer om at monopolisere teknisk Geni, er derfor halvtresindstyve Aar tilbage i Tiden. Verden, den vide, vide Verden er nu til Dags al Kundskabs rette Felt.

44

Hvis en enkelt Nation aabenbarer særlige Evner i en særlig Retning, udjævnes dette Forhold snart ved de forskellige Nationers forskellige Evner, og de Fordele, Nationen har ved at være den første, bliver kun midlertidige.

Englændernes Dygtighed paa Maskin-Teknikens Omraade, Amerikanerens Dristighed overfor Kæmpe-Foretagender, Franskmandens skarpe Tænkeevne og Tyskerens pædagogiske Anlæg er i Færd med at blive internationale Egenskaber.

Sir William Armstrong bibringer gennem sine italienske og japanesiske Fabriker Italien og Japan den Evne at forar- bejde svære Jærnmasser, der oprindelig er udviklet ved Tyne- floden. Den dristige amerikanske Foretagsomhedsaand baner sig Vej i Europa, den franske Smag for Harmoni bliver efterhaanden europæisk Smag og den tyske Pædagogik er nu hjemme i Rusland — i forbedret Skikkelse, tror jeg nok jeg tør sige. Det vilde saaledes være bedre, om vi forsøgte at komme til Klarhed over, hvorledes de nye Vilkaar i Virke- ligheden er, og hvilke Pligter de paalæggcr Generation i Ste- det for at forsøge at holde Liv i de gamle Tilstande. De nye Forholds Karakter er klar, og de Følger, som de drager efter sig, er lette at forstaa. Vesteuropas Fabriklande har stadig større og større Vanskelighed for at afsætte deres Va- rer i Udlandet og faa Fodevarer i Bytte, de bliver derfor nødsaget til at regne med indenlandske Kunder for deres Fabrikvarer og med indenlandske Producenter for Fodemid- lernes Vedkommende. Jo før de bestemmer sig til at gøre dette, des bedre vil det blive.

Der er imidlertid to store Hindringer for den almindelige Godkendelse af denne Opfattelse. Saa vel Nationaløkonomer som Politikere fortæller stadigt, at de vesteuropæiske Stater er saa overbefolkede, at de ikke selv kan producere den Føde og det Raamateriale, de behøver til deres stadig voksende Befolkningsmængde. Derfor er Udførsel af Fabrik-

45

varer og Indførsel af Næringsmidler en Nødvendighed. Og de siger end yderligere, at selv om det var muligt for Vest- europa at frembringe de Næringsmidler, Befolkningen trænger til, vilde det ikke lønne sig at gøre dette, saa længe man faar disse Fødemidler billigere i Udlandet. Ikke des mindre er det let at paavise, at begge disse Paastande er helt fejlagtige: Vesteuropas Jord kan frembringe rigelige Fødemidler til langt flere Mennesker end til dem, der nu bor paa den, og der vil opnaas uendelige Goder, hvis der blev sørget for, at dette skete. Det er disse to Punkter, jeg nu skal til at tale om.

For at begynde med det mindst fordelagtige Tilfælde, vil jeg opstille det Spørgsmaal, om det vil være muligt for Englands Jord, der nu kun frembringer Fødevarer for en Tredjedel af Befolkningen, at skaffe den nødvendige Mængde og den nødvendige Afveksling for alle de 33 Millioner Men- nesker, der bor i Storbritannien? Af de 56 Millioner Acres Jord, som England omfatter, er kun de 33 opdyrket.

Den almindelige Mening er, at Jorden umuligt kan brød- føde hele Befolkningen, og denne Mening er saa rodfæstet, at endog Videnskabsmænd, som i Almindelighed plejer at være forsigtige med at akceptere gængse Meninger, tiltræder den uden engang at gøre sig den Ulejlighed selv at bevise den. Den^akcepteres som en Kendsgerning.

Og dog, saa snart vi forsøger at finde et Argument i dens Favør, opdager vi, at den ikke kan bevises, hverken ved Realiteter eller gennem Bedømmelse af vel kendte Fakta.

Lad os f. Eks. tage de Kornberegninger, som J. B. Lawes hvert Aar offentliggør i »Times«; I Beregningerne for 1887 gør han den Bemærkning, at tre Fjerdedele af al den Hvede, der forbrugtes i Landet i Høstaarene 1853—60, var af inden- landsk Avl. 25 Aar senere viste Tallene derimod næsten det omvendte Forhold. 1 Aarene 1879—86 var kun lidt

46

over en Tredjedel af Forbruget hjemligt Produkt, de to andre Tredjedele var indførte. Men hverken Befolkningsmængdens Tiltagen med 5 Millioner, eller Hvedeforbrugets Stig- ning med seks Tiendedel Bushel pr. Individ, forklarer denne Forandring. I Aarene 1858—60 brødfødte den engelske Jord én Indbygger paa hver to Acres opdyrket Land, hvorfor be- høvedes der da i 1887 tre Acres for hvert Individ? Svaret er simpelt nok : ene og alene fordi Agerbruget var gaaet til- bage.

Det er en Kendsgerning, at Hvede-x\realet siden Aarene 1853—60 er blevet reduceret med hele 1,590,000 Acres, og derfor maatte ogsaa Gennemsnitshøsten i Aarene 1883—86 blive over 40 Millioner Bushels mindre end Gennemsnitshøsten i Aarene 1853—60. Men samtidig reduceredes ogsaa det Areal, der brugtes til andre Kornsorter, med 560,000 Acres.

Og naar England i 1887 importerede Korn til Forbrug for 17 Millioner Indvaanere, imod kun for 10 Millioner Individer i 1860, saa kom dette simpelt hen af, at over 2 Millioner Acres Jord laa uopdyrket hen.

Disse Forhold er vel kendte, men de imødegaas i Al- mindelighed med den Bemærkning, at Landbruget har skiftet Karakter, at man i Stedet for at dyrke Hvede nu producerer Kød og Mælk. Ikke desmindre viser Tallene fra Aar 1887 sammenlignet med dem fra 1860, at den samme nedad- gaaende Bevægelse ogsaa har fundet Sted for Grønfoders og andre Fodringsstoffers Vedkommende. Kartoffel-Arealet er reduceret med 280,000 Acres, Kaalrabi med 180,000, og skønt der var en Stigning for Gulerødder og Runkelroers Vedkommende, saa er det samlede Areal for alle disse Sorter dog yderligere reduceret med 330,000 Acres. Forøgelse af Areal fandt kun Sted for de permanente Græsjorders Ved- kommende (2,800,000 Acres) og for Græsser i Sædskifte (1,600,000 Acres), men vi søger forgæves efter en tilsvarende Forøgelse af Kvægbesætningen.

47

Fra Aaret 1887 forværredes Forholdene imidlertid stadigt. Naar vi tager Storbritannien alene, ser vi at det Areal, der benyttedes til alle Kornsorter, var 8,392,006 Acres. Dette er i Sandhed kun meget lidt i Forhold til, hvad der kunde have været dyrket; men selv denne lille Del var i Aaret 1895 blevet reduceret til 7,400,227 Acres.

I 1885 var Hvede-Arealet 2,478,318 Acres imod 3,630,300 i 1874) men Aar 1895 var det yderligere svundet ind til 1,417,641 Acres; det samlede Areal for de andre Kornsorter forøgedes kun ganske ubetydeligt — fra 5,198,026 Acres til 5,462,184. — Det samlede Tab for alle Sorters Vedkommende var saaledes næsten 1 Million Acres i Lobet af 10 Aar.

5 Millioner Mennesker var saaledes atter henviste til at hente deres Fødemidler fra Udlandet.

Forøgedes nu Grønfoder-Arealet i denne Periode? Nej, ingenlunde! Det reduceredes tværtimod med omtrent 300,000 Acres (3521,602 i 1885 og 3,225,762 i 1895 Eller forøgedes det Areal, der brugtes til Klover og Græsser i Sædskifte i Forhold til Nedgangen paa de andre Punkter? Desværre nej! Det holdt sig omtrent uforandret 4,654,173 Acres i 1885 og 4,729,801 i 1895.) Naar vi tager al den Jord, der bruges til Sædefrø, ser vi at 1 Million Acres i Lø- bet af de sidste ti Aar yderligere er gaaet ud af Dyrk- ning, uden at der er traadt noget andet i Stedet. Derved forøgedes atter det forud saa store Areal — Halvdelen af al den dyrkelige Jord — som gaar under Navn af permanente Græsgange«, det vil sige Jord, som næppe er i Stand til at føde en Ko paa tre Acres.

Behøver jeg efter dette at anføre, at der i Løbet af disse samme ti Aar ikke er sket nogen Forøgelse for Kvæghol- dets Vedkommende, hvilket ganske staar i Modstrid til den Paastand, at Englands Agerbrugere skulde være blevne »Kød- producenter« i Stedet for Hvededyrkere. Hvor i Alverden skulde Kvæget ogsaa faa Føden fra?

48

Langt fra at anvende den Jord, der ikke længer blev dyrket, til Kødproduktion, reduceredes Kvægholdet. I 1885 havde England 6,597,964 Stk. Hornkvæg, i 1895 kun 6,354,336. I 1885 havde det 26,534,600 Faar, i 1895 kun 25,792,200.

Hestenes Antal er vistnok forøget; hver Slagter og Urtekræmmer har nu sin egen Hest, hvormed lian kører omkring for at hente Bestillinger ved Kundernes Døre (i For- bigaaende sagt afgøres dette i Skandinavien gennem Telefon) og paa den Maade havde England i 1895 1,545,228 Heste mod 1,408,788 i 1885. Men Hestene er importerede ligesom ogsaa den Havre og en stor Del af det Hø, de spiser. Og hvis Kødforbruget virkelig er tiltaget, saa forklares dette Faktum ved det billige indførte Kød og ikke ved en Forøgelse af Landets egen Kødproduktion.

Med andre Ord, Landbruget har ikke, saaledes som det saa ofte fortælles, skiftet Karakter men er simpelt hen gaaet tilbage i alle Retninger.

Jorden gaar i ængstende Grad ud af Dyrkning og Fi'em- skridtet paa Handelsgartneriets, Frugtavlens og Hønseriets Omraade er ganske forsvindende i Sammenligning hvad der paa de Felter udrettes i Frankrig, Belgien og Amerika.

Aarsagen til denne almindelig nedadgaaende Bevægelse er tydelig nok. Jorden er bleven forladt og forsømt. Are- alet for hver enkelt Konsort. der fordrer saa og saa mange Menneskers Arbejde, er blevet formindsket, og en Trediedel af Landarbejderne er blevne afskedigede for at forøge Antallet af de Arbejdssøgende inde i Byerne. Langt fra at -lide un- der Overbefolkning udtæres Englands Marker nu, fordi ingen arbejder paa dem, plejede James Caird at sige.

Den engelske Nation bearbejder ikke sin Jord; den er forhindret fra at gøre det, og saa klager de saakaldte Natio- nal-Økonomer over, at Jorden ikke kan brødføde Befolkningen !

49

Jeg tog en Gang Ranslen paa Hyggen og gik til Fods fra London ned gennem Sussex. Jeg havde læst Léonce de Lavergne's Bog og ventede at finde en omhyggelig dyrket Jord, men hverken i Nærheden af London eller længere borte saa jeg Mennesker arbejde paa Markerne. I Weald kunde jeg gaa hele tyve Mil uden at se andet end Hedeland og Skove der, efter hvad man fortalte mig, var lejet bort til Londoner- Herrer til Fasanjagt. Det maa være en elendig Jord, var min første Tanke; men saa kom jeg pludselig ved en Kors- vej til en Gaard, hvor Markerne bar en rig Afgrøde, og »tel seigneur, telle terre« var min næste Tanke. Senere kom jeg til de frugtbare Jorder i Midlands Grevskaberne og selv der forbavsedes jeg ved ikke paa Markerne at finde det samme travle Liv, som jeg f. Eks. i Frankrig og Belgien plejede at beundre saa meget. Men jeg hørte op med at forbavses, da jeg fik at vide, at kun 1,383,000 Mænd og Kvin- der af Englands Befolkning arbejder i Landbruget, mens over 16,000,000 hører til den Afdeling, som Statistikerne ubamhjærtigt betegner som Haandværkere, Tyende, Folk af uangivet og uden egentligt Erhverv.

En Million tre hundrede Tusind Mennesker kan ikke med tilstrækkeligt Udbytte dyrke 33,000.000 Acres Jord med min- dre de griber til en Bonanza-Farms Kulturmetode.

En anden Gang havde jeg taget Harrow til Udgangspunkt for mine Recognoscerings Udflugter. Jeg kunde gaa fem Mil i Retning af London eller omvendt uden til højre og til venstre at se andet end Engjord. paa hvilken der næppe nok hostedes to Tons Hø pr. Acre — knapt nok til at føde en Malkeko paa hver to Acres.

Menneskets Fravær er det ejendommelige ved disse Marker. Om Foraaret tromler han dem med en svær Tromle, hvert andet eller tredie A.ar spreder han lidt Gødning og kommer saa først igen, naar Høet skal høstes. Og saadanne Forhold findes kun ti Mil fra Charing Cross Station nær ved

4

50

en By med over 5,000,000 Mennesker, — som faar deres Kartofler fra Jersey og Holland, Salat fra Frankrig og Æb- ler fra Kanada! I Pariser-Gartnernes Hænder vilde hver Tusind Acres Jord beliggende i en tilsvarende Afstand fra Hovedstaden blive bearbejdet af mindst to Tusind Mennesker, og disse vilde af hver enkelt Acre producere Grøntsager til en Værdi af 50 å 300 £. Men i England ligger de Jorder, der kun trængte til flittige Hænder for at blive til en uudtøm- melig Rigdomskilde, øde hen, og man slaar sig til Ro med »at Jorden er daarlig«. Man aner ikke engang, at der naar Menneskets Arbejde træder til, ikke eksisterer ufrugtbar Jord, at den frugtbareste Jordbund ikke findes paa Amerikas Prairier eller Ruslands Stepper, men derimod i Irlands Tørvemoser, paa Sandbankerne ved Kysten i det nordlige Frankrig og paa Klipperne ved Rhinen — og det er Menneskets Haand, der har frembragt denne frugtbare Jord.

Det mest slaaende er dog, at Forholdene i enkelte utvivl- somt frugtbare Egne er endnu værre. Det skar mig lige- frem i Hjertet da jeg saa, hvor usselt Jorden blev behandlet i det sydlige Dover, eller da det gik op for mig, hvad per- manent Engjord egentlig betyder. Mark paa Mark er bevokset med Græs, som er tre Tommer højt og blandet med Tidsler i Mængde. Man kan, naar man staar paa Toppen af en Bakke, med et eneste Blik overse tyve, tredive saadanne Marker. Tusinde Acres Jord er i denne Forfatning og det til Trods for, at den nulevende Slægts Bedstefædre har nedlagt en god Del Arbejde i den. I hvilken Retning jeg saa, op- dagede jeg tomme Bygninger og forsømte Frugthaver — en hel Befolkning er udvandret og selv de sidste Spor af den vil forsvinde, hvis Tingene vedbliver at gaa som nu. Saale- des er Forholdene i en Del af Landet, der har en frugtbar Jordbund og et Klima, der om Foraaret og i den første Del af Sommeren absolut er mere ensartet end Jersev's, — en

51

Jord, paa hvilken selv de fattigste Husmænd undertiden avler Kartofler saa tidligt som først i Maj.

Men hvordan skal denne Jord blive dyrket, naar der ingen er til at dyrke den?

iVi har Marker, Menneskene gaar forbi dem, men de gaar aldrig paa dem«, sagde en gammel Arbejder til mig, og saa- ledes forholder det sig i Virkeligheden.*)

Der vil selvfølgelig blive sagt, at de ovenfor meddelte Forhold staar 1 mærkelig Strid med den almindelige Op- fattelse at Englands Agerbrug staar paa et højt Stand- punkt. Ved vi ikke, at Gennemsnitshøsten af Hvede er otte og tyve Bushels pr. Acre, medens den i Frankrig kun er sytten ?

Staar det ikke i alle Almanakker, at England hvert Aar af sine Marker faar aminalske Produkter — Mælk, Ost. Kød, Uld - til en Værdi af £ 180,000,000? Alt dette er sandt, og der er ingen Tvivl om, at engelsk Landbrug sammenlig- net med mange andre Landes staar paa et højt Trin. Eng- land var saaledes utvivlsomt Nummer ét 1 den Kunst at faa det mest mulige ud af Jorden med den mindst mulige Ar- bejdskraft, indtil det blev overfløjet af Amerika.

Hvad Kvægopdrætning, Engkultur og nogle enkelte Gaar- des Drift angaar, kan der endnu læres meget af Storbritan- nien. Men genneragaaende lærer man ved et nærmere Kend- skab til britisk Agerbrug mangt et svagt Punkt at kende. Hvor udmærket en Eng end kan være, saa er og bliver den dog Eng, Kornmarken langt underlegen i Produktivitet, og

*) I Egnen omkring den lille By, hvor jeg opholdt mig i to Somre, var der én Gaard paa 370 Acres Land og med fire Arbejdsmænd og to Drenge, — én Gaard paa 300 Acres med to Mænd og to Drenge, samt en tredie Gaard paa 800 Acres med kun fem Mand og formodentlig lige saa mange Drenge, Den Opgave at dyrke Jorden med den mindst mulige Arbejdskraft er bleven last i denne Egn paa den Maade, at man aldeles ikke dyrker de to Trediedele af Jorden.

4*

saa længe der behøves tre Acres Land for hver Okse, er Vær- dien af det fortrinlige Kvæg dog lidt tvivlsom. Derimod kan man ikke frakende de 28 Bushels Hvede som Gennem- snitsudbytte af Høsten nogen Beundring; men naar man saa faar at vide, at det kun er 1,417,000 Acres Jord af de dyrkede 33,000,000 Acres, der giver en saadan Afgrøde, bliver man unægtelig noget skuffel. Enhver kunde naa et lignende Resultat, hvis han lagde al sin Gødning i en Tiende- del af den Jord, han ejede. Endvidere forekommer disse 28 Bushels os ikke længer saa imponerende, naar vi hører, at man i Rothamstead uden at anvende Gødning, kun ved god Kultur i fyrretyve paa hinanden følgende Aar af samme Stykke Jord har haft en Gennemsnitshøst af fjorten Bushels pr. Acre, medens man ved Anvendelse af Gødning fik 38 i Stedet for 28 Bushels. Ved Udparcellerings Systemet naaede man endog op til 40 Bushels. Ja, enkelte Gaarde har lejlig- hedsvis haft en Høst paa 50—57 Bushels pr. Acre.*)

Hvis vi vil have en korrekt Opfattelse af britisk Ager- brug, maa vi ikke basere vore Iagttagelser paa nogle enkelte udvalgte og velgødede Jorder, men derimod undersøge, hvad man gennemsnitlig faar ud af Englands samlede Jord.

Af hvert Tusind Acres Land — i England, Wales og Skot- land — er de 418 Acres beslaglagt af Skov, Hede, Krat, Byg- ninger o. s. V. Denne Inddeling skal vi ikke kritisere, thi den er til Dels betinget af naturlige Aarsager. I Fran- krig og Belgien er ligeledes en Trediedel af Jorden paa samme Maade »ikke dyrkelig«, skønt bestandig større Dele af den nu drages ind under Kultur. Men lad os — uden at bekymre os om den ikke dj^kelige Del — se, hvad der bliver ud af de 582 Acres, der bliver tilbage som dyr- kelige?

*) .The Rothamstead Experiments,, 1888. af Professor W- Fream.

53

Vi ser da allerførst, at de er delte i to omtrent lige store Dele, hvoraf den ene henligger som permanent Engjord, det vil i de fleste Tilfælde sige ganske uopdyrket. Det er kun

Figur 1 viser Forholdet mellem '; det Areal, der overhovedet er under Kultur, 2) det, der benyttes til Korn i Almindelighed, '^) og det, der benyttes til Hvede.

54

lidet Hø, der faas af disse Enge, men der græsser noget Kvæg paa dem. Mere end Halvdelen af den dyrkelige Jord ligger saale- des uopdyrket hen og kun 287 Acres af hver 1000 er under Kultur. Af disse benyttes de 110 Acres til Kornsorter, 21 Acres til Kartofler, 57 Acres til Grønfoder og 84 Acres til Klover og Græsser i Sædskifte. Og endelig udvælges af de 110 Acres, der benyttes til Korn, de bedste 25 Acres til Hvededyrkning — det vil sige én Fyrretyvendedel af det sam- lede Areal eller én Treogtyvendedel af den dyrkelige Jord. Hvedemarkerne bliver alle vel dyrkede, vel gødede, og det er paa dem, man høster de bekendte 28 Bushels og ved dem, at Storbritannien har vundet Ord for sin Overlegenhed paa Agerbrugets Omraade.

Det samlede Resultat, vi faar af alle disse Oplysninger er, at der paa næsten 33.000,000 Acres dyrkelig Jord ikke pro- duceres Føde til mere end én Trediedel af Befolkningen (to Trediede af Fødemidlerne maa saaledes importeres) og skønt næsten to Trediedele af Jorden er dyrkbar, saa formaar det britiske Agerbrug dog kun af én Kvadratmil at skaffe hjem meavlet Føde til 125 å 130 Indvaanere. Der behøves med andre Ord næsten tre Acres af den opdyrkede Jerd for at brødføde et enkelt Individ.

Lad os nu en Gang se, hvad man gør med Jorden i Frankrig og Belgien.

Hvis vi indskrænker os til at drage en Sammenligning mellem de omtalte 28 Bushels Hvede pr. Acre i Storbritan- nien og de 17 Bushels i Frankrig, saa vil Fordelen absolut blive paa Englands Side, men disse Gennemsnitsbereg-ninger er i Virkeligheden kun af ringe Værd, fordi der i de to Lande arbejdes efter ganske forskellige Systemer paa x\ger- brugets Omraade. Ogsaa Frankrig har i den nordlige Del af Landet og i Ile de France sine udvalgte og stærkt gødede »fem og tyve Acres«, og faar af dem en Gennemsnitshøst paa 31—33 Bushels.*) Det er imidlertid ikke disse udsøgte

55

25 Acres Jord alene, som Franskmændene saar med Hvede, de dyrker ogsaa denne Kornsort paa Marker, som uden Overrisling kun giver 6—7—8 indtil 10 Bushels pr. Acre, og det er disse magre Jorder, der bevirker at det samlede Ud- bytte for hele Landet kommer ned paa saa lavt et Tal. Man dyrker i Frankrig megen af den Jord, som man i Eng- land lader henligge som permanent Græsgang«, og dette bevirker, at Frankrig regnes for »inferiør« paa Landvæsnets Omraade.

Skønt Forholdet mellem det, der benævnes dyrkbar Jord og hele det samlede Territorium er nogenlunde det samme i Frankrig som i England, saa er Hvedearealet seks Gange større i Frankrig, end det er i England — (146 Acres i Ste- det for 25 af hver 1000 Acresl De samlede Kornsorter be- slaglægger over to Femtedele af det dyrkelige Areal, og der benyttes tillige store Strækninger til Grønfoder, Industriplan- ter, Vinavl, Frugt og Grøntsager.

Skønt Franskmanden holder mindre Kvæg, navnlig Faar, end Englænderen, saa faar han dog - naar vi tager alt med i Betragtning — omtrent al den Føde ud af sin Jord, som han og hans Kvæg forbruger. I et Aar med en Gennemsnits- host importerer han kun én Tiendedel af hvad hele Natio- nen forbruger, og han eksporterer til England store Mæng- der af Næringsmidler, (Værdien af denne Eksport anslaas til £, 10,000,000) ikke alene fra det sydlige Frankrig, men ogsaa fra Kysten langs Kanalen (f. Eks. Smør og Grøntsager fra Bretagne, Frugt og Grøntsager fra Paris's Omegn o. s. v.

Resultatet bliver, at Frankrigs Jord, skønt ogsaa en Trediedel af den anses som »ikke dyrkelig«, dog paa hver

*) Det vil sige 31—33 Busliels er det genaeiusnitlige Udbytte — paa de

gode Gaarde er det 40. og paa de bedste 50. Hvede-Arealet er

17,500,000 Acres. Deu dyrkelige Jord tilsammen er 95,000.090 og Frankrigs samlede Overflade er 132,000,000 Acres.

56

Kvadratmil føder 170 Indbyggere eller 40 Individer mere end England.*)

Det er altsaa tydeligt nok, at en Sammenligning med Frankrig ikke falder slet saa meget ud til Englands For- del, som man i Almindelighed tror, og naar vi i næste Ka- pitel kommer til at tale om Havebrug bliver Forholdene endnu mindre gunstige.

Hvis vi drager en Sammenligning med Belgien, bliver Englands Underlegenhed endnu mere slaaende, navnlig fordi man i begge Lande anvender de samme Kulturmetoder. Til at begynde med har vi ogsaa i Belgien en Gennemsnits- høst paa 277io Bushels Hvede pr. Acre; men den Jord, der benyttes til Hvede, er i Forhold til hele det dyrkelige Areal fem Gange større end i England, og Kornsorterne op- tager næsten Halvdelen af al den Jord, der er draget ind

*) I Frankrig er hver Tusinde Acres anvendt paa følgende Maade: 376 Acres er beslaglagt af Skov, Krat, kommunale Græsgange, o. s. v. og de resterende 624 Acres behandles som dyrkelig Jord. Af disse 624 Acres er 123 Acres Enge (nu overrislet i stor Udstrækning) 92 Ac- res ligger som Brakmarker eller bruges til forskellig Kultur, 272 Acres anvendes til Korn, 88 Acres til Grønfoder og Industriplanter og 47 til Vinavl. Ikke mindre end 146 Acres benyttes til Hvede, som i to Departementer giver 28—30 Bushels, i tolv Departementer 26 Bushels — gennemsnitlig for Halvdelen af Landets Vedkommende 17 Bushels i Afgrøde og for den anden Halvdel noget mindre.

Hvad Kvægholdet angaar er der i Storbritannien 6,353,336 Stykker Kvæg (eller 16 Høveder for hver hundrede Acres af den dyrkbare Jord. I Frankrig er der 13,879,240 Stykker Kvæg (eller 19 Høveder for hver hundrede Acres af den dyrkbare Jord).

Hvad Hornkvæg angaar, er Forholdet i begge Lande nogenlunde ens, kun overfor Faareholdet bliver DiflFerencen betydelig, 79 i Eng- land mod 25 i Frankrig. Vi maa imidlertid ikke glemme at tage i Betragtning, at der i England udføres svære Mængder af Hø. Oliekager, Havre, etc, og at der for hvert Stykke Hornkvæg, der fodres med im- porteret Føde, kan leve 6 Faar af hjemmeavlet Føde. For Hestenes Vedkommende er Forholdet omtrent ens i begge Lande,

57

under Kultur.*) Landet er saa godt dyrket, at Gennemsnits- høsten i Aarene 1889—92 (dog lades her det ualmindelig daarlige Aar 1891 ude af Beregningen) var 28*'/^o Bushels pr. Acre for Vinterhvedens Vedkommende — omtrent 47 Bsh. for Havren (i Storbritannien fra 35 til 41Y-5 Bsh.) og 40 Bsh. for Vinterbyggen, 29—35 i Storbritannien) medens man paa et Areal af ikke mindre end 459,800 Acres fik Mellemfrugt af Rutabager (2,226,250 Tons; og Gulerødder :i 55,000 Tons).

Gennemgaaende høstes der i Belgien mere end 76,000,000 Bsh. Korn, det vil sige 15 '/^q Bushels pr. Acre af den sam- lede opdyrkede Jord, mens det tilsvarende Tal for Englands Vedkommende kun er 8Y2 Bushels, og der holdes i Belgien næsten det dobbelte Antal Kvæg paa hver Acre kultiveret Jord, som der holdes i England. Store Strækninger af Jorden benyttes desuden til Dyrkning af Industriplanter, Kartofler til Brændevin, Roer til Sukkerfabrikationen, o. s. v.

Man maa imidlertid ikke tro, at Belgiens Jord er mere frugtbar end Englands. Tværtimod! Laveleye siger om den, »at kun Halvdelen eller endnu mindre af det samlede Areal ejer naturlige Betingelser for med Held at kunne benyttes til Landbrug, mens den anden Halvdel bestaar af Sand eller Grus, hvis Ufrugtbarhed kun vil kunne overvindes ved An- vendelse af stærk Gødning«. Mennesket, ikke Naturen, har gjort Belgiens Jord saa produktiv som den nu er. Med en saadan Jord og det Arbejde, den fordrer, er Belgien i Stand til at forsyne en Befolkning, der er tættere end Englands — 544 Individer pr. Kvadratmil — med næsten alle de Føde- midler, den behøver.

*) Af hver 1000 Acres af det samlede Areal er de 673 under Kul- tur, mens de 317 henligger uopdyrket. Af de første igen er 317 Acres beslaglagt af Korn, 182 af Grønfoder og Græsarter i Sædskifte; 121 Acres benyttes til Hvede og til Hvede blandet med Rug (94 til ren Hvede) Endvidere faas der, af hver 63 Acres af 1000, Mellemfrugt af Gulerødi'.er og Foderbeder og Rutobager.

58

Hvis vi regner med Belgiens Eksport og Import af Land- brugsprodukter, maa vi sige, at Laveleye's Beregninger endnu kan gælde, og at kun én Indvaaner af hver ti eller tyve be- høver importeret Føde.

Belgiens Jord forsyner ikke mindre end 490 Individer pr. Kvadratmil med hjemmeavlede Fødemidler og desuagtet

Figur 2. Forholdet i Belgien mellem det Areal, i)der overbovedet er under Kultur, ^) det, der benyttes til Korn i Almindelighed, ^) det, der be- nyttes til Hvede. Den Firkant, der betegnes med Hvede er et Areal, der er benyttet til ren Hvede og til en Blanding af Hvede og Rug.

bliver der noget tilovers til Eksport — der udfores aarhg til England for £ 1,000,000 Landbrugsprodukter. Vi maa dertil vel erindre, at Belgien er et Fabrikland, som eksporterer indenlandske Fabrikvarer beregnet i Værdi til et Beløb af 9

59

£, pr. Individ, mens Englands Totaleksporl kun ansættes til 6 jg 7 sh. pr. Individ.

Hvad de enkelte Landsdele i Belgien angaar, vil jeg her kun anføre, at den lille, af Naturen ufrugtbare Provins Vest- flandern ikke alene producerer Fødemidler til hele sin Be-

*

# ^^."' *" ^\.

*- * \ii,

m:^im^i^^^^^i^$^^m

'il, it. é. »- *

Bushels

pr- dyrket Acre

/S 8

fj

Figur 3. Forhold mellem det dj'rkede og ikke dyrkede Areal i Stor- britannien, Belgien og Frankrig, a) Hvede, b) Rug og Hvede blandet, c) an- dre Kornsorter, d) Rodfrugter, Enge og Græsgang, e) ikke dyrket.

folkning, men ogsaa eksporterer Landbrugsprodukter, som i Værdi beregnes til 25 sh. pr. Individ. Og dog kan man ikke læse Laveleye's mesterlige Værk uden at komme til den Slutning, at flamsk Landbrug vilde være i Stand

60

til at fremvise endnu smukkere Resultater, hvis det ikke hæmmedes i sin Udvikling ved de stadig stigende, svære Af- gifter. Med den Vished for Øje, at Skatterne hvert niende Aar forhøjes, er der i den senere Tid mange Forpagtere, som har undladt at indføre Forbedringer i deres Landbrug.

Uden at gaa saa langt som til Kina kunde jeg bringe lignende Eksempler fra mange andre Lande, maaske dog særlig fra Lombardiet, men det her anførte vil være tilstræk- keligt til at gøre Læseren forsigtig med at drage altfor has- tige Slutninger med Hensyn til det umulige i at brødføde 39 Millioner Mennesker paa 78 Millioner Acres Land. Ogsaa jeg vil af det allerede anførte være i Stand til at drage føl- gende Slutninger: 1) Hvis blot Englands Jord blev dyr- ket, som den blev for 35 Aar siden, vilde 24 Millioner Men- nesker kunne leve af hjemmeavlede Fødevarer i Stedet for nu kun 17 Millioner, og en saadan Dyrkningsmaade vilde forøge Landarbejdernes Tal med ikke mindre end 750,000 Individer, hvoraf atter vilde følge, at de engelske Fabrikan- ter vandt omtrent 3,000,000 solide Hjemme-Kunder. 2) Hvis Englands dyrkede Jord blev drevet paa samme Maade som Jorden gennemsnitlig drives i Belgien, vilde England kunne producere Fødemidler for mindst 37 Millioner Indbyggere og eksportere Landbrugsprodukter samtidig med, at det vedblev at fabrikere i tilstrækkelig Mængde til at kunne forsyne en velhavende Befolkning med alle dens Fornødenheder. Og endelig 3) hvis det kunde tænkes, at Englands Indbygger- antal voksede til det dobbelte af det, det nu er, saa vilde man for at skafte Føden til alle disse 80 Millioner Menne- sker ikke behøve andet end at drive Jorden, saaledes som den allerede nu drives paa de bedste Gaarde i England, i Lombardiet og i Flandern samt inddrage under Kultur nogle af de Enge, som nu ligger omtrent uproduktive hen — akku- rat som man har gjort i Frankrig med Jorden omkring de store Byer, der nu benyttes til Havebrug.

61

Alt dette er ikke Fantasterier, men simple Realiteter — ikke andet end beskedne Slutninger, dragne af Forhold vi ser omkring os uden at regne med, hvad Fremtidens Land- brug muligvis kan bringe.

Ønsker vi imidlertid at vide, hvorledes Landbrug kan være, og hvad der kan avles paa et givent Stykke Jord, saa maa vi søge Oplj'sninger paa saadanne Steder som SafFelare Distriktet i Østflandern, Øen Jersej' eller de overrislede Enge ved Milano, som jeg i næste Kapitel kommer til at tale om. Eller vi maa vende os til Handelsgartnerierne i England, Holland eller i Egnen omkring Paris, til Amerikas Truckfarms, o. s. v.*)

Medens Videnskaben hovedsagelig har Opmærksomheden rettet paa Industriens Opgaver, har et lille Antal Mænd, der elsker Naturen, og en hel Mængde Arbejdere, hvis Navne al- tid vil forblive ukendte, skabt et helt nyt System for Ager- dyrkning, som staar lige saa højt over det moderne Jordbrug, som dette igen staar over vore Forfædres Trevangsskifte. Disse Mænd støttes sjældent af Videnskaben, men ledes un- dertiden vild af den — hvilket f. Eks. var Tilfældet med Liebigs Theorier, der udviklet til Yderlighed af hans Efter- følgere, forledte os til at behandle levende Planter som ke- miske Laboratorie-Produkter og til at overse, at Fysiologi og ikke Kemi er den eneste Gren .af Videnskaben, der er i Stand til at behandle Liv og Udvikling. Disse Mænd har kun sjældent fundet Støtte i Videnskaben, de er gaaet erfa- ringsvis frem. og ligesom Kvægopdrætterne har aabnet nye Horisonter for Biologien, saaledes har de afsløret et helt nyt Felt for Forsøg over Planternes Fj'siologi. De har saa at sige skabt et helt nj^t Landbrug. De smiler, naar vi gør os til af Sædskiftesystemet, ved hvis Gennemførelse det lykkes os af samme Mark at faa tre Høste om Aaret, eller fire hvert tredje Aar.

*) Ved Truckfarm forstaas Landbrug baseret paa Dyrkning og Afsætning af Grøntsager.

62

Deres Maal er at faa seks til ni Afgrøder aarlig af et og samme Stykke Jord. De forstaar ikke vor Snak om »god» og »daarlig« Jord, fordi de selv laver Jorden, og det i saa- danne Mængder, at de hvert Aar maa sælge noget af den — i modsat Fald vilde deres Haver blive løftede en halv Tomme i Vejret for hvert Aar, der gik. Deres Maal er at høste — ikke, som vi nu gør 5—6 Tons Græs pr. Acre, men derimod 50 indtil 100 Tons forskellige Slags Grøntsager paa én Acre Jord, med andre Ord avle for 100 56 Grøntsager (af de simpleste Sorter, som Gulerødder og Kaal) i Stedet for Hø til en Værdi af 5 £. Det er den Vej, Jordbruget nu er i Færd med at slaa ind paa.

Vi véd, at Kød er det dyreste af vore Hovednæringsmid- ler, og den, som ikke er Vegetarianer enten af Overbevisning eller af Nødvendighed, fortærer gennemsnitlig 225 Ibs. Kød om Aaret — eller omtrent en Trediedel af en Okse. Og vi har set, at der endog i Lande som England og Belgien be- høves to a tre Acres Jord for at føde et Stykke Hornkvæg, saa at et Samfund paa f. Eks. 1 Million Mennesker vilde be- høve omtrent 3 Millioner Acres Jord alene til det Kvæg, der skulde forsyne det med Kød.

Men hvis vi aflægger et Besøg paa Hr. Gopparts Farm — Hr. G. er en af Foregangsmændene for »Ensilage« i Frankrig — saa vil vi se, at han paa en vel drænet og vel gødet Mark avler ikke mindre end 120,000 Ibs. Græs pr. Acre, en Mængde, der i tørret Tilstand giver 30,000 Ibs. Hø, med andre Ord tilstrækkeligt til at han paa en Acre Jord kan føde et Stykke Hornkvæg. Markens Produktivitet er i dette Til- fælde altsaa forøget til det tredobbelte. Og hvad Runkelroer angaar — der ligeledes benyttes til Kvæg-Foder — saa faar Hr. Champion i Whitby, ved Hjælp af Dræning, 100,000 Ibs. Roer af hver Acre Jord, ja undertiden endog 150,000 eller 200,000 Ibs. Han avler saaledes af hver enkelt Acre Jord tilstrækkelig Foder til to a tre Stykker Kvæg. Saadanne

63

Resultater er ikke enestaaende: Hr. Gros i Autun faar f. Eks. af hver Acre. 600,000 Ibs. Runkelroer og Gulerød- der — en Høst, der vilde sætte ham i Stand til at holde fire Stykker Hornkvæg paa hver Acre Jord. En Høst paa 100,000 Ibs. Roer er ret almindelig paa de franske Monstergaarde, og • det gode Udhytte skyldes alene en god Kultur og en passende Gødning.

Vi ser saaledes, at medens man under almindelig gode Forhold behøver 200,000 Acres Jord for at holde 100,000 Stykker Hornkvæg, kunde man holde det dobbelte Antal Kvæg paa Halvdelen af dette Areal; og hvis Befolkningsmængden gjorde det nødvendigt, kunde man atter fordoble Kvægbe- standen uden at Arealet dog behøvede at være mere end Halvdelen, ja endog kun en Trediedel saa stort som det nu er.*)

De her anførte Eksempler er tilstrækkeligt talende, men dog er de Oplysninger, vi henter fra Havebrugets Omraade

*) Naar vi gaar ud fra, at der aarligt behøves 19000 Ibs. Hø for at holde et Stykke Hornkvæg, saa vil de følgende Tal — tagne af Toubeau's »Repartition métrique des impots« — vise os, hvilket Udbytte man nu faar ved almindelig og ved intensiv Kultur.

Afgrøde pr. Acre, Ibs.

Tilsvarende

Mængde i

Hø. Ibs.

Antal af Kvæg

holdt paa hver

100 Acres.

Græsgang

Ikke vandede Enge Kløver 2 Gg. høstet Svenske Turnips . . Eng. Raigræs .... Roer (høj Kultur) . Mais (Ensilage) . . .

38,500

64,000

64,000

120,000

1,200 2,400 4,800 10,000 18,000 21,000 30,000

13 26 52 108 180 210 330

64

endnu mere slaaende. Jeg tænker herved nærmest paa det Havebrug, der drives i Omegnen af de store Bj'er og navnlig i »Les maraichéres'! oml<ring Paris. I den lier anvendte Kul- tur bliver hver Plante behandlet i Overensstemmelse med sin Alder. Frøet spirer, og de unge Planter udfolder de fire første Blade under særlig gunstige Betingelser med Hensyn til Jordens og Temperaturens Beskaffenhed. Saa udsøges de bedste af Planterne og sættes i en Bænk udsøgt Muldjord under en Skygge-Ramme eller i fri Luft, hvor de frit kan udvikle deres Rødder og (fordi de er samlet paa ét Sted) ydes en særlig omhyggelig Pleje. Først efter denne indle- dende Behandling plantes de ud paa fri Mark, hvor de staar til de er modne.

Ved en Kulturmetode af den Art bliver Jordens Beskaf- fenhed kun af underordnet Betj'dning, fordi Jorden laves af de gamle Drivbænke. Frøet bliver omhyggeligt sorteret, de unge Planter faar et passende Tilsyn og kommer ikke til at lide under Tørke, fordi man med de mange forskellige Slags Planter har sørget for rigelig Vanding ved Hjælp af en Dampmaskine, og man har altid Planter i Beredskab til at sætte i Stedet for de enkelte, der ikke vil trives. Næsten hver Plante bliver behandlet individuelt.

Der findes imidlertid med Hensyn til Handelsgartner! en fejlagtig Opfattelse, som det vilde være heldigt at faa fjærnet. Man tror i Almindelighed, at det navnlig er Handelsmarke- det i de store Byer, der trækker Gartnerne til disse. Det har muligvis været Tilfældet en Gang og er det maaske del- vis endnu, men dog kun i ringe Grad. En stor Del af de parisiske Handelsgartnere — Maraichers — selv de, der har deres Haver indenfor Paris' Mure og hvis vigtigste Avl er hver Saisons Grøntsager, sender hele deres Afgrøde til England. Hvad der fornemlig drager Handelsgartnerne til de store Byer er Staldgødningen; det er dog ikke saa meget til at be-

65

fordre Jordens Frugtbarhed, at man benytter den — en Tiendedel af den Gødning, de franslee Gartnere bruger, vilde være nok til det — men det er navnlig for ved Hjælp af den at holde Jorden paa en vis Varmegrad. De tidlige Grøntsager betaler sig bedst og for at kunne avle dem, maa ikke alene Luften, men ogsaa Jorden være varm. Det bliver den, ved at der tilføres den store Mængder rigtig blandet Gødning. — Gæringsprocessen i Gødningen afsætter Varme. Men det er klart, at Jorden paa Industriens nuværende Udviklingstrin maa kunne opvarmes paa en langt lettere og mere økono- misk Maade f. Eks. ved Varmt- Vands-Ledninger. De franske Gartnere har da ogsaa allerede begj^ndt at gøre Brug af transportable Varmeledninger '»thermosiphons« midlertidig anbragte i Koldbænkene. Denne moderne Forbedring bliver mere og mere almindelig, og vi har en Autoritet som Barrals" »Dictionnaire d'Agriculture« til at bevidne, at den giver ud- mærkede Resultater.

Med Hens3^n til Jordbundens forskellige Ydeevne, saa er dette næsten altid den Anstødssten, de fleste Landbrugs-For- fattere snubler over; men Sagen er den, at i Handels- gartneriet laves Jorden altid, hvorledes den end oprin- delig har været.

Som Følge deraf er det — fortæller Professor Dj'bowski i sin Artikel »Maraichers« i Barrals »Dictionaire d'Agricul- ture« nu efterhaanden blevet til en fastslaaet Vedtægt, at de franske Handelsgartnere naar de flytter, tager Jorden med sig indtil en vis Dybde. Gartneren laver selv Jorden, og naar han flytter, tager han den med sig ligesom han tager sine Skyggerammer, sine Vandledninger og andre Ejen- dele.^==)

*) »Flyttejord« er ikke dea seneste Forbedring paa Havebrugets Omraade — den nyeste er, at man vander med en særlig Blanding, som inde- holder bestemte Mikrober. Det er en Kendsgærning, at kemisk Gød-

5

66

Det vilde være uoverkommeligt at anfore alle de mange udmærkede Forbedringer, der er indført paa Handelsgartne- riets Omraade; jeg maa derfor indskrænke mig til at henvise mine Læsere til de overordentlig interessante Bøger, der be- handler dette Emne og nøjes med selv kun at give nogle faa Eksempler.*)

Vi vil beg3'nde med den Have, som tilhører Hr. Ponce — Forfatteren til den i Fodnoten anførte fortræffelige Bog. Hr. Ponce's Have strækker sig over et Areal af kun to og syv Tiendedel Acres Jord. Udgifterne til Anlæget, iberegnet en Damp- maskine til Vanding, beløber sig til £ 1136. Med Hr. Ponce selv er otte Mennesker beskæftiget i Haven og med at bringe Grøntsagerne til Torvet — i hvilket Øjemed der holdes en Hest. Paa Hjemvejen fra Paris medfører Vog- nen Gødning, hvortil der udgives £ 100. Andre ^100 gaar med til Leje og Afgifter. Men hvorledes skulde jeg kunne opramse alle de forskellige Ting, man faar ud af denne næppe tre Acres store Have uden at fylde flere Sider med Tal? Man bør selv læse Beretningen i Hr. Ponce's Bog, jeg

ning, uden organisk Gødning .sjældent viser sig at være fyldestgørende. Saa opdagede man for ikke længe siden, at Jorden trængte til visse Mikrober for at kunne udvikle de forskellige Planter ; derved faldt man paa den Ide, at >saa« disse værdifulde Mikrober, som hurtigt udvikler sig i Jorden og gør den frugtbar. Vi horer sikkert snart niere om denne nye Metode, hvormed der eksperimenteres stærkt i Tyskland for ved Hjælp af den at forvandle Mosedrag og svære Lerjorder til frugtbare Enge og Marker. Se Artiklen »Recent Science« i >Nin:eleenth Century., Octbr. 1897. *) Ponce: >La culture maraichére« 1869.

Gressent: »Le potager moderne«, 7. Udgave, 1886.

Courtois-Gérard : »Manuel pratique de culture maraichére« 1863.

Vilmorin ; »Le bon jardinier.« Den almindelige Læser, som gærne vil vide lidt mere om Jordens Frugtbarhed, anbefaler jeg varmt A. Tou-

beus: »La Repartition métrique des i npots« 2 Bd. 1880.

67

20,000 Ibs. Gulerødder, 20,000 Ibs. Løg, Radiser og andre Grøntsager, som sælges efter Vægt. 6000 Kaalhoveder, 3000 Stykker Blomkaal, 5000 Kurve Tomater, 5000 Dusin sorteret Frugt og 154,000 Salathoveder — et samlet Resultat af 250,000 Ibs. Grøntsager. Der laves af de gamle Mistbænke Jord i en saadan Mængde, at der aarligt sælges 250 Kubik- Yard Muldjord.

Jeg kunde anføre lignende Eksempler i Snesevis, og at jeg ikke overdriver i mine Angivelser, vil bedst forstaaes, naar man hører, hvilken umaadelig Leje Handelsgartnerne betaler for deres Jord. I London er Lejen fra 10 til 15 £ pr. Acre, men i Paris er den indtil 32 £. I Paris's Omegn dyrkes ikke mindre end 2125 Acres Land som Gartnerjord, og dertil behøves 5000 Menneskers Arbejde. Disse Elite- Gartnerier forsyner ikke alene de 2,000,000 Parisere med Grøntsager, men sender ogsaa en Mængde til London.

De her anførte smukke Resultater naaes ved Hjælp af Drivbænke, Glasklokker i Tusindvis, o. s. v. Men selv uden saadanne kostbare Sager, og kun med 36 Yards Rammer for de unge Planter, bliver der i fri Luft avlet Grøntsager til en Værdi af £ 200 pr. Acre.*)

Det er dog klart nok, at det i disse Tilfælde ikke er de høje Priser, Gartneren faar for de tidlige Grøntsager om Vinteren, der giver det store Udbytte, men at dette ude- lukkende skyldes den rige Høst, han avler af de almindelige, mest brugelige Grøntsager.

Lad mig endnu tilføje, at hele denne beundringsværdige Kulturmetode er af meget ung Dato. For et halvt Hundred' Aar siden var de franske Handelsgartnerier endnu højst ufuldkomne. Nu trodser Pariser-Gartnerne ikke alene Jorden — han vilde kunne avle samme Høst paa As-

*) Se Courtais Gérard's »Manuel pratique de culturc maraichere«, 4. Ud- gave 1863. 5*

68

falten — men ogsaa Klimaet. Ved Hjælp af Mure, der op- fanger Solens Straaler og beskytter mod Nordenvinden, ved Læbælter, Skyggerammer, Glastag og Planteskoler har han omskabt Paris's Omegn til en rig sydlandsk Have. Han har »flyttet Paris to Breddegradder længer mod Syd« og derved opfyldt det Ønske, en fransk Videnskabsmand en Gang ud- talte paa Tryk. Han forsyner til de forskellige Aarstider Byen med hele Bjærge af Vindruer og Frugt, og i de første Foraarsmaaneder fylder hans Blomster den med Vellugt. Men det er ikke kun Luksusvarer han producerer. Dyrk- ningen af de mest almindelige Grøntsager er i stadig Tiltagen, og Resultaterne er udmærkede. Ja, der er de Handelsgart- nere, der paastaar, at de — hvis det forlangtes — i deres respektive Haver kunne avle alle de Næringsmidler — baade animalske og vegetabilske — som der behøvedes til de 3,500,000 Beboere i Departementerne Seine og Seine-et-Oise og det uden at de behøvede at gribe til andre Kulturme- toder end dem, der allerede er i Brug — Metoder, som er tilstrækkelig prøvet og som har vist sig at være for- trinlige.

Men alligevel er Parisergartneren ikke vort Ideal af en Havebrugsmand. Han har vistnok vist os, hvilken Vej vi skal følge indenfor Civilisationens anstrengte Arbejde, men den moderne Civilisation peger i en anden Retning. Pariser- Gartneren slider og slæber med korte Afbr3'delser fra Kl. 3 om Morgenen til langt ud paa Aftenen. Han kender ikke til Hvile og har ikke Tid til at føre en menneskelig Tilværelse. Samfundets Ve og Vel er Opgaver, der ikke eksisterer for ham, hans Have er hans Verden, mere end hans Familie er for ham. Han kan umuligt være vort Ideal, hverken han eller hans Arbejdss3'stem.

Hvad vi ønsker og tilstræber er en Arbejder, der produ- cerer endnu mere end Pariser Gartneren, men med Anvendelse aflangt mindre Arbejdskraft, og som derfor vil kunne faa Tid

69

til at nyde alle de Goder, Livet byder et Menneske. Og et saadant Ideal kan naas.

Lad os engang betragte Handelsgartnernes Arbejde — jeg mener ikke dem, der hovedsagelig dyrker de saakaldte »Primeurs« — Jordbær i Januar, o. s. v. — men dem, der avler deres Høst paa Friland og kun benytter Drivbænke paa det første Stadium af Planternes Liv. Vi vil snart se, at Grundtanken i deres System i første Linje er at skabe en nærende og porøs Jord, som indeholder baade det for- nødne organiske (forraadnende) Stof og den uorganiske Blan- ding, samt dernæst at holde denne Jord og Atmosfæren om- kring den paa en passende Varme og Fugtighedsgrad — Betingelser, som ikke kan naas i fri Luft alene.

Hele Sj'stemet kan forklares med disse faa Ord. Naar den franske Handelsgartner anvender et saa uhyre stort Arbejde, saa megen Intelligens og Omtanke paa at finde den rigtige Sammensætning af de forskellige Slags Gødningsstoffer for at disse paa et bestemt Tidspunkt skal kunne gære, saa gør han det kun for ovennævnte Aarsagers Skyld, altsaa for at faa en nærende Jord og en jævn Varme og Fugtig- hed til Brug for denne Jord. Han bruger hele sin Kunst, alle sine Erfaringer for at naa det fuldkomne paa disse to Omraader. Men han kan naa sit Maal paa en anden og langt lettere Maade. Det er sandt, at Jorden kan for- bedres ved Hjælp af Haandens Arbejde, men det er ingen Betingelse, at det skal være manuelt Arbejde. En hvilken som helst Jord, af en hvilken som helst Sammensætning, kan laves ved Hjælp af Maskiner. Vi har allerede store Godningsfabriker, Maskiner til Finfordeling af Phosphoriter, ja endog til Pulverisering af Vogeserbjærgenes Granit; vi vil ogsaa faa Fabriker, der laver Muldjord, saa snart der blot bliver tilstrækkelig Brug for dem.

Naar der som nu ved Tilvirkningen af Kunstgødning, be- drages og forfalskes i stor Maalestok, og naar Gødningsfabri-

70

kationen betragtes som en kemisk Proces i Stedet for, at det burde være en fysiologisk, er det ikke til at undres over, at Gartneren foretrækker at anvende et svært og stort Arbejde paa sin Jord, i Stedet for at udsætte sig for at faa liele sin Høst ødelagt ved at bruge et pragtfuldt emballeret, men ganske værdiløst Gødningsstof.

Men denne Hindring skj'ldes ikke fj'siske Aarsager, kun rent sociale, thi den bunder i Mangel paa Kundskab og i en slet Ordning af vort Samfund.*)

Allerede for fyrretj've Aar siden forudsagde Leonce de Lavergne, at det næste Skridt fremad paa Jordbrugets Om- raade vilde være at finde paa et Middel til at opvarme Jor- den. Varmtvandsledningen giver samme Resultat som gærende Gødning, men fordrer betydeligt mindre Arbejde. Allerede nu benytter man sig af dette System i stor Udstrækning, og dette Emne skal vi i vort næste Kapitel komme til. Derigen- nem kan man fordoble et givent Areals Produktivitet mere €nd hundrede Gange.

Det er let at forstaa, at vi ved det nuværende Kapitalist- System, der tvinger os til at betale det Ore, fem-dobbelte af hver enkelt Tings Arbejdsværdi, hyppigt maa betale henved ét £ for hver Kvadratfod af et Drivhus. Men hvor mange Mellemhandlere tjener sig ikke en Formue paa de Mistbænke-

*) Der er allerede nu i Frankrig og Belgien oirentlige Laboratorier, hvor Prøver af Fro og Gødning analjseres gratis. De Falsknerier, der af- sløres paa denne Maade, overgaar al Rimelighed. Gødning, som kun indeholder en Femtedel af det nærende Stof, den skulde repræsentere, forekommer helt almindeligt, og Gødning, som indeholder ligefrem fordærvelige Substanser og absolut ingen Næringsværdi, træffes ikke sjældent endog tilvirket af »ansete« Firmaer. Med Frøet staar det endnu værre til. I Laboratoriet i Ghent har man til Analyse haft Froprover, som indeholdt 20 °/ skadelige Græsser, 20 "/ Sand, der var farvet saaledes, at Køberen umuligt knnde skelne det fra Frøet, samt 10 ", -af ligefrem stærkt giftige Græsarter.

71

rammer, der laves i Trondhjem og eksporteres til Eng- land?

. Hvis vi kun behovede at udregne vore Udgifter i Arbejds- kraft, saa vilde vi til vor Forbavselse se, at Kvadratfoden af et Drivhus, takket være Maskinerne, ikke kostede mere end en halv Dags Arbejde for en Mand. Og vi vil ligeledes snart faa Anledning til at overbevise os om, at man paa Øerne Jersey og Guernsey gennemsnitlig kun behøver 3 Mands Arbejde — med en Arbejdsdag paa 10 Timer — til at dyrke én Acre Jord under Glastag. Drivhuset, som før var en Luksus, vil hurtigt i en moderne høj Kultur blive en Nødvendighed. Vi kan allerede forudse den Dag, da Glashu- set er et uundgaaeligt Appendiks til Marken, og det ikke alene til Dyrkning af den Slags Grøntsager og Frugter, som ikke kan trives i Friluft, men til Brug for næsten alle Have- produkter paa det tidligste Stadium af deres Liv.

Hjemmeavlet J'rugt er altid at foretrække for de halv- modne Varer, der importeres fra Udlandet, og det Ekstraar- bejde der kræves for at dyrke den unge Plante under Glas, indvindes mangefold ved det udmærkede Resultat denne Be- handlingsmaade giver.

Naar vi betænker, hvilket uhyre Arbejde der aarligt i Schweiz og langs Rhinen nedlægges i Vinhaverne med de mange Terasser og Mure, hvor besværligt det er at faa Jor- den baaret op ad de stejle Klipper og hvor meget Arbejde selve Dyrkningen af Vinstokkene fordrer, saa fristes vi til at spørge, om det ikke er mere besværligt at dyrke Vin i Schweiz og ved Rhinen end i et Koldhus for Vin- stokke i en af Londons Forstæder. Drager vi saa atter en Sammenligning mellem de Priser, Gartnerne i London faar — jeg mener ikke de Priser, der betales i West-Ends Frugtbutiker, — men dem Gartneren selv faar for sine Druer i September og Oktober — med de Priser, Vingaardsejeren i Schweiz og ved Rhinen faar paa den samme Aarstid, saa

72

fristes man til at tro, at der intet Steds i Europa over den 45. Breddegrad avles Druer med mindre Udlæg af Arbejds- kraft og Kapital end i Londons og Bryssels Drivhuse. Hvad de eksporterende Landes altid overvurderede Produk- tionsevne angaar, bør vi vel erindre, at Vinavlerne i Syd- europa selv drikker en gyselig Blandingsdrik, at der i Marseille fabrikeres Vin til Hjemmeforbrug af tørrede Bosiner, der indføres fra Asien, og at Bonden i Normandiet udfører sine Æbler til England og selv kun ved store Festligheder drikker virkelig Æblevin. Disse Forhold vil imidlertid kun gaa til en Tid, og den Dag er ikke fjærn, da vi nødes til at ty til vore egne Hjælpekilder for at skaffe os mange af de Ting, vi nu importerer. Men vi bliver derved ikke værre stillet. De Hjælpekilder, Videnskaben sidder inde med for at kunne udvide Grænserne for Produktionen og for at bringe nye Opdagelser, er uudtømmelige. Hver ny Virksomhedsgren kalder nye Beskæftigelser i Live, og derved vokser stadig Menneskets Magt over Naturkræfterne.

Naar vi tager alt med i Betragtning og betænker, hvilke Fremskridt der i den nyere Tid er gjort paa Havebrugets Omraade samt den afgjorte Tendens, der spores til at overføre Metoderne herfra til den aabne Mark, eller hvis vi følger de fortsatte Forsøg, der gøres over de forskellige Dyrkningsmaa- der — Forsøg i Dag, men allerede Virkelighed i Morgen — og tillige betænker, hvilke Hjælpekilder Videnskaben endnu har i Beredskab, da maa vi indrømme, at det for Øjeblikket er ganske umuligt at sætte nogen Grænse for, hvor mange Mennesker der kan faa deres Næringsmidler af et givent Stykke Jord eller at forudse, hvor mange forskellige Slags Produkter, der med Held vil kunne avles under en hvilken som helst Breddegrad.

For hvex Dag der gaar, flyttes Grænserne, og der aabner sig nye og videre Horisonter. Alt, hvad vi nu kan sige er, at 600 Mennesker med Lethed kan faa deres Fode af en

73

Kvadratmil Jord, og at 1000 Mennesker, som ikke er Le- diggængere, med de Kulturmetoder man allerede kender, kunde leve paa et Areal af 1000 Acres Land og deraf, uden noget som helst Overarbejde, faa baade mere end nok af vegetabilsk og animalsk Føde samt desuden al den Hør, Uld, Silke og de Huder, de behøvede til deres Paaklædning. Hvor vidt man kan naa ved at gøre Brug af endnu mere fuldkomne Kulturmetoder, som vel nok allerede er kendte, men endnu ikke tilstrækkelig prøvede, er det vanskeligt at forudse, thi den moderne intensive Kultur bringer stedse nye over- raskende Resultater.

Vi ser saaledes, at Overbefolkningstheorien falder for det første Forsøg paa at underkaste den en nøjere Prøve. Den Kendsgerning, at der her i England hvert tusinde Sekund fødes et Menneske, kan kun forfærde den, der i hvert menneskeligt Individ udelukkende ser en ny Fordringshaver paa Livsgoderne uden samtidig at betænke, at Individet tillige vil komme til at yde sit Bidrag til disse Goder. Vi derimod, der i hvert nyfødt Barn ser en fremtidig Arbej- der, som formaar at producere langt mere, end han selv kan bruge, vi hilser Barnets Fødsel med Glæde.

Vi véd, at en tæt Befolkningsmængde er en nødvendig Betingelse for at Mennesket kan faa Lejlighed til at forøge sin Produktionsevne.

Vi véd, at stærkt produktivt Arbejde er en Umulighed, saa længe som Menneskene lever spredte, faa i Antal paa store Territorier; thi de er derved ude af Stand til at kunne slutte sig sammen og til i Fællesskab at tilegne sig Civilisati- onens højeste Goder. Vi véd, hvilken Mængde Arbejde, der behøves for at bearbejde Jorden med en almindelig gammel- dags Plov eller for at spinde og væve med Haandkraft og vi véd tillige, hvor langt mindre Arbejde det koster at avle samme Mængde Korn eller producere samme Stykke Lærred med Maskinkraft.

74

Det er med andre Ord betydeligt lettere at avle 200,000 Ibs. Næringsmidler paa én Acre Land end paa ti Acres. Det er nemt nok at sige, at Hveden vokser af sig selv paa de russiske Stepper, men den der har set, hvorledes Bonden maa slide i den saakaldte »frugtbare« Sortejord, kan ikke andet end ønske, at Befolkningsmængden vil tiltage saaledes, at Dampploven og Havekultur kan finde Anvendelse paa Stepperne, saaledes at de, der nu kun er rene Arbejdstrælle, kan løfte Rj'ggen for endelig en Gang at leve som Menne- sker.

Det er imidlertid kun faa Nationaløkonomer, der er sig disse Forhold klart bevidst. De indrømmer gerne, at Vest- europa er i Stand til at producere langt flere Næringsmidler end det nu gør, men de indser hverken det nødvendige eller fordelagtige i, at dette sker, saa længe der findes andre Lande, der vil give Vesteuropa Fødemidler i Bytte for Fa- brikvarer. Lad os engang undersøge, om de har Ret i deres Standpunkt.

Hvis vi nøjes med at konstatere, at det er billigere at hente Hveden fra Riga end at avle den i Lancashire, saa er Spørgsmaalet selvfølgelig klaret i en Haandevending. Men forholder det sig i Virkeligheden saaledes? Er det billigere at indføre sine Næringsmidler fra Udlandet? Hvis vi nu gaar ud fra, at dette er Tilfældet, bliver vi saa alligevel ikke nødt til at se lidt nærmere paa det kunstige Facit, vi kalder Pris, i Stedet for uden videre at akceptere det som en blind og uindskrænket Leder for vore Handlinger?

Vi véd f. Eks., at fransk Landbrug er trykket af Skatter. Men hvis vi sammenligner Priserne paa Næringsmidler i Frankrig — der selv producerer de fleste af dem — med Priserne i England — der indfører de fleste Næringsmidler — ser vi, at der ikke bliver nogen Forskel til Gunst for det importerende Land. Snarere falder Sammenligningen ud til

75

Fordel for Frankrig, og saaledes var det i hvert Fald for Hvedens Vedkommende, indtil de nye Toldtariffer indførtes.

Saa snart man i Frankrig kommer udenfor Paris, hvor Priserne er skruede op ved de høje Acciseafgifler, fin- der man, at alle indenlandske Produkter er billigere end i England, og Priserne bliver stadig lavere, jo længer man kommer mod Øst.

Der er dog endnu et Træk, der vidner mere ugunstigt for England, det er den stærke Udvikling, som Mellemhand- lernes Klasse tager — disse Mennesker, der staar mellem Im- portøren og Hjemme-Producenten paa den ene Side og For- brugeren paa den anden. Der er i den aller seneste Tid blevet talt meget om hvilken uforholdsmæssig stor Del af Prisen, der gaar i Mellemhandlernes Lommer. Af Avis- notitserne ser vi, at Landmændene i Mellem-England ikke faar mere end 9 d. for et ® Smør, mens Køberen betaler indtil 1 sh. 8 d. pr. 3^. Cheshire-Bonden faar kun 1^/., eller 2 d. for en Quart Mælk, som vi betaler med 4 — 5 d.

For nogle Aar siden offentliggjorde »Daily News« en Ana- lyse af Covent-Garden's Markedspriser og sammenlignede disse med Detailpriserne; det fremgik af dette Skema, at Køberen af Grøntsager betalte ^/j a 1 sh., ja, undertiden mere for hver Penny, Producenten fdt for sine Varer.

Men i et Land, hvor Befolkningen lever af importerede Næringsmidler, kan det ikke være anderledes. Producenten viser sig ikke selv paa Markedet; det er Mellemhandleren, der tager hans Plads.*)

Gaar vi nu mod Øst, til Belgien, Tyskland og Busland ser vi, at Udgifterne ved at leve stadig bliver mindre. 1

*) En af mine Venner, der for nogle Aar siden boede i London, plejede at faa sit Smør sendt med Pakkepost fra Bayern. Smørret kom ham med alle Transportomkostninger paa 1 sh. pr. Pd. 1 London solgtes en langt ringere Vare for 1 sh. O d. Pundet.

76

Rusland, som vedblivende er et agerdyrkende Land, koster Hveden Halvdelen eller to Tredjedele af, hvad den koster i London, og Kødet sælges i de russiske Landsbyer for 5 å 10 Kopek Pundet. Det er saaledes ikke paa nogen Maade be- vist, at det er billigere for England at leve af importeret Føde end selv at producere den.

Giver vi os nu til at analysere selve Prisen i dens forskel- lige Bestandele, saa bliver Misforholdet endnu mere iøjne- faldende.

I England kan et Centner Hvede ikke produceres under 8 sh. 7 d., mens det samme Kvantum i Rusland avles for 4 sh. 9 d., ja for endnu mindre. =••)

F'orskellen er enorm, og selv om der skulde være nogen Overdrivelse i Tallene, er den stor nok. Men hvorfor skal der være denne Forskel, sporger vi. Bliver den russiske Arbejder betalt saa meget slettere? Sandt nok er hans Løn i Penge betydelig lavere end den engelske Arbejders, men Forskellen udjævnes, saa snart vi regner hans Løn ud i Varer. De 12 sh., den engelske Landarbejder faar om Ugen, repræsenterer i England den samme Mængde Hvede, som de 6 sh. den russiske Bonde faar i Rusland, og saa vil jeg her endda ikke tale om, hvad de smaa Kødpriser og den billige Husleje i Rusland faar at betyde i dette Forhold. Den rus- siske Arbejder faar altsaa udbetalt samme Mængde af det avlede Produkt, som den engelske faar. Og hvad de russiske Steppers saa højt priste Frugtbarhed angaar, saa beror dette nærmest paa en Overdrivelse.

*) Tallene er for Englands Vedkommende laget fra »Mark Lane Express« men kan findes i en mere fordøjelig Form i en Artikel om Hvedeavl i »Quarterly Review for April 1887 samt desuden i W. E. Bear's Bog »The British Farmer and his Competitors«, London 1888.

For Ruslands Vedkommende har jeg taget Tallene fra det forlræffe- Uge Blad Vyestnik Promyshlennosti, Nr. 49, 1887.

En Høst paa 16 til 23 Bushels pr. Acre rej^nes for god i Rusland, men (iennerasnitshosten — selv i de kornekspor- terende Dele af Landet — er kun 13 Bushels. Dertil kom- mer, at der kræves langt mere Arbejde til at avle Hvede i Rusland end i Vest-Europa ; man har ingen ordentlige Lande- veje til Transporten, ingen Tærskemaskiner og kun en primi- tiv Plov, der trækkes af en Hest, der er saa ynkelig, saa den knap fortjener Navnet af Hest.

I 1887 solgtes russisk Hvede paa Markedet i London for 31 sh. pr. Quarter, mens en Quarter engelsk Hvede ikke kunde sælges under 36 sh. 8 d. (Jeg tager stadig mine Tal fra Mark Lane Express). Men alene den Forskel, der er paa Afgiften af Jorden i de to Lande kan forklare Differencen paa Priserne. I Ruslands Hvedebælte, hvor Afgiften af Jor- den gennemsnitlig er 12 sh. pr. Acre, bliver Udgifterne ved Produktionen 3Y2 ^ 5 sh. 8d. pr. Quarter Hvede. I England, hvor Afgiften af hver Acre Hvedejord anslaas til 40 sh., kommer hver Quarter til at koste 10 sh.==') Men selv om vi kun beregner 30 sh. pr. Acre i Afgift og Skatter og en Gen- nemsnitshøst paa 28 Bushels, bliver der endnu 8 sh. 8 d. tilovers af Salgsprisen for hvert Quarter Hvede, som altsaa gaar i Godsejerens eller Statens Lomme.

Xaar det i Penge koster saa meget mere at avle Hvede i England end det gør i Rusland, mens Arbejdsmængden er saa meget mindre i England end i Rusland, saa maa dette Forhold tilskrives de ualmindelig høje Priser, der betaltes for Jorden i Aarene 1860—80. Men denne Stigning skyldtes atter den Omstændighed, at England solgte sine Fabrikvarer til Udlan-

*) Afgifterne er gaaet noget ned siden 1887, men Hvedepriserne er ogsaa faldne. Det .maa vel betænkes, at det kun er den bedste Jord, der tages til Hvedeavlen, saa at Lejen af hver Acre hvedeproducerende Jord maa beregnes højere end den gennemsnitlige Afgift pr. Acre for en Farm paa 2 ti 300 Acres Land.

det med stor Profit. Hovedaarsagen til den russiske Kon- kurrence maa derfor ikke søges i Jordens Ufrugtbarhed, men i forkerte Forhold indenfor det engelske Landbrug.

Der burde siges langt mere om Konkurrencen med Rus- land, og jeg vil derfor henvise Læseren til en Række ud- mærkede Artikler om dette Emne af Schaeffle i xZeitschrift fur die gesammte Staatswissenschaft« 1886 og endvidere til en fortrinlig Afhandling om »Bekostninger ved Hvedeavl over hele Jorden«, der i April 1887 stod i »Quarterh' Reviev/.«

De Resultater, begge disse Forfattere kommer til, bekræf- tes ved de aarlige Beretninger, som »The American Board af Agriculture« offentliggør, og tillige gennem de Oplysninger, Hr. I. R. Dodge senere har samlet. Det viser sig, at Amerikas Frugtbarhed er bleven stærkt overdrevet, og at de uhyre Hvedemængder, der eksporteres til Europa fra det nordvest- lige Amerika, avles paa en Jord, der af Naturen ikke er frugtbarere end den ugødede Jord i Europa gennem- snitlig er.

Casselton Farm i Dakota med sine 20 Bushels pr. Acre er en Undtagelse, Gennemsnitshøsten i de fornemste, hvede- dyrkende Stater i det vestlige Amerika er kun 11 å 12 Bsh. Ønsker vi at finde en frugtbar Jordbund med Afgrøder paa 30 a 40 Bsh. pr. Acre, maa vi gaa til de gamle Øst-Stater, hvor Jorden bliver lavet af Mennesker.*)

*) Allerede for 40 Aar siden gjorde de Lavergne opmærksom paa, at de Forenede Stater var Hoved-Imiiorlørerne af Guano. 11854 importerede Staterne omtrent en lige saa stor Mængde Guano som England, og dog fandtes der i Staterne 62 Guano-Fabriker, der forsynede dem med en Mængde, som var 16 Gange Importens Størrelse. Sammenlign ogsaa; Ronnas »L'agriculture aux Etats Unis«. 1881 I. R. Dodgés »Annual Report of the American Department of Agriculture« 1885. Tallene fra Schaeffles Bog er ogsaa anført i Schmollers »Jahrbuch«.

79

Hvad der er sagt om Hvedeavlen, kan ogsaa siges om Amerikas Kødproduktion. Schaeffle har gjort opmærksom paa, at den største Mængde af Kvægbestanden ikke opdrættes paa Prærierne, men i Farmenes Stalde, akkurat som i Europa. Paa Prairierne findes kun Yii ^f Amerikas Hornkvæg, V'o ^f Faarene og 7,^ af Svinene (Se ogsaa Dodge's »Farm and Factory«, New York 1884).

Da vi efter disse Oplysninger ikke kan tale om ;- naturlig Frugtbarhed« maa vi søge efter sociale Aarsager til at for- klare den. Disse finder vi for Vest-Staternes Vedkommende i følgende Forhold: Jorden købes billigt, og Produktionen er hensigtsmæssigt organiseret; og for Øst-Staternes Vedkom- mende skyldes Frugtbarheden den stærke Udvikling af intensiv høj Kultur.

Det er selvforstaaeligt, at Dyrkningsmaaderne varierer efter de forskellige Forhold. Paa de uhyre Prairier i Nord- Amerika, hvor Jorden kunde købes for 8 til 40 sh. pr. Acre, og hvor store samlede Strækninger paa 100 a 150 Kvadrat- mil benyttedes til Hvededyrkning, greb man til ganske særlige Kultur-Metoder, og Resultatet blev udmærket. Man købte Jorden, lejede den ikke. Om Efteraaret købtes der saa hele Flokke Heste, og man pløjede og saaede med svære Plove og med Saamaskiner. Saa blev Hestene jaget paa Græs ud i Bjærgene, Arbejderne afskedigedes og kun én Mand, under- tiden et Par Stykker, blev tilbage paa Gaarden. Om For- aaret begyndte Ejerens Agenter deres Runde i alle Egnens Kroer og antog Arbejdere og Landstrygere til Høstarbejdet — Europa sendte altid rigelig Forsyning af Arbejdskraft. Hele Bataljoner Mænd marscherede ud paa Hvedemarkerne og kamperede dér. Hestene hentedes hjem fra Bjærgene, og i Løbet af en Uge eller to var Hveden høstet, tærsket og stoppet i Sække med særlig dertil indrettede Maskiner og kørt til det nærmeste Kornmagasin eller indskibet direkte til Europa. Saa afskedigedes atter Mændene, Hestene blev slupne

80

ind i Bjærgene og den ene — eller de to, tre Mænd var igen alene paa Farmen.

Det var ingen stor Høst, man fik af hver Acre Jord, men de Maskiner man betjente sig af var saa fuldkomne, at én Mands Arbejde i 300 Dage var tilstrækkeligt til at produ- cere 200 å 300 Quarter Hvede. Med andre Ord, under Forhold som disse, hvor Arealets Størrelse ingen Rolle spillede, kunde hver enkelt Mand med én Dags Arbejde producere sin aar- lige Brødføde (8^2 Bushel Hvede). Naar man regner alt det øvrige Arbejde med, viser det sig, at 300 Mand i én Dag kan levere til Forbrugeren i Chikago saa meget Mel som kræves til 250 Menneskers aarlige Ernæring.

I Chikago er altsaa 12^2 Timers Arbejde tilstrækkeligt til at forsj'ne et Menneske med hans aarlige Forbrug af Hvedemel.

Under de særlige Betingelser, som Forholdene i det fjærne Vesten frembød, var en Fremgangsmaade som den her beskrevne vistnok den bedst egnede til pludseligt at forøge Meneskets Forsyning med Hvede. Den svarede til sin Hensigt paa en Tid, da uhyre Jordstrækninger laa ubenyttede hen, tilgængelige for Entreprise. Men. den egnede sig ikke til vedblivende at tilfredsstille Fordringerne. Ved en Dyrknings- maade som den blev Jorden snart udpint. Afgrøden blev ringe, og man saa sig nødsaget til at gribe til intensiv Kul- tur — en Dyrkningsmaade, der tilsigter stor Afgrøde paa et begrænset Stykke Jord.

Dette var Tilfældet i Jowa i Aaret 1878. Indtil da havde Jowa været Midtpunktet for Hvedeavl efter ovennævnte Sy- stem. Men nu var Jorden udpint, og da der stødte Sygdom til, havde Hvedeplanterne ingen Modstandskraft. I Løbet af nogle faa Uger, var næsten hele Hvedehøsten — som havde givet rige Løfter — ødelagt. Hele Udbyttet var 8 å 10 Bus- hels daarligt Korn af Acren.

81

Følgen af denne daarlige Høst blev, at Kæmpe-Farmene deltes i Smaafarme, og at Jowas Landmænd efter en frygtelig, men kortvarig Krise (alt gaar hurtigt i Araerika) gik over til en mere intensiv Kultur. For Tiden staar Jowa-Farmerne ikke tilbage for Frankrigs Landmænd ; de avler nu paa et Areal af over 2 Millioner Acres Størrelse gennemsnitlig 16^2 Bushels Hvede pr. Acre, og de vil snart gøre yderligere Fremskridt. Ved Hjælp af Gødning og forbedrede Dyrknings- metoder konkurrerer de allerede nu ærefuldt med det fjærne Vestens Kæmpefarme.

Det er da ogsaa Gang efter Gang blevet paavist af Schaeffle, Semler, Oetken og mange andre Forfattere, at den amerikanske Konkurrence ikke sejrer i Kraft af Kæmpe- Farmene men snarere ved de utallige smaa Gaarde, hvor Hveden dyrkes paa samme Maade som i Europa med Gød- ning o. s. V., men hvor Produktionen er bedre organiseret og Salgsmaaden lettere, og hvor der ikke betales Godsejerne en Afgift, der udgør en Trediedel eller mere af Salgsprisen for hvert Quarter Hvede. Det var dog forst, efter at jeg selv havde gjort en Hejse ud i Manitobas Prairier, at jeg helt forstod, hvor sand denne Udtalelse var. De 15—20 Millioner Bushels Hvede, der aarligt eksporteres fra Manitoba, avles næsten alle paa Gaarde, der ikke er større end fra 160 til 320 Acres. Pløjningen foregaar paa almindehg Maade, og i de fleste Tilfælde slutter Farmerne sig sammen i Grupper paa fire og køber Meje- og Binde-Maskiner. Tærske- maskinen lejer man for en Dag eller to, og Farmeren kører med sine egne Heste Hveden til Kornmagasinet, hvor han enten straks sælger den, eller hvis han ikke er i øjeblikkelig Forlegenhed for Penge lader den ligge, til han efter nogle Maaneders Forløb kan vente at faa en højere Pris for sin Vare. Man faar kort sagt gennem Forholdene i Manitoba et slaaende Bevis for, at de mellemstore Gaarde selv i en stærk Konkurrence udmærket godt kan hamle op med Kæmpe-

6

82

farmene, og at det ikke er Hvedeavl efter stor Maalestok, der lønner sig bedst. Det er ogsaa værd at lægge Mærke til, at Farmerne i den kanadiske Provins Toronto og i Øst- staterne avler hele Bjærge af Hvede og det skønt Landet ikke er Prairieland og Gaardene i Reglen er smaa.

Den amerikanske Konkurrence har saaledes ikke sin Styrke i det Faktum, at en Mængde Acres Land er samlet i én Kæmpebedrift, men derimod i den Kendsgærning, at Jorden er Ejendom, at den dyrkes paa en Maade, der er afpasset efter Landets Karakter, at der hersker en stærk Sammenslutningsaand blandt Landmændene og desuden findes en Mængde Institutioner og Vedtægter, der alle tilstræber at bringe Landmanden og hans Gerning op paa en Højde, som vi i Europa ikke kender noget til.

Man har i Europa slet ikke Øje for, hvad der gøres for Landbruget i Fristaterne og i Kanada. Hver enkelt Stat i Amerika, hver Provins i Kanada har sin Forsøgsgaard. Alle indledende Forsøg med nye Varieteter af Hvede, Byg, Rug, Grønfoder og Frugt bliver her foretagne efter de bedste videnskabelige Metoder — først i det smaa, senere i større Maalestok. I Europa maa Farmeren for det meste selv gøre disse Forsøg.

Resultaterne af disse Eksperimenter og Undersøgelser meddeles ikke alene den Farmer, der gerne vil vide dem, men de paatvinges saa at sige ved alle Midler hver enkelt Farmers Opmærksomhed. Forsøgsgaardenes Bulletiner ud- sendes i Hundretusinder af Eksemplarer; der gives aarligt Tusinder af Farmere Anledning til at besøge Stationerne og Fagmænd forklarer og viser dem de Resultater, der er naaet baade med Hensyn til nye Varieteter af Planter og til nye Behandlingsmaader. Fra Forsøgsstationerne føres der ligeledes en vidstrakt Korrespondance med Landets Farmere. Alene Forsøgsgaarden i Staten Ottawa sender 100,000 Breve og Pakker bort om Aaret. Enhver Farmer kan faa indtil

83

3 ^ Fro af hvilken Kornart han ønsker frit tilsendt, uden Portoudgift. Af dette Kvantum Frø vil han næste Aar have nok til Saaning af adskillige Acres Jord. Og endelig holdes der i hver lille afsides liggende By eller Flække Landmandsmøder, hvor Foredragsholdere, som er sendte fra Forsøgsgaardene eller de lokale Landbrugsforeninger, paa en belærende Maade drøfter Resultaterne af det sidste Aars Forsøg og Opdagelser angaaende al Slags Landbrug, Have- brug, Kvægopdrætning, Mejeridrift og Andelsvirksomhed i Landbrug.

Amerikas Landbrug frembyder i Sandhed et imponerende Skue, dog ikke ved Vestens uhyre Hvedearealer — de hører næsten allerede Fortiden til — men gennem en stærk Ud- vikling af rationel DjTkning og den St3'rke, hvormed denne fremmes. Læs en Gang en Beskrivelse af en Landbrugs- Udstilling »The State's fair« i en eller anden lille By i Jowa. Omtrent 70,000 Farmere kamperer med deres Familier i Telte, der er opslaaede omkring Udstillingspladsen.

De studerer, lærer, køber, sælger og nyder Livet. Det er en Slags Nationalfest og man føler, at man befinder sig i en Nation, hvor Landbrug holdes højt i Ære. Eller læs en Gang de utallige Forsøgsstationers Beretninger, der sendes ud over hele Landet, læses af alle Landmænd og drøftes ved Landbrugsmøderne. Ved at gennemblade disse forskellige Beretninger og Bulletiner, ved at sætte sig ind i de store Entreprise-Foretagender for Vanding og Overrisling faar man en bestemt Følelse af, at Amerikas Landbrug er en Magt fuld af Livskraft, som ikke behøver at frygte Kæmpefarme- nes Konkurrence og raabe paa Beskyttelse som et hjælpeløst Barn.

Intensiv Agerdyrkning og Havebrug er nu allerede et lige saa udpræget Særkende for Amerika som for Belgien. Allerede i Aaret 1880 købte ni af Staterne, deriblandt Georgia, Virginia og de to Caroliner Kunstgødning for en Sum af

6*

84

5,750,000 £, og efter hvad der siges, skal Brugen af Kunstgødning nu være almindelig udbredt i Vesten.

I Jowa, hvor Kæmpefarmene endnu for tyve Aar siden var almindelige, bruges der nu allerede Saagræs, og det bliver stærkt anbefalet baade af Landbrugsskolen og af de lokale Landbrugs-Tidsskrifter. Ved Udstillingerne gives de højeste Præmier til de Farmere, der paa et lille Areal avler en stor Høst, og ikke til de Farmere, der driver ekstensivt Agerbrug.

Ved en for nylig afsluttet Udstilling, hvori tiere Hundrede Farmere deltog, gaves de ti første Præmier til ti Farmere, der (hver især) paa tre Acres Jord havde høstet fra 262 til 346^/^ Bushels Mais — altsaa en Afgrøde paa 87 å 115 Bushels pr. Acre. Dette viser tydeligt i hvad Retning Jowa-Farme- rens Ærgerrighed gaar. I Minnesota uddeltes der for nogle faa Aar siden Præmier for Kartoffelhøste paa 300 til 1120 Bushels pr. Acre — altsaa 8 å 31 Tons pr. Acre. I Stor- britannien er Gennemsnitshøsten af Kartofler kun 6 Tons pr. Acre.

Samtidig tager Havebruget i Amerika stærkt Opsving. Floridas Handelsgartnerier kan saaledes opvise Høste paa 445 å 600 Bushels Løg pr. Acre — 400 Bushels Tomater, 700 Bushels Jordskokker o. s. v. — disse Tal vidner om, at Havekulturen staar paa et højt Udviklingstrin.

Hvad Truckfarmene angaar — det vil sige Havebrug baseret paa Eksport — saa strakte de sig i 1892 over 400,000 Acres Jord, og Frugt-Farmene omkring Norfolk i Virginia var efter Professor Ch. Ballets Udsigende*) sande Modelgaarde for den Slags Kultur; dette er et højt Vidnes- byrd af en fransk Gartner, der selv kommer fra Troyes' Mønster-Gartnerier.

*) »L'HorUculture dans les cinq Parties du Monde« Paris, 1895.

85

Og medens Folk i London stadig Aaret rundt omtrent betaler to Pence for et Hoved Salat (som hyppigt er indført fra Frankrig) har man i Chicago og i Boston enestaaende Gartnerier, hvor Salaten dyrkes ved elektrisk Lys i uhyre Væksthuse. Og vi bør ikke glemme, at skønt Opdagelsen af Dyrkning ved Elektricitet er europæisk (den skyldes Siemens) saa var det Universitetet i Cornell, der gennem en Række Forsøg beviste, at det elektriske Lys egnede sig fortrinligt til at fremme Udviklingen af de grønne Dele af Planter.

Amerika, der tidligere gik forrest i ekstensiv Kultur, har nu ogsaa taget Teten i intensiv Kultur eller Drivkultur. Det er denne Evne til at lempe sig efter Forholdene, der giver den amerikanske Konkurrence sin Styrke.

KAPITEL IV. Landbrugets Udsigter (fortsat).

Malthus' Lære. Fremskridt i Hvedeavl. Øst-Flandern. Jersey. Kartoffel- høsten før og nu. Vanding. Major Hallet's Forsøg. Hvedeplantning.

Faa Bøger har haft en saa fordærvelig Indflydelse paa Ud- viklingen af de almindelige nationaløkonomiske Forestil- linger som Malthus' Bog: s Essay on the Principle of Popula- tion« — en Indflydelse, der gjorde sig gældende paa hele tre efter hinanden følgende Generationer. Bogen udkom paa en Tid, der var særlig modtagelig for dens Ideer — som alle Bøger, der i det hele taget faar nogen Indflydelse — og den fremførte Ideer, som allerede var almindelige blandt det vel- havende Mindretal. Det var netop paa en Tid, da Friheds- og Ligheds-Ideerne, vakt til Live ved den franske Revolution og den amerikanske Frihedskrig, endnu fyldte de Fattiges Sind, mens de rigere Klasser var begyndt at kedes ved de Forsøg, de nærmest som et Lune havde anstillet i den Ret- ning, at Malthus traadte frem og i Modsætning til Godwin paastod at Lighedsprincipet var en Umulighed, at de Manges Fattigdom ikke var en Følge af Samfundsordenen, men en ret og slet Naturlov. »Befolkningen tiltager altfor hurtigt, « skrev han, »og de Nyankomne finder ikke Plads tilovers ved Naturens festlig dækkede Bord.« Det er en Naturlov, der ikke kan omstyrtes ved nogen som helst Omdannelse af Institu- tioner. Han gav saaledes den Rige et videnskabeligt Argu-

87

ment imod Lighedsideerne, og vi véd, at skønt alt Herre- dømme er baseret paa Magt, saa begynder selv Magten at vakle, naar den ikke længer støttes af en urokkelig Tro paa sin egen Ret.

Hvad de fattige Klasser angik, som altid føler de Ideer, der til en given Tid cirkulerer blandt de Velhavende, saa blev de ved den nye Lære berøvet ethvert Haab om bedre Kaar, og den gjorde dem skeptiske overfor Samfundsrefor- matorernes Løfter. Endnu i vor Tid tvivler de yderligst gaaende Reformatorer om Muligheden af at kunne tilfreds- stille alles Fornødenheder, hvis et saadant Forlangende skulde blive stillet og hvis Befolkningsmængden pludselig skulde blive forøget paa Grund af en midlertidig Forbedring af Ar- bejdernes Vilkaar.

Selv den moderne Videnskab er gennemsyret af Malthus' Doktriner. Nationaløkonomien vedbliver at basere sine Lære- sætninger paa en stiltiende Indrømmelse af det umulige i hurtigt at kunne forøge en Nations produktive Kraft for der- igennem at tilfredsstille alle Krav. Denne Indrømmelse staar uimodsagt bag alt, hvad Nationaløkonomien — enten den er klassisk eller socialistisk — har at sige om Bytteværdi, Løn- ninger, Salg af Arbejdskraft, Afgifter, Omsætning og Forbrug. Nationaløkonomien er endnu ikke kommen u,d over den Paa- stand, at der kun flndes en begrænset og utilstrækkelig Mængde af Livsgoderne; den "anser dette for en given Sag. Og alle de Fag, som har noget med Nationaløkonomi at gøre, hviler paa samme vildledende Princip; selv de fleste Socia- lister indrømmer det. Ja, vi har endog i Biologien, der nu er saa nøje forbunden med Sociologien, set hvorledes Theo- rien om Arternes Variabilitet har faaet en ganske uventet Støtte ved af Darwin og Wallace at blive sa# i Forbindelse med Malthus' Grundidé den nemlig, at Naturens Hjælpekilder umuligt forslaar til at forsyne den hurtigt tiltagende Mængde af Dvr og Planter med de nødvendige Eksistensmidler.

Vi kan med andre Ord sige, at Malthus' Theori ved at iklæde de velhavende Klassers hemmelige Ønsker en pseudo- videnskabelig Form er bleven Grundlaget for et helt System af praktisk Filosofi. Og denne paavirker saavel den dan- nede som den udannede Klasse — hvilket praktisk Filosofi altid gør — og virker tilbage paa hele vor Tids abstrakte Filosofi.

Vistnok er der blevet rokket noget ved Malthus' Doktrin, efter at Damp og Elektricitet er taget i Menneskets Tjeneste og dette har udviklet sin Produktionsevne paa Industriens Omraade i saa høj en Grad. Industriel Velstand er i Virkelig- heden vokset i et Omfang, som ingen rimelig Befolknings- forøgelse vil kunne komme ved Siden af. Landbruget er derimod stadig et Støttepunkt for den Malthus'ianske Pseudo- Filosofi.

Den- senere Tids Forbedringer i Agerbrug og Havekultur er langt fra tilstrækkelig kendt. Medens vore Gartnere trod- ser Klima og Breddegrad, akklimatiserer tropiske Planter og i Stedet for at høste én Gang aarlig høster flere Gange samt selv laver den Jord, de behøver til hver enkelt Kultur, vedbliver vore Nationaløkonomer at hævde, at Jordens Over- flade er begrænset, og at dens Produktionsevne er det i endnu højere Grad. De fastholder stadig, at hvis Jordens Befolkning fordobledes hvert tredivte Aar, vilde man hur- tigt være udsat for almindelig Mangel paa Næringsmidler.

Jeg har i det foregaaende Kapitel anført nogle Eksempler for at illustrere, hvor meget der kan faaes ud af Jorden. Men jo mere man fordyber sig i dette Emne, des flere nye og overraskende Kendsgerninger finder man, og jo mere ube- grundet forekommer Malthus' Bekymring En at være.

Lad os til at begynde med tage et Eksempel fra Dyrk- ning paa fri Mark, nemlig Hvedeavlen. Vi kommer saa snart til følgende interessante Resultater. Medens man i England mener, at Hvededyrkning ikke betaler sig og som Følge

89

deraf stadig reducerer det Areal, der optages af Hvedemarker, udvider de franske Bønder stadig Hvedearealet. Den største Forøgelse forekommer paa de Gaarde, hvor Bonden selv ejer og dyrker Jorden. Fra Slutningen af det attende Aarhundrede er Hvedearealet saa vel som hver enkelt Aars Høst omtrent fordoblet, saa at Mængden af den i Frankrig avlede Hvede næsten er fire Gange større, end den var for hundrede Aar siden.*) I det samme Tidsrum er Befolknin- gen kun tiltaget med 41 ^/q, saa at Forøgelsen af Hvede- udbyttet har været seks Gange større end Befolknings-For- øgelsen, og det til Trods for, at Fremgangen har været hæmmet af en hel Række alvorlige Uheld som f. Eks.: Be- skatning, Militærtjeneste, F"altigdom blandt Bønderne og endog lige til 1884 et strengt Lovforbud mod enhver Slags Sammenslutning af Bønderne.

Det bør ogsaa her anføres, at Handelsgartneri, Frugtavl og Kultur i industrielle Øjemed i de samme hundrede Aar har taget et saa mægtigt Opsving, at man uden Overdrivelse kan sige, at Franskmændene nu faar mindst seks eller syv Gange saa meget ud af deres Jord, som de fik for hundrede Aar siden. Saaledes er de Eksistensmidler, man faar af Jor- den, vokset femten Gange hurtigere end Befolkningen.

Fremgangen i fransk Agerbrug forstaas dog bedst, naar man kender de store Fordringer, der nu stilles til Jordens Dyrkning. For nogle og tredive Aar siden ansaa man en

*J Tisserand's Undersøgelser kan opsummeres paa følgende Maade:

Aar	Befolkningen i Millioner	Acres besaaet med Hvede	Gennemsnits- høst pr. Acre i Bushels	Hvedehøst i Bushels
1789 1831-41 . . 1882-88 . .	27,0 33,4 38,2	9,884,000 13,224,000 17,198,000	9 15 18	87,980,000 194,225,000 311,619,000

90

Høst paa 22 Bushels pr. Acre for god; nu vil man mindst have 33 Bushels, og paa de bedste Jorder regner man kun den Høst for god, der giver 43 a 48 Bushels pr. Acre. ja ofte faar man 55 Bushels.*

Der er Lande — f. Eks Hessen — hvor man er tilfreds med en Gennemsnitshøst paa 37 Bushels, mens Forsogsgaar- dene i Mellem-Frankrig paa store Flader, Aar efter Aar, pro- ducerer 41 Bushels pr. Acre. I det nordlige Frankrig er der en Mængde Gaarde, der regelmæssigt hvert Aar avler fra 55 til 68 Bu.shels pr. Acre. Flere Steder har man paa mindre Strækninger ved særlig omhyggelig Pleje bragt Høstudbyttet op til 80 Bushels pr. Acre.**) Professor Grandeau mener endog, at det allerede er bevist, at man ved at iagttage en Del forskellige Forholdsregler, som Sortering af Frøet. Rad- saaning og Anvendelse af en særlig Slags Gødning, kan forøge Høstudbyttet til langt over, hvad det nu er endog i de heldigste Gennemsnitstilfælde; samtidig kan man ved Anvendelse af billige Maskiner forringe Produktions-Omkostningerne med 50 o/q — for ikke at tale om, hvad der kan naaes ved at benytte de mere kostbare Maskiner som Dampgravemaskinen eller Fin- deleren, der laver Jorden saaledes, som hver enkelt Kultur skal have den. Nu benyttes disse Maskiner kun undtagelses- vis, men de vil sikkert komme i almindelig Brug, saa snart Mennesket blot forstaar, hvor nødvendigt det er at forøge Landprodukternes Mængde endog i betydelig Grad.

Naar vi betænker de ugunstige Forhold, som Landbruget over hele Jorden befinder sig i, kan vi ikke vente, at der paa store Territorier skulde være gjort betydelige Fremskridt

*) Grandeau: Etudes agrononiiques, 2me serie Paris 1888. **) Risler: Physiologie et Culture du Blé. Paris 1886.

GennemsniUig har Hvedehøsten i Frankrig gjort følgende Fremskridt : 1872-81 var Gennemsnitshøslen 14,8 Clnr. pr. Hektar. 1882—90 16,9, altsaa i Løbet af ti Aar en Forøgelse af 14 " .

(Professor C. V. Garola: »Les Céréales«, Pag. 70.)

91

i dets forskellige Metoder. Vi maa være tilfredse med at konstatere Fremgang paa enkelte begunstigede Steder, hvor de Byrder, der er lagt paa Landmanden af en eller anden Grund, ikke er saa trykkende, at et hvert Fremskridt derved gøres umuligt.

Et saadant Eksempel finder vi i Saffelare-Distriktet i Øst- Flandern. Af en Landstrækning paa 37,000 Acres faar en Befolkning paa 30,000 Individer, som alle er Bønder, ikke alene deres Føde, men de holder en Kvægbestand paa 10,720 Stk. Hornkvæg, 3800 Faar, 1815 Heste og 6550 Svin samt avler Hør og eksporterer forskellige Slags Landbrugspro- dukter.*)

Et andet Eksempel af lignende Art har vi i Kanaløerne, hvis Beboere til Held for dem ikke kender Velsignelserne ved den romerske Ret eller ved at store Godsejere ejer Jorden, idet de endnu lever under Normandiets gamle Sædvaneret. Den lille 0 Jersey, der er otte Mil lang og næppe seks Mil bred, holder sig endnu til Frilandskultur, men uagtet den kun har en Overflade af 28,708 Acres (Klipperne iberegnet) brødføder den ikke desmindre to Individer paa hver Acre, eller 1300 paa Kvadratmilen. Enhver landøko- nomisk Forfatter, der har været paa Øen, undlader da heller ikke i høje Ord at prise Jerseybøndernes gode økonomiske Kaar og de smukke Resultater, som de ved Anvendelse af rationel og intensiv Kultur har naaet paa deres smaa Gaarde, som ofte næppe er paa 25 Acres Land.

De fleste af mine Læsere vil vistnok forbavses, naar de hører, at Jerseys Jordbund, som bestaar af forvitret Granit, uden organiske Stoffer i sig, aldeles ikke er frugtbar af Na- turen, og at Klimaet skønt mere solrigt end det engelske

*) O. de Kerchove de Denterghen : »La petite Culture des Flandres belges« Gent, 1878.

92

frembyder mange Vanskeligheder for Kultur paa Grund af Sommerens sparsomme Solvarme og Foraarets skarpe Blæst, Men saaledes er i Virkeligheden Forholdet, og for hundrede Aar siden levede Beboerne hovedsagelig af indførte Nærings- midler.*)

Det Held man i den nyere Tid har haft paa Øen skyldes dels den Arbejdsmængde, en tæt Befolkning har anvendt paa Jorden, dels et System af Retsregler for Jords Besiddelse, Overdragelse og Arv, som er vidt forskellig fra, hvad man kender andet Steds samt tillige det Faktum, at Beboerne er fritaget fra Statsskatter og endelig, at der indtil for kort Tid siden har bestaaet visse kommunale Institutioner, som Følge af hvilke en Mængde kommunale Sædvaner, der alle gaar ud paa gensidig Hjælp, har holdt sig lige ned til vore Dage.

Jorden frugtbargøres til Dels ved Tang, som man frit samler op ved Stranden, navnlig i Blaydon-on-Tyne, samt af al Slags Affald, deriblandt gamle Ben, der indføres fra Plevna og Kattekadavere, som kommer fra Ægypten. Det er almindelig bekendt, at Bønderne paa Jersey i de sidste 30 Aar navnlig har lagt sig efter Avl af tidlige Kartof- ler, og at de paa det Omraade har naaet smukke Resultater. Det, Bønderne tragter efter, er at have modne Kartoffer saa tidligt paa Aaret, at de paa Vejerboden i Jersey kan faa 17 å 20 £ pr. Ton.

Allerede sidst i April eller først i Maj begynder man paa de bedst beskyttede Marker at grave Kartofler op. Bønderne har i Fællesskab udarbejdet et helt System for Kartoffelavl. Man begynder med Læggekartoflernes Sortering og iagttager særlige Forholdsregler for at faa dem til at spire. Derpaa vælger man et tilstrækkeligt beskyttet og heldigt beliggende Jordstykke samt den Gødning, der egner sig bedst for dette

*) Se Tillæg J.

93

og slutter endelig med Bænken, hvor Kartoflerne spirer, og som forøvrigt har mange andre nyttige Bestemmelser.*)

I de sidste Uger af Maj og i hele Juniraaaned, naar Eks- porten er paa sit Højdepunkt, løber der en hel lille Flaade af smaa Dampere frem og tilbage mellem Øen og de forskellige Havnebyer i England og Skotland. Alene fra St. Helier's Havn afgaar der daglig 8 å 10 Dampere til London, Southampton, Liverpool, Newcastle og Skotland. I Løbet af 25 Timer er disse smaa Skibe fuldt lastede. Der eksporteres fra Jersey hver Sommer 50,000 å 60,000 Tons Kartofler til en Værdi af 260,000 å 500,000 £, alt efter som Aaret er. Regner vi nu det lokale Forbrug med, bliver det mindst 60,000 å 70,000 Tons, der avles paa ca. 7,500 Acres Jord. I disse Tal er baade den tidlige og den senere Host indbefattet. Den tidlige Host giver som bekendt langtfra det kvantative Udbytte som den senere. Gennemsnitshøsten bliver altsaa 10 å 11 Tons pr. Acre, mens den i England kun er 6.

Saa snart man paa Jersey har faaet Kartoflerne op af Jorden, saa'r man straks andet Hold Runkelroer eller den »Tre-Maaneders Hvede« — en særlig Varietet af hurtigt vok- sende Hvede. Man lader ikke én Dag gaa ubenyttet hen. Endog paa Gaarde, hvor Kartoffelmarken ikke er mere end én å to Acres stor, begynder man, saa snart den ene Fjerde- part er ryddet for Kartoflerne, at saa' anden Høst i det disponible Stykke. Det er saaledes ikke ualmindeligt at se en ikke synderlig stor Mark delt i fire Dele, af hvilke de tre er besaaet med Hvede (med fem, seks Dages Mellem- rum) mens der endnu graves Kartofler op paa den sidste Fjerdepart.

*) Man kan ikke tilstrækkelig fremhæve Kollektivkarakleren ved denne Del af Landbruget.

94

Kanaløernes fortrinlige Enge og Græsjorder er ofte blevet omtalt, og skønt det Areal, der tilsammen benyttes til Grøn- foder, Græsser i Sædskifte og permanente Græsgange, næppe nok beløber sig til 11,000 Acres, har Øen dog et Kvæghold paa 12,300 Stk. Hornkvæg og mere med 2,300 Heste, som fornemlig anvendes i Landbrugets Tjeneste og som Tillægs- dyr. Desuden bliver der aarligt udført 100 Tyre, 1600 Køer og Kvier*), saa at der nu, som et amerikansk Blad for nylig skrev, findes flere Jerseykøer i Amerika end paa Jersey selv. Men ogsaa Jerseys Smør og Mælk er vidt bekendt og ligeledes de Pærer, der avles paa Øen. De dyrkes i Fri- luft, men hver enkelt Frugt bliver paa Træet ombundet med en Slags Hætte for at beskytte den mod Blæsten. De Grøntsager og den Frugt, der avles i Drivhusene nyder endnu større Berømmelse.

Det vil dog være tilstrækkeligt her at anføre, at hver enkelt Acre Jord af Øens samlede Overflade giver Landpro- dukter til en Værdi af 50 Pund.

Et saadant Udbytte maa anses som ualmindeligt godt. Og dog jo nøjere vi studerer den nyere Tids Forbedringer paa Landbrugets Omraade, des klarere staar det for os, at man ikke engang paa Jersey har naaet Grænserne for Jordens Produktivitet. Nye Horisonter aabner sig bestandig for vore Blikke. I de sidste halvtredsindstyve Aar har Viden- skaben (navnlig Kemien) og Tekniken i uendelig Grad udvidet og forøget Menneskets industrielle Magt over orga- niske og uorganiske døde Materier.

Der er ligefrem gjort Mirakler paa det Omraade. Nu kommer Turen til de levende Planter. Menneskets Teknik i at behandle levende Stoffer, og Videnskaben eller den Del af den, der beskæftiger sig med levende Organisme, træder til

*) Se Tillæg J.

95

for i Forening at fremme Næringsmidlernes Fremstilling i Lighed med, hvad Kemien og Mekaniken har gjort for at forme og behandle Metaller, Træ og døde Plantefibrer. Næsten hvert Aar sker der nye, helt overraskende F"orbed- ringer i Landbruget, som snart Aarhundreder igennem har ligget i Dvale.

Vi har for lidt siden omtalt, at Kartoffelhøsten paa Jersey gennemsnitlig næsten er det dobbelte af Englands. Hr. Knight, hvis Navn er godt kendt blandt Havebrugere, har en Gang paa sine Kartoffelmarker høstet 1284 Bushels af en eneste Acre, det vil i Vægt sige 34 Tons og 9 Centner. Og ved en Landbrugsudstilling i Minnesota for et Par Aar siden frem- vistes der en Avl paa 1120 Bushels eller 30 Tons pr. Acre. Disse Tilfælde hører vistnok til de sjældne. Den franske Professor Aimé Girard foretog for ikke lang Tid siden en Del Forsøg, hvis Formaal gik ud paa at finde den bedste Metode for Kartoffelavl i Frankrig.*) Han lagde ikke an paa Udstillings-Afgrøder, opnaaet ved overdreven Gødning, men studerede omhyggeligt alle de forskellige Betingelser for Avlen, f. Eks. Udvalg af Varieteter, hvor dybt man maatte gaa med Ploven og Lægningen, i hvor stor Afstand Knoldene skulde lægges, o. s. v. Saa begyndte han at brevveksle med henved 350 Kartoffeldyrkere i de forskelligste Dele af Landet, gav dem Raad og opfordrede dem til at anstille Forsøg over Avlen. Flere af hans Korrespondenter begj^ndte da ogsaa at gøre Forsøg paa mindre Jorder og fik en Høst paa 20 å 36 Tons af Acren, mens de tidligere kun havde faaet 3 Tons. Halvfemsindstyve af disse Gartnere gjorde deres Forsøg paa Marker, dei' var over en Fjerdedel Acre store, tj've af dem paa større Flademaal fra 3 til 28 Acres i Udstrækning. Re-

•) Se; »Annales agronoraiquest for 1892 — 93 og »Journal des Economistes« Febr. 1893, Pag. 215.

96

sultatet blev, at ingen af dem fik under 12 Tons af Acren, mens andre fik 20. Gennemsnitshøsten for 110 Eksperimen- terende blev 147., Tons pr. Acre.

Den moderne Industri trænger imidlertid til endnu sværere Afgrøder. I Tyskland og Belgien bruges der en Masse Kar- tofler til Brændevinsbrænderierne; af den Grund forsøger Brændevinsbrænderne at faa det mest mulige Kvantum Sti- velse ud af hver Acre Jord. Man har i Tyskland i den nyere Tid anstillet en Række Forsøg i det Øjemed. Resultatet af disse Forsøg blev for de ringere Sorters Vedkommende en Høst paa 9 Tons af Acren, mens Mellemsorterne gav 14 Tons og de fineste Varieteter 32Vio Tons.

Tre Tons og lidt over tredive Tons af Acren er altsaa de Grænser, man nu har naaet for Kartoffelhøstens Mængde. Uvilkaarligt spørger man sig selv: Hvad fordrer mindst Arbejdskraft med Hensyn til Pløjning, Pasning og Opgravning samt mindst Udgift til Gødning tredive Tons avlet paa ti Acres eller tredive Tons avlet paa én eller to Acres? Hvis man ikke vil regne med Arbejdsmængden, men derimod tillægger hver Skilling der udgives til Læggekartofler og Gødning stor Betydning, hvilket desværre hyppigt er Til- fældet, saa vil man vælge de 30 Tons paa 10 Acres. Men, er dette i Virkeligheden ogsaa det mest økonomiske, spørger vi?

For atter at vende tilbage til Saffelare og Jersey vil jeg blot anføre, at man paa begge disse Steder (hvad jeg for- resten allerede har fortalt) holder et Stykke Hornkvæg paa hver Acre Grønfoderjord, Eng eller Græsgang. Man kan imidlertid komme til endnu større Resultater ved at be- nytte Vanding enten med Kloakvand eller almindeligt rent Vand.

I England er Bønderne vel fornøjede, naar de af hver Acre faar II/2 å 2 Tons Hø, og i SalTelare-Distriktet anses

97

2Y2 Tons foratvære et godt Høstudbytte. Men paa de over- rislede Enge i Vogeserne, i Vaucleuse og flere andre Steder i Frankrig er 6 Tons pr. Acre, selv paa ringere Jorder, det sædvanlige Udbytte. Dette viser, at hver Acre kan give be- tydeligt mere, end der behøves til en Malkekos aarlige Foder (som anslaas til lidt mindre end 5 Tons).

Vandingssystemet har i det hele taget givet saa udmær- kede Resultater i Frankrig, at man i 1862—82 har anvendt det paa Jorder, der havde en Udstrækning af hele 1,355,000 Acres. *) Dette betyder, at Landets Indtægter er blevne for- øgede med den Værdi, som repræsenteres af l^j^ Million Menne- skers aarlige Kødforbrug. I Seinedalen er Jordens Værdi ved Anvendelse af Vanding bleven fordoblet, mens den i Soanedalen er steget fem Gange og i enkelte Dele af Bre- tagne (Les landes) endog hele ti Gange.

I Distriktet Campine i Belgien har vi et ligefrem klassisk Eksempel. Oprindelig var denne Landsdel højst ufrugtbar, da Jordbunden bestod af Sand, føget sammen i ujævne Høje og kun holdt fast ved Marehalmens Rødder. I Almindelighed solgtes denne Jord for 5 å 7 sh. Acren (15 å 20 fr. pr. Hektar), den bortforpagtedes ikke. Men takket være de flamske Bønders Arbejdsdygtighed og Vandingen er denne Jordbund nu i Stand til paa hver Acre at producere den Fodermængde, der kræves til en Malkeko om Aaret. Gødningen, man faar af Kvægholdet, benyttes til yderligere at frugtbargøre Jorden.

De overrislede Enge omkring Milano er et andet, vel kendt Eksempel. En Jordstrækning paa omtrent 22,000 Acres bliver vandet med Bj^ens Kloakvand og giver i Almindelig- hed 8 å 10 Tons Hø pr. Acre. Nogle af Engene giver endog det næsten fabelagtige Udbytte af 18 Tons, hvilket vil sige

*) Barral i Journal d'Agricultiire pralique. 2. Febr. 1889 og Bøltel : Her- bages et Prairies Naturelles. Paris, 1887.

7

98

Foder til fire Køer af én Acre, eller ni Gange saa stor ea Afgrøde, som de bedste Enge i Storbritannien giver.

Dette Resultat kalder man nu fabelagtigt, men det vil næppe vare længe, før man ser anderledes paa Tingene.

Mine engelske Læsere behøver imidlertid ikke at gaa saa langt som til Milano for at forvisse sig om det udmærkede Resultat, der naaes ved Vanding med Byernes Spildevand; thi de har flere Eksempler derpaa i deres eget Land. Jeg nævner blot her Sir John Lawes' Forsøgsgaard eller Craigentinny ved Edinburg hvor Raigræsset, for at bruge Ronnas Ord, »er saa aktivt, at det naar sin fulde Udvikling i Løbet af ét Aar, mens det ellers behøver tre eller fire.« Ved Saaning i August Maaned giver det den første Høst om Efteraaret og fra det følgende Foraar kan man saa hver Maaned gøre Regning paa en Høst af 4 Tons pr. Acre. Det bliver i 14 Maaneder lidt over 56 Tons Grønfoder af Acren.*)

I Lodge Farm høstes der af hver Acre 40 å 52 Tons Grønfoder, som bliver saaet straks efter at Kornet er af Marken og uden at der er lagt ny Gødning i Jorden. Alder- shot er bekendt for sin ualmindelig rige Kartoffelhøst, og Oberst Hope paa Breton-Farm (Romford) havde i Aarene 1871—72 en sjælden stor Afgrøde af Rodfrugter og Kar- tofler.**)

Mens der nu behøves 2 å 3 Acres Jord til at ernære ét Stk. Hornkvæg, og der kun i de sjældne Tilfælde holdes et Stykke Kvæg paa hver Acre, der anvendes til Grønfoder, Eng

*) Ronna: Les irrigations Bind III Side 67. Paris 1870. **) Prof. Ronna opstiller følgende Tabel over Udbyttet af hver Acre: 28 Tons Kartofler, 16 Tons Foderbeder, 105 Tons Rodbeder, 110 Tons Gule- rødder og 9 å 20 Tons af de forskellige Kaalsorter. Ogsaa Hr. Goppart er kommen til smukke Resultater med sin Avl af Grønfoder for Ensi- lage. Se hans Bog : »Manuel de la Culture des Mais et autres Fourrages verls,. Paris, 1899.

99

eller Græsgang, ser vi, at der ved Anvendelse af Vanding viser sig Mulighed for at kunne holde to a tre Gange saa meget Kvæg paa enkelte Dele af vore Jorder. Samtidig har vi i den svære Afgrøde, Rodfrugterne nu i mange Tilfælde giver, et andet virksomt Middel til at kunne forøge Kvægholdet, uden at vi derfor behøver at formindske det Areal vi benytter til vore Kornsorter, Andre nye løfte- rige Muligheder aabner sig for Landbruget og de vil sagtens vende op og ned paa mangen gængs Forestilling. Jeg tænker herved paa den næsten havemæssige Behandling af Kornet, som nu allerede i det fjærne Østen drives i stort Omfang og ogsaa herhjemme begynder at vække Opmærksomhed.

Paa den første internationale Udstilling i 1851 havde Major Hallett fra Manor House ved Brighton en Række meget interessante Forsøg, som han kaldte Pedigree-Sorter eller »Familieavl« af Kornplanter. Han havde udsøgt de bedste Planter paa sine Marker og Aar efter Aar gjort et omhyggeligt Udvalg blandt Afkommet, hvorved det tilsidst lykkedes ham at frembringe nye, frugtbare Varieteter af Hvede og Byg. Hvert enkelt Sædefrø af disse to Kornsorter gav 10 å 25 Aks i Stedet for som ellers almindeligst er Tilfældet 2 å 4, og de bedste Aks bar i Stedet for de sæd- vanlige 60 a 68 Frø næsten det dobbelte x\ntal.

Det er en Selvfølge, at Major Hallett for at naa saa sjældne Resultater ikke benyttede sig af Bredsaaning, han »plantede« sine udvalgte Sædekorn enkeltvis i Rækker med ti, tolv Tommers Mellemrum. Ved paa denne Maade at give Frøet rigelig Plads til det man kalder Buskning, fik Major Hallett af hvert enkelt Frø 10, 15, 25 ja helt op til 90 og 100 Aks.*)

*) Kort efter at Planten viser sig over Jorden, begynder den at sætte nye Skud, mens samtidig den tilsvarende Rodtilvækst danner sig, og mens de nye Skud vokser fladt hen ad Jorden, vokser Rødderne i tilsvarende Forhold under Jorden. Denne Proces, som kaldes Buskning, vedvarer

100

Da hvert Aks indeholdt fra 60 til 120 Korn, fik han altsaa af et enkelt Sædefrø fra 500 til 2500 Korn. Ved et Møde, som de engelske Landbrugsforeninger holdt i Exeter

Fig. 4. Bygplante med 110 Aks avlet af et eneste Sædekorn paa Major Hallett's Forsøgsmark.

indtil den Tid kommer, hvor Stænglerne begynder at vokse ret op i Vejret. Jo mindre Rødderne trykkes sammen, des bedre bliver Aksene. (Major Hallett: Tyndsaaning o. s. v.)

101

fremlagde Major Hallett tre forskellige Planter af Hvede, Byg og Havre, som hver især var avlet af et enkelt Frø, og som havde følgende Antal Aks: Hveden 94, Byggen 110, og Havren 87. Bygplanten gav altsaa med sine 110 Straa omtrent 5000 å 6000 Korn (avlet af et eneste!) En omhyg- gelig udført Tegning af Planten fulgte med den trykte Beskri- velse af Halletts Metode. I ' Maidstone Farmers" Club« blev der i 1876 udstillet en Hvedeplante med 105 Straa paa samme Rod og med over 8000 Korn.

Major Halletfs Metode rummer altsaa to forskellige Pro- cesser: først Udvalget af Frøet med det Formaal at skabe nye Kornvarieteter, (ligesom der gøres i Kvægavlen for at skaffe nye Kvægvarieteter dernæst Plantemaaden, der tilsigter stærk Forøgelse af hvert enkelt Sædefrøes Produktivitet eller af et bestemt Stykke Jords Afgrøde. Denne Plantemaade bestaar i, at Frøene plantes enkeltvis i rigelig Afstand fra hverandre, saa at de unge Spirer kan faa tilstrækkelig Plads til at udvikle sig og ikke, som nu saa ofte er Tilfældet paa vore Marker, kvæles af Naboplanterne. Det forekommer mig, saa vidt jeg er i Stand til at dømme i denne Sag, at Dobbelt- karakteren i Major Halletfs Metode — Frembringelsen af nye frugtbare Varieteter og Frøets Plantning enkeltvis — ikke har vakt den Opmærksomhed, som den fortjener. Metoden blev som oftest bedømt efter de Resultater, den gav i de enkelte Tilfælde.

Naar en Farmer havde gjort Forsøg med »Halletfs Hvede« og fundet, at den modnedes langsomt paa hans Jorder eller gav et mindre godt Korn end mange andre Varieteter, saa bekymrede han sig i Reglen ikke mere om den.*)

Men Major Halletts større eller mindre Held med enkelte Varieteter er noget for sig og vedkommer ikke selve Udvalgs-

*) Se Prof. Garolas Bemærkninger over »Halletts Hvede«, som i Parenthes bemærket synes at være mange franske og tyske Landbrugere bekendt. (Les Céréales, Pag. 337).

102

metoden eller Plantningsprocessen. Varieteter, der avles paa de flade, for Vind og Vejr udsatte Sletter i Egnen om- kring Brighton, er muligvis ikke egnet for alle Jorder. Af de nyeste fysiologiske Undersøgelser ser vi, hvilken vigtig Rolle Fordampningen spiller i Plantens Modningsproces. Det er derfor rimeligt, at man i Egne, hvor Fordampningen ikke foregaar saa hurtigt som i Brighton, maa gribe til andre Varieteter og dyrke dem paa den mest formaalstjenlige Maade.*) Jeg mener ogsaa, at der burde gøres Forsøg med andre Hvedesorter end de engelske, f. Eks. med den hurtig voksende norske Hvede eller med den Tre-Maaneders Hvede fra Jersey, maaske ogsaa med Yakutsk Byg, der modnes forbavsende hurtigt.

Efter at Havebrugere med saa stor Erfaring som Vilmorin, Carter, Sherif, W. Saunders i Kanada og mange flere, nu har taget Sagen i deres Haand, kan vi være vis paa, at det ikke vil vare længe, før der gøres Fremskridt paa det Om- raade. Avl er imidlertid ét, mens det at plante Frøet af en bestemt Hvedesort med store Mellemrum er en Sag for sig.

Hr. Grandeau, Direktør for »Station Agronomique de L'Est,« og Hr. Florimond Desspréz ved Forsøgsstationen i Capelle, har nylig anstillet Forsøg over den sidstnævnte Metode. I Capelle benyttede man sig til Udvalget af Frøet af en Fremgangsmaade, som er ret almindelig i Frankrig. Farmeren gaar gennem sin Hvedemark, før Høsten skal be- gj'nde og udsøger de sundeste Planter, som har to eller tre Stængler og lange tunge Aks. Han klipper saa Toppen og det nederste Stykke af hvert Aks og beholder kun Midter- partiet, i hvilket altid de største Korn findes. Med 10 å 12

*) »Hallett's Hvede« maa ikke saaes senere end i dea forste Uge af Sep- tember. Den, der vil gøre Forsøg med ;)/a;i/e/ Hvede, bør absolut gore Forsøgene paa fri Mark, ikke i en indelukket Køkkenhave, og han maa .saa" tidligt.

103

Quarts al" disse Fro har han nok til Saaningen næste Aar og tilmed af en udsøgt Kvalitet. Det er dog ikke alle Land- brugere, der finder, at denne Metode for Udvalget af Frøet er den heldigste.

Hr. Desspréz anvendte imidlertid denne Metode og plan- tede saa hvert Frø enkeltvis i Rækker med 8 Tommers Af- stand mellem Frøene; han betjente sig til dette Arbejde af et Redskab særlig indrettet dertil, som kaldes Markøren (fr. rayonneur) og ligner det, der bruges til Kartoffelplantning. I Rækkerne, der var ca. 20 Tommer fjærnede fra hver- andre, lagdes vekselvis store og smaa Frøkorn.

En Fjerdedel Acre Jord blev beplantet paa denne Maade med Frø, saa vel af en tidlig som af en sen Høst. De første Fro gav en Afgrøde af 83,8 Bushels pr. Acre, de sidste 90,4 Bushels.*) Afgrødens Mængde blev saaledes mere end fordoblet ved Udvalg af Sædefrøet og ved at plante enkeltvis i stor Afstand.

Resultatet af Desspréz's Forsøg blev gennemsnitlig 600 Korn af hvert enkeltvis saaet Frø. ^/^q eller ^/■^■^^ Acre vilde saaledes være tilstrækkelig til at producere den Hvede, der behøvedes til hvert enkelt Individs aarlige Forbrug blandt en Befolkning, hvis vigtigte Ernæringsmiddel var Brød.

Professor Grandeau, der siden 1886 har gjort Forsøg over Major Halletts Metode, er kommen til lignende Resul- tater. »I en passende blandet Jord kan et eneste Hvedekorn give 50, ja endnu flere Aks, og paa den Maade udfylde en Cirkel paa 13 Tommer i Diameter«, skriver han i sine »Etudes agronomiques«, 3. serie, 1887—88 P. 43. Da Hr. Grand- deau lader til at vide, hvor vanskeligt det ofte er at over-

*) Mængden af Halm blev i det første Tilfælde 77 a 83 Centner pr. Acre, i det andet 49 å 59 Ctnr. (Garola Les Céréales). I den far nævnte Afhandling af Major Hallett omtaler han en Høst paa 108 Bushels pr. Acre som Resultat af en Plantning med 9 Tommers Afstand mellem Frøene.

104

bevise Folk om de simpleste Kendsgerninger, lod han oflfent- liggøre nogle Fotografler af sine enkeltvis saaede Hvedeplanter, der alle var vokset i forskellig Jord med forskellig Gødning, deriblandt ren Flodsand frugtbargjort ved Gødning.*) Han

Fig a.

Fig. b.

Fig. 5. Hvedeplanter. a gav 17 Aks af ét plantet Frøkorn. Jorden var gødet med Handelsgødning, b gav 25 Aks af hvert plantet Frøkorn. Jorden var gødet med Staldgødning og Handelsgødning.

drog heraf den Slutning, at man ved at anvende den rette Behandlingsmaade med Lethed af hver enkeltvis plantet Frøkorn kunde faa 2000, ja endog 4000 Korn. De unge Planter, der er komne af Frø lagt med 10 Tommers Mellem- rum udfylder dette helt, saa at Forsøgsmarken, efter Foto- grafiet at dømme, ligner en prægtig Kornmark.

*) Et af disse Fotografier viser os en Plante med 17 Stængler avlet at et enkelt Frøkorn i en Jord, der udelukkende var gødet med Kunstgød- ning. Ved at blande organisk Gødning i samme Slags Jord lik man en Plante med 25 Stængler.

105

Paa Forsøgsstationen i Tomblaine er man kommen saa vidt, at man paa 2250 Kvadratfod Jord (et Stj^kke, som ikke er stort mere end ^20 -^cre) høster 8^/^, Bushels, del Kvan- tum, som kræves til et Menneskes aarlige Brødføde.

b.

Fig. 6. Forsøgskvadrater fra Professor Grandeaus Slation, beplantet med Hvedekorn i tre forskellige Slags Jord. a ren Sand; b og c gødet Jord. Hvert Frøkorn er lagt med 12 Tommers Mellemrum.

Vi kan altsaa sige, at man ved at gaa over til Plantning med store Mellemrum vil faa samme Mængde Nærings- midler af én Acre Jord, som man nu faar af tre Acres. Hvorfor skulde man ikke lige saa godt kunne plante eller lægge Hvede som saa den i Rækker?

Denne Fremgangsmaade bruges nu hyppigt i Stedet for den tidligere Bredsaaning; ogsaa den Metode vakte i Be- gyndelsen n;iegen Mistillid. Medens Kineserne og Japaneserne allerede i Aarhundreder har saaet Hveden i Rækker og dertil benyttet sig af et Bambusror, der var fastgjort til Ploven, stillede europæiske Landbrugsforfattere sig skeptisk overfor Metoden, idet de paastod, at den fordrede alt for meget Ar-

106

bejde. Nu siger de akkurat det samme om Plantningen af hvert Frø enkeltvis. Ja, faglige Forfattere haaner ligefrem denne Metode og dog er al den Ris. der vokser i Japan, ikke alene plantet men ogsaa plantet ud igen.

Enhver, der tilstrækkelig betænker hvor meget mindre Arbejde der fordres til at pløje, harve, indhegne og luge 3 Acres Jord i Stedet for én, og hvor meget mere Gødningen vil koste til de 3 Acres end til den ene, nødes imidlertid til at indrømme, at alt taler for den ene Acre imod de tre — selv om man ikke engang tænker paa de nje Muligheder, der aabner sig ved Anvendelse af Vanding og af en Plante- maskine — et Redskab, der sikkert vil blive opfundet, saa snart der virkelig føles Trang til det.*;

Forøvrigt er der al Grund til at tro, at ogsaa den her omtalte Metode vil kunne forbedres ved Hjælp af Udplant- ning. I saa Tilfælde maatte man behandle Kornsorterne som Grøntsagerne i Havebruget. Ideer i den Retning begj'nder allerede at spire, efter at Kina og Japans Kulturmetoder er blevne bedre kendt i Europa.**)

Fremtiden, en nær Fremtid haaber jeg, vil vise hvilken praktisk Retj'dning denne Behandlingsmaade af vore Korn- sorter vil faa. Vi behøver dog ikke at anstille Betragtninger over denne Fremtid. De Kendsgerninger, der er meddelt i dette Kapitel af min Bog, vil afgive tilstrækkelig Forsøgsbasis for en hel Række forskellige Midler, hvorved man vil kunne forbedre de nuværende Kulturmetoder og stærkt forøge Pro- duktionsmængden.

Selvfølgelig kan jeg i en Bog som denne, der ikke er beregnet paa at være en Haandbog for Landmænd, kun give mine Læsere nogle enkelte Oplysninger eller Vink, hvorved de vil være i Stand til at tænke videre paa egen Haand.

») Se Tillæg K. **) Se Tillæg L.

107

Men det lidet, jeg her har samlet, vil dog være tilstrækkeligt til at vise, at vi ikke har Ret til at klage over Overbefolk- ning eller til at frj'gte en saadan af Fremtiden. De Midler, Mennesket sidder inde med for at faa af Jorden, hvad det behøver — ligegyldigt under hvilket Klima og af hvilken Jordbund — er i den senere Tid bleven saa forbedrede, at det er ganske umuligt at forudse, hvor vidt Jordens Produktions- evne vil kunne bringes. Begrænsningen svinder i Forhold til det Arbejde og den Tænkning vi anvender paa Sagen, og for hvert Aar der gaar, falder der stadig flere Skranker.

KAPITEL V. Landbrugets Udsigter (fortsat).

Fremgang i Havebrug og Frugtavl i Frankrig og De forenede Stater. Kultur

under Glas. Køkkenhaver under Glas. Drivhus-Kultur paa Guernsey og i

Belgien. Resultater.

ET af de interessanteste Træli ved vort moderne Landbrug er den stærke Udvikling, som intensiv Havebrug har taget i den Form, jeg omtalte i mit tredje Kapitel. Kulturer, som før var begrænsede til nogle faa Hundrede mindre Gartnerier, har nu med rivende Hast bredt sig over store Jordstrækninger. I England er det Areal, der optages af Handelsgartnerier, i Løbet af en Snes Aar vokset til det dob- belte; i 1894 var del 88,210 Acres stort, i 1879 kun 40,582.*)

Dog er det især i Belgien, Frankrig og Amerika, at denne Kulturgren har vundet saa stærk Fremgang i de senere Aar.**)

I Frankrig er nu ikke mindre end 1,075,000 Acres Jord tagne i Brug til Handelsgartnerier og intensiv Frugtkultur, og for nogle Aar siden ansattes Gennemsnitsudbyttet af denne Jord til en Værdi af 33 £, 10 sh.***)

*) Charles Whitehead: »Hints on Vegetables and Fruit-Farming.« London (Murrey) 1890. »The Gardener's Chronicle.« 20. April, 1895. **) Se Tillæg M.

***) Charles Ballet: L'Horticqlture dans les cinq^ Parties du Monde.« Ouvrage couronné par la Société Nationale d'Horticulture. Paris, (Hachette) 1895.

109

Af de følgende Eksempler vil man bedst kunne bedømme Karakteren af denne Kultur samt den tekniske Dygtighed og den x\rbejdsmængde, der anvendes paa den.

I Roscoff i Bretagne, som er et stort Centrum for Eks- porten til England af Kartofler og alle Slags Grøntsager, be- nyttes et Areal paa seks og tyve Mile (eng.) i Diameter ude- lukkende til disse Kulturer, og Lejen af Jorden er henved j£ 5 pr. Acre og derover. 300 Dampere anløber RoscofT for at bringe Kartofler, Log og Grøntsager til London samt til andre engelske Havnebyer saa langt som til Newcastle. Des- uden sendes der aarligt 4,000 Tons Grøntsager til Paris.*) Uagtet Roscoff nyder Fordelene af et sjældent mildt Klima, b\'gger man dog overalt smaa Stenmure, ovenpaa hvilke der plantes Siv for at give Grøntsagerne saa megen Læ og Varme som muligt. Man forbedrer Klima saa vel som Jordbund.**)

I Omegnen af Cherbourg vokser de bedste Grøntsager i Jord, der er taget fra Havet; over 800 Acres af denne Jord bruges til Kartofler, der eksporteres til London, 500 Acres til Blomkaal, 125 Acres til Grønkaal, o. s. v.

Kartofler dyrkede under Glas sendes ogsaa fra Midten af April til Londoner-Markedet, og fra Cherbourg eksporteres 300,000 Centner Grøntsager til London, mens den lille Havn Barfleur sender andre 100,000 Centner og desuden ca. 60,000 Centner til Paris. Ja, i en ganske lille Kommune — Surtain- ville — i Nærheden af Cherbourg faar man aarligt af 180 Acres Jord et Udbytte, svarende til en Værdi af £ 2,800, men der høstes ogsaa tre Gange om Aaret: Kaal i Februar, derefter tidlige Kartofler og om Efteraaret forskellige andre Slags Grøntsager — for ikke at tale om Mellemfrugten af Roer.

*) Charles Baltet. **) Ardouin Dumazet, »Voyage en France.c 5. B. S. 10.

110

Kommer man til Ploustagel, skulde man næppe tro, man var i Bretagne. Allerede længe har man der dyrket Meloner paa Friland, kun ved Glas beskyttet mod Foraarsfrosten, mens Grønærterne bliver værnede mod de nordlige Vinde ved hele Rækker af opret Torneblad. Markerne er helt ned til Kysten beplantede med Jordbær, Roser, Violer, Kirsebær og Blommer.*) Selv Hedejorden »Les Landes« benyttes til Kultur, og det siges, at der om fem Aar ikke vil være mere tilbage af den.

Ja, endog Marsken i Dol — »Bretagnes Holland« — , der nu ved en høj Dæmning er beskyttet mod Havet, er for- vandlet til store Haver fulde af Blonikaal, Løg, Radiser, Bonner o. s. f., og Forpagtningsafgiften af hver Acre Land er fra 2 Jg 10 sh. indtil 4 £.

1 Omegnen af Paris benyttes 50,000 Acres Jord til Dyrk- ning af Grøntsager paa Friland, mens 25,000 Acres bruges til Væksthuskultur. Allerede for halvtredsindstyve Aar siden maatte Gartnerne betale fra 18 til 24 £ i Leje af en Acre Jord, og sidenden Tid er Prisen steget betydeligt; det samme er Tilfældet med Nettoudbyttet af Jordens Produkter, som af Courtois Gérard anslaas til 240 £, pr. Acre for de store Gartneriers Vedkommende og dobbelt saa meget for de smaa, hvor tidlige Grøntsager dyrkes i Skyggerammer.

Frugtkulturen i Paris's Omegn er ligeledes imponerende. I Montreuil f. Eks. er 750 Acres, som tilhører 400 Gartnere, bogstavelig talt bedækket med Stenmure ene og alene op- førte for Frugtavlens Skyld; disse Mure har tilsammen en Længde af 400 Alen. Op ad Murene vokser Ferskener, Pærer og Druer; der høstes aarligt omkring 12,000,000 Fer- skener foruden en betydelig Mængde af de mest udsøgte Pærer og Druer. Under saa gode Betingelser giver hver enkelt Acre 56 £ i aarligt Udbytte. Det var paa den Maade

*) Ardouin Dumazet, »Voyage en France.t Bind V, Pag. 200.

m

man skaffede sig et varmere Klima, den Gang Drivhuset endnu var en Luksus. Alt ialt benyttes 1250 Acres Jord i Paris's nærmeste Omegn til Ferskenavl og giver ca. 25 Millio- ner Ferskener om Aaret. Ogsaa Pærer dyrkes i betydelige Mængder og giver et Udbytte af tre til fem Tons pr. Acre.

I Angers ved Loire, hvor Pærerne modnes en Uge tid- ligere end i Omegnen af Paris, er der en Have paa fem Acres med lavstammede Pæretræer, der (efter Prof. Baltet) giver en Indtægt af £ 400 om Aaret, fradraget Udgifter til Emballage, Transport og Salg. En anden Pæreplantage 23 Mil fra Paris, indbringer £ 24 pr. Acre — fraregnet alle Omkostninger ved Pakning, Transport og Salg. Ogsaa Blommeavlen giver en aarlig Indtægt af £ 29 til 48 pr. Acre. Paris alene forbruger 80,000 Centner Blommer om Aaret — og dog sælges friske og saftfulde Pærer, Blommer og Kirsebær til en saa rimelig Pris, at selv den fattige Pariser kan tillade sig at spise friskplukket, indenlandsk Frugt.

I Provinsen Anjou navnlig omkring Angers og i Saint Laud ser vi, hvorledes en svær Lerjord ved Hjælp af Sand fra Loire og af passende Gødning er bleven forvandlet til en Jord, der i aarlig Leje indbringer £ 21/2 a 5 pr. Acre, og paa hvilken der avles Frugt, som eksporteres til Ame- rika.*) I Bennecour, en lille Landsby paa 850 Indbyggere i Nærheden af Paris, har vi atter et Bevis paa hvad der kan gøres ud af den mest uproduktive Jord. Det er ikke længe siden, at de stejle Skrænter i det stærkt bakkede Terræn ikke var andet end Stenbrud, hvorfra der blev taget Sten til Brolægningen i Paris. Nu er disse Skrænter helt bevoksede med Abrikos- og Kirsebærtræer, Solbærbuske, Asparges og andre Grøntsager. I 1881 solgtes der alene Abrikoser for £ 5,600, og man maa ikke glemme den svære Konkurrence

•) Bandrillart: »Les populations agricoles de la France: Anjou«. S. 70—71.

112

Gartnerne her saa nær ved Paris har at bestaa. Kun en enkelt Dags Forsinkelse i Afsendelsen af Frugten betyder ofte et Tab paa 8 sh. pr. Centner — en Syvendedel af Salgsprisen.*)

I Perpignan avles der fra Oktober til Juni paa et Areal af 2,500 Acres grønne Artiskokker — en Yndlingsspise i Frankrig. Nettoudbyttet af hver Acre anslaas til £ 32. I Mellerafrankrig, hvor Artiskokkerne dyrkes paa Friland, an- slaas ikke desmindre Høsten — efter Baltet — til en Værdi af ^ 48 å 100 pr. Acre. I Loire har 1500 Gartnere, som til Tider beskæftiger 5000 Arbejdere, en Indtægt af £ 400,000 å 480,000, og deres aarlige Udgift til Gødning er £, 60,000. Disse Tal alene vil være det bedste Svar for alle dem, der saa snart de hører Tale om et sjældent rigt Udbj'tte i Land- eller Havebruget, straks giver sig til at raabe op om den usædvanlig frugtbare Jord! J Lyon faar en Befolkning paa 430,000 Individer alle sine Grøntsager fra de stedlige Gartnerhaver. Det samme er Tilfældet med Amiens, der ogsaa er en stor Industriby. Egnen omkring Orleans er et andet stort Centrum for Handelsgartneri, og det er navn- lig værd at lægge Mærke til, at Planteskolerne i Amiens sender store Mængder af unge Træer til Amerika.**)

Det vilde imidlertid fylde en hel Bog at beskrive de franske Hovedcentrer for Havebrug og Frugtavl, og jeg vil derfor endnu kun nævne en enkelt Egn, hvor Dj'rkning af Grøntsager drives jævnsides med Frugtavl. Ved Rhonens Bredder i Nærheden af Vienne er der en smal Strimmel Land, som til Dels bestaar af Granitklipper, der nu er for- vandlet til en yppig Frugthave. Begyndelsen til denne Rigdom grundlagdes for et Par og tredive Aar siden, fortæller Ardouin

*) 1 1876 ansloges den samlede Produktion af Dessertfrugt samt af tørret og henkogt Frugt i Frankrig til 84,000 Tons og dens Værdi til ca. 3,000,000,000 fr. (120 Millioner Lstr.) mere end Halvdelen af den Sum, Frankrig betalte Tyskland i Krigsomkostninger. »») Ardouin Dumazet. B. I, S. 204.

113

Dumazet, da Vinhaverne var blevne ødelagte al Phylloxera, og man saaledes blev nødt til at gribe til andre Kulturer. Landsbyen Ampius blev hurtigt berømt for sine Abrikoser, og nu er Landet paa en Strækning af over hundrede Mil langs med Rhonen samt i de jævnsides løbende Dale Ardeche og Drome en eneste stor og rig Frugthave, fra hvilken der eks- porteres Frugt for mange Millioner Francs, mens Jordens Salgspris naar op til £, 400 pr. Acre. Paa hver Klippe op- staar der lidt efter lidt smaa Stykker Land tjenlige til Dyrk- ning. Allevegne ser man Abrikos og Kirsebær Plantninger, og imellem Træerne tidlige Bønner og Ærter, Jordbær og alle Slags Grøntsager. Om Foraaret fylder de blomstrende Abrikostræer hele Dalen med Vellugt. Jordbær, Kirsebær, Ferskener og Druer afløser hverandre i hurtig Rækkefølge, mens samtidig hele Vognladninger af Bønner, Salater, for- skellige Slags Kaal, Porrer og Kartofler sendes til Egnens Fabrikbyer. Det vilde være. umuligt at angive Mængden eller Værdien af alle de Havesager, der produceres i denne Egn. Det er ogsaa tilstrækkeligt at anføre, at en bitte lille Kom- mune Saint Desirat paa en Tid, da Ardouin Dumazet opholdt sig der, sendte ikke mindre end 2000 Centner Kirsebær bort hver Dag.

Dem af mine Læsere, som ønsker at vide mere om den Fremgang, der er sket paa Handelsgartneriets Omraade i de forskellige Lande, henviser jeg til Charles Baltet's Bøger, mens jeg for min Del endnu kun vil omtale Belgien og Amerika.

Eksporten af Grøntsager fra Belgien er i Løbet af de sidste tyve Aar steget til det dobbelte, og hele Strækninger, som f. Eks. Flandern, kan nu med Rette kaldes for Englands Køkkenhaver. Frøet af de Grøntsager, der særlig j'ndes i Eng- land, bliver endog gratis uddelt af et Havebrugsselskab for der- ved at forøge Udførslen. Det er ikke alene den bedste Jord man benytter til Havekultur, man har ogsaa forvandlet Ar-

8

114

dennernes sandede Sletter og Moseland til frugtbare Haver, medens store Strækninger (navnlig omkring Haeren) bliver vandet for en Gang i Tiden at blive lige saa tjenlige til Dyrkning. Planteskoler, Forsøgsgaarde og smaa Forsøgs- stationer med Foredrag om Aftenerne er oprettet af Kommu- nerne, af private Foreninger og af Staten, og flere Hundrede Acres er bedækkede med Væksthus ved Væksthus. Der er f. Eks. en lille Kommune, som alene eksporterer 5,500 Tons Kartofler og Pærer for en Sum af £ 4,000 til Stratford og Skotland, og som i det Øjemed selv har anskaffet sig smaa Dampere. En anden Kommune forsyner Nord-Frankrig og Rhin-Provinserne med Jordbær og sender undertiden ogsaa en Del til »Covent-Garden« -Markedet i London. Andre Ste- der igen skaffer Farmerne sig et betydeligt Tillæg til deres Indkomster ved at dyrke tidlige Grøntsager mellem Hør, Byg og hvide Valmuer. Og atter hører vi, at Jorden i en anden Del af dette Distrikt lejes ud for £ 24—27 pr. Acre, ikke for at bruges til Vin eller Melonavl, men for at benyttes til en saa beskeden Kultur som Løg, ligeledes at Gartnerne her og der er blevne kede af det Besvær, de har med den »na- turlige« Jord i deres Bænke, og derfor heller selv laver den Jord de har Brug for — af Savsmuld, Affald fra Garve- rierne og Støv af Hampen, »animaliseret« med forskellige Gødningsstoffer. Kort sagt Belgien, som er et af Europas vigtigste Fabriklande, er i Færd med at blive et af Hoved- centrerne for Havebrug. (Se Tillæg N.)

Det andet Land, jeg særlig ønsker at henlede Havebrugeres Opmærksomhed paa, er Amerika. Naar vi ser de Bjærge af Frugt, der indføres fra dette Land, skulde vi fristes til at tro, at Frugten voksede af sig selv derovre. »Fortrinligt Klima«, »Jomfruelig Jord«, »Overflod af Land« er de Udtryk, vi stadig i den Anledning ser i Bladene. Den virkelige For- klaring ligger dog i, iat Havebrug — indbefattet Frugtavl — har naaet en ganske ualmindelig høj Udvikling i Amerika.

115

Professor Baltet, som selv er praktisk Gartner op- rindelig fra Troyes' navnkundige Handelsgartnerier, kal- der Truck-Farmene i Norfolk i Virginien for ligefremme Mønster-Gartnerier. *) En højst smigrende Udtalelse af en Mand, som allerede i Barndommen gennem Erfaring har faaet lært sig, at det kun er i Æventyrlandet de gyldne Frugter vokser paa et Vink af Feens Tryllestav. Den Fuld- kommenhed, hvortil man har drevet Æbleavlen i Kanada, og den Hjælp, der ydes Æblegartnerne fra Forsøgsstationerne for at skaffe dem nye Varieteter og alle Slags ønskelige Op- lysninger, burde omhyggeligt studeres her til Lands i Stedet for, at man nu søger at bilde Folk ind, at Amerikas Over- legenhed paa dette Punkt skyldes helt æventyrlig gunstige Forhold.

Det er utroligt, hvad der er udrettet paa Havebrugets Omraade i Amerika. Alene Truck-Farmene, som producerer for Eksporten med Skib eller Bane, optager i de Forenede Stater et Areal paa 400,000 Acres i 1892). I umiddelbar Nærhed af Chicago er der en enkelt Gartner-Farm paa 500 Acres Jord; af disse benyttes 150 Acres til Agurker, 50 Acres til tidlige Grønærter, og saa fremdeles. Under Chicago-Ud- stillingen bragte et særligt »Jordbær-Eksprestog« bestaaende af tredive Jærnbanevogne daglig 324,000 Quarts friskplukkede Jordbær til Byen, og der er de Dage, hvor New-York alene konsumerer 10,000 Bushels Jordbær — hvoraf de tre Fjerde- dele kommer med Skib fra Virginias Truck-Farms.**)

Saa langt kan man naa, naar man med Klogskab forstaar at forbinde Landbrug og Industri, og der er ikke Tvivl om, at Fremtiden vil vise os, at man kan naa endnu længere. Et nyt vigtigt Fremskridt er man da ogsaa allerede i Færd

*) Ved Truck-Farni forstaaes Landbrug baseret paa Dj-rkning og Afsæt- ning af Grøntsager. •*) Baltet: .L'Hoiticulture etc.t

8*

116

med at gøre, idet man søger at gøre Havebruget uafhængigt af Klimaet. Jeg tænker lier paa Væksthuskultur af Grønt- sager og Frugt.

Forhen var Drivhuset en Luksus, forbeholdt Rigmanden. Dets Temperatur holdtes paa en høj Varmegrad, og det an- vendtes under et koldt Himmelstrøg til at dyrke Sydens gyldne Frugter og pragtfulde Blomster. Nu derimod, navnlig efter at den fremskredne Teknik gør det muligt at købe Glas billigt og at faa alt Træværket til et Drivhus maskinforarbej- det, bliver Drivhuset taget i Brug til Gavn for Millionerne ikke alene til Dyrkning af Frugt, men ogsaa af ganske al- mindelige Grøntsager.

Det aristokratiske Drivhus, der kun er bestemt til at frembringe sjældne Frugter og Planter, vedbliver at eksistere, men ogsaa det vinder større Udbredelse, efterhaanden som Luksus bliver mere og mere tilgængelig ogsaa for den store Mængde.

Side om Side med dette staar det plebeiiske Væksthus, som kun nogle faa Vintermaaneder bliver opvarmet, samt det endnu mere økonomiske Kold-Hus, der kun er et simpelt Glasdække — en uhyre Kold-Bænk — hvori der dyrkes de beskedneste Produkter fra Køkkenhaven, som Kartofler, Gule- rødder, Bønner, Ærter o. s. v. Den Solvarme, der trænger gennem Glasset og af dette forhindres i atter at undslippe, er stærk nok til at holde Væksthusets Temperatur paa en meget høj Varmegrad om Foraaret og i den tidlige Sommer.

Et helt nyt Havebrugssystem: »Handelsgartneri under Glas« er saaledes i Færd med at udvikle sig.

Det praktiske Væksthus, som er anlagt med Handels- formaal for Øje, er af britisk eller maaske skotsk Oprindelse. Allerede i 1851 udgav Hr. Th. Rivers en Bog betitlet: »The Orchard Houses and the Cultivation of Fruit-Trees in Pots under Glass.« Og Hr. D. Thomsen skriver i »Journal of Horticulture«, 31. Januar 1889, at en Gartner i Nord-England

117

for omtrent 50 Aar siden solgte Vindruer i Februar for 25 sh. Pundet, og at Køberen sendte Frugten til Paris til Brug for Kejser Napoleon den Tredjes Bord og fik 50 sh. Pundet. Nu sælges Druerne for en Tiende- eller Tolvtedel af de Priser. »Billige Kul — billige Druer, deri ligger Hemmelig- heden!« tilføjer Hr. Thomsen,

I England har Dyrkning af Vindruer og Blomster under Glas længe været anvendt i de store Gartnerier, og der kom- mer stadig nye Anlæg til. Saaledes ser man i Cheshunt, i Broxburn (50 Acres), i Finchley, Bexley, Swansey o. s. v. hele Marker under Glas, — for ikke at tale om, hvad der paa det Omraade er udrettet i Skotland. Ogsaa Worthing er et vel kendt Centrum for Drue- og Tomatavl, mens Upper- Edmonton, Chelsea, Orpington og flere har vundet Verdens- berømmelse ved Væksthuskultur af Blomster og Bregner.

Tendensen gaar paa den ene Side i Retning af at bringe Drueavl under Glas til den højeste Grad af Fuldkommenhed og paa den anden Side mod det Maal at faa det størst mu- lige Antal Acres under Glas til Brug for Tomater, Ærter, Bønner og — uden Tvivl inden ret længe — ogsaa de be- skedneste Haveprodukter.

,For Tiden gaar Kanaløerne og Belgien forrest i Udvik- lingen af Væksthuskultur. Jerseys Stolthed er Hr. Bashfords Gartneri. Da jeg i 1890 besøgte det, var et x\real paa 490,000 Kvadratfod under Glas, det vil sige et Stykke Jord paa omtrent tretten Acres, og siden den Tid er der kommen andre syv Acres til. En lang Række Glashuse med høje Skorstene opfylder Terrænet ; det største af Husene er 900 Fod langt og 46 Fod bredt — det optager altsaa næsten en Acre. Væksthusene er byggede meget solidt med høje Granit- mure og tykt Glas [21 Unzer, en Tykkelse der svarer til tre Pennystykker lagt ovenpaa hverandre)*) samt med Ventilatorer

*) I de billigere Drivhuse anvendes Glas paa 21 Unzer, ja endog 15 Unzer Tykkelse.

118

paa 200 å 300 Fods Længde, og som reguleres ved et eneste Haandtag. Til Trods for alt dette har det dyreste af disse Væksthuse, efter Ejerens Sigende, næppe nok kostet 1 sh. pr. Kvadratfod Glas (13 d. pr. Kvadratfod Jord) og de øvrige Huse var endnu billigere. Man beregner i Almindelighed hver Kvadratfod af et saadant Glashus til at koste 5 å 9 d.. Varme- apparatet ikke iberegnet. Gennemsnitsprisen for de simplere Huse er 6 d. Det vil imidlertid næsten væve umuligt at give Læseren et nogenlunde korrekt Begreb om, hvad der kan vokse i et saadant Glashus, hvis man ikke samtidig kan henvise til Fotografier af Husets Indre. I 1890 begyndte man den 3die Maj at høste Druer i Hr. Bashfords Væksthuse og vedblev dermed indtil Oktober. I andre Væksthuse var der allerede plukket hele Vognladnin- ger af Grønærter, og efter at Glashuset var blevet omhygge- ligt rengjort skulde 20,000 Tomatplanter tage Ærternes Plads. Af disse Planter ventede man at faa en Høst af 80 Tons ud- søgte Tomater eller 8 å 10 Pd. pr. Plante. I andre af Hu- sene plantedes der Meloner i Stedet for Tomater. Allerede i April havde man eksporteret 30 Tons Kartofler, 6 Tons Ær- ter. 2 Tons Bønner — alle tidlige Sorter. Af Druer fik man ikke mindre end 25 Tons om Aaret. Desuden dyrkedes, der paa Friland eller som Mellemfrugt en Mængde forskellige andre Grøntsager. Og for at producere denne Masse Frugt og Grøntsager behøvedes der kun 36 Mænds og Drenges Ar- bejde under én Gartners Ledelse — Ejeren selv! Dog maa vi ikke glemme, at næsten hvert Menneske paa Jersey og maaske endnu mere paa Guernsey er et Stykke af en Gart- ner. Til Væksthusenes Opvarming brugtes omtrent 1000 Tons Cokes. Og Hr. Bear havde ganske Ret, naar han ved sit Besøg i Bashfords Gartnerier erklærede, at Udbyttet i Penge af disse 18 Acres Jord var lige saa stort, som det en Farmer fik ud af en Gaard paa 1300 Acres Land.

119

Alligevel er det de smaa Glashuse, der giver de mest for- bavsende Resultater. Paa min Vandring gennem dem var jeg helt opfyldt af Begejstring over dette nye Udslag af Menneskets Opfindsomhed.

Der var f. Eks. et Stykke Jord paa ^/^ Acre under Glas. Husene opvarmedes kun de tre første Maaneder af Aaret, og allerede i April havde man som første Afgrøde ca. 8 Tons Tomater og 200 Ibs. Bønner; efter denne Høst fulgte der saa to senere. Husene blev passet af én Gartner med to Med- hjælpere; der brugtes ikke mange Cokes, og Gasmotoren, som benyttedes til Vandingen, forbrugte for 13 sh. Gas i Kvar- talet. Endvidere saa' jeg i kolde Væksthuse — Koldhuse — bygget af simple Brædder og Glas, at der langs Murene var plantet Ærter i en Strækning af ^j^ Mil (eng.). Allerede sidst i April plukkedes der af disse Planter 3200 Ibs. udsøgte Ærter, og dog var der saa mange tilbage, at man skulde tro, der ikke var plukket en eneste Ært. Jeg saa' ogsaa i et andet Koldhus Kartofler blive gravede op i April; de gav 5 Bushels paa 21 Kvadratfod Jord!

En anden Gang, i 1896, kom jeg sammen med en Gartner til et lille Anlæg for Vinavl, som tilhørte en af Veteranerne blandt Øens Gartnere; og her fik jeg først rigtig Anledning til at se og forbavses over, hvad der ved Omhu og Forstand kan faas ud af en saa lille Plet Jord som ^/.^ Acre. Der var to Huse, ca. 40 Fod i Længde og 12 i Bredde, samt et tredje, der tidligere havde været brugt til Svinestald, og som var 20 Fod langt og 12 Fod bredt. I disse tre smaa Huse var der Vinstokke, som mangen professionel Vindyrker vilde have haft Glæde af at se, særlig var Muskateldruerne i den forhenværende Svinestald beundringsværdige. Nogle af Dru- erne var allerede fuldt udviklede (i Juni Maaned), og jeg blev slet ikke forundret ved at høre, at Ejeren Aaret for dér paa Stedet havde faaet £ 4 for 3 Drueklaser — en af dem var en »Colmar« og vejede 13-^4 Ibs.

120

Et lignende imponerende Udbj-tte gav Frugttræerne og Jordbær og Tomater paa Friland. Og hele Anlæget var som sagt begrænset til et beskedent Areal. Naar man hører, hvilken ubetydelig Plet Jord der i Virkeligheden behøves for at producere en halv Tons Jordbær, synes man nærmest, det lyder utroligt.

Dog er det især paa Guernsey, at man bør studere Driv- husets Simplificering. I St. Peter har hvert Hus i Byens Udkant et eller andet Slags Drivhus, stort eller lille. Paa

Fig. 7. Kold-Hus af tarveligste Konstruktion. S. Cementstene, der holder Bjælkerne B. Mellemrummene mellem disse er udfyldt af Brædder.

hele øen, mest dog paa den nordlige Del, ses Drivhus ved Drivhus. De titter frem overalt paa Markerne, bag Træerne, og staar rækkevis op ad Skrænterne med Front imod St. Peters Havn. Sammen med disse Drivhuse er der opvokset et helt Slægtled af praktiske Gartnere. Hver Landmand paa Øen er lidt af en Gartner, og han lader sin Fantasi frit Spillerum i sine Forsøg paa at opfinde nye, billige Former for Drivhuse. Nogle af disse har hverken Bag- eller Front- mur, Glastagene skraaner stærkt nedefter og hviler fortil paa en to å tre Fod høj Glasvæg, der er gjort fast i selve Jorden eller ofte kun stukket ned i Trærender, fvldte med Sand.

121

Mange af Husene har i Stedet for Stenmuren, der i Alminde- lighed findes paa Forsiden, kun en Bjælkevæg dannet af to eller tre Bjælker anbragt ovenpaa hverandre.

Et stort Firma har bygget en hel Række Huse tæt op ad hverandre uden Mellem vægge. Aktieselskabet »Grande Maison% der ejer Mængder af Koldhuse, lejer disse ud til Gartnerne for en bestemt Pris pr. 100 Fod, og disse Huse er kun lavet af simple Brædder og Glas. De skal efter Sigende koste 5 d. pr. Kvadratfod glasdækket Jord. Og dog giver disse billige, beskedne Væksthuse saa udmærket Udbytte. Baade Kartoffelhøsten og Afgrøden af Grønærter var for- træffelig. *)

Paa Jersey saa' jeg forøvrigt fem Glashuse i Række, hvor Væggene af økonomiske Hensyn var af Bølgeblik. Selvfølgelig nærede Ejeren ikke særlig sangvinske Forhaabninger til disse Huse. »De er for kolde om Vinteren og for varme om Som- meren,« sagde han. Alligevel havde han af disse fem Huse, der optog et Stykke Jord paa en Femtedel Acre, som første Høst solgt 2000 Ibs. Grønærter, og først i Juni var allerede anden Høst — af 1500 Tomatplanter — i fuld Gang.

Det er selvfølgeligt meget vanskeligt at opgive, hvad Ud- byttet i Penge bliver for Gartnerne, ikke alene fordi — som Thorold Rogers beklager sig over — den moderne Gartner, endog de største Firmaer, fører utilstrækkeligt Regnskab, men ogsaa